Jeg flygter i nat
flygter ud af rummet
ud i rummet omkring denne intethed
som er min fængselscelle
Det er heller ikke i nat jeg vil dø
siger jeg til den brunøjede skønhed, som køre mig til centrum
Jeg lod papiret ligge tomt for alle de ord
som natten lang har kværnet rundt i min hjernegryde
jeg sidder på bagsædet
og knækker møjsommeligt min sidste blyant i stumper og stykker
fra det nedrullede vindue spreder jeg dem som atomer
ud over den måneoplyste Vesterfælledvej
chaufføren råber op om miljøsvineri
jeg former venstre hånd til en colt 45
og plaffer hende ned bagfra
Da hun sætter mig af ved pisserenden
mumler jeg undskyld og stikker hende en ekstra hund
jeg vil sgu heller ikke være morder i nat
Larmen fra klirrende glas og fulde folk
suger mig ind på det nærmeste værtshus
jeg elsker dem som stadigvæk tror at man kan drikke det hele væk
og jeg deltager helhjertet i deres forsøg
på at holde verden fanget udenfor de støvede vinduer
Jeg flygter i nat
stikker af fra mit skrivebord
og de uendelige rækker af ord og sætninger
den lange kø af skrigende digte
som alle sammen vil skrives nu i nat
de 1000’vis af notater på gule pandelapper
jeg flygter ud af en drøm
som påstår sig en million gange mere virkelig
end virkeligheden selv
Jeg flygter i nat
følger englenes spor ud i kosmos
jeg vil mærke mit blod pumpe som vildfarende stjerneskud
og hænge mit liv op i tynde tråde langs mælkevejen
på kanten af verden vil jeg elske med Venus
jeg vil flygte gennem et utal af galakser
ikke ti vilde engle kan bære mig hjem fra stjernerne i nat.
