Farvel til Eva - Maleri, akryl. Robert Mørk 2009
Digte & minutnoveller. Bare hop i et par minutter. Tag en springtur fra hverdagens tvangshandlinger.
fredag den 26. marts 2010
uopnåelig
Hun var lige så falsk som en McDonaldsbøf
og beregnende som en TV-reklame
han halsede efter som en blodhund
savlende i hendes spor
Han var forelsket som en teenagepige
og naiv som en 1. klasses skoleelev
drømte aldrig om noget andet
end hendes kærtegn
Da hun kærligt og kælent sagde: Skrid
slikkede han logrende hendes knæ
lagde sig lydigt uden for døren
og sov som er barn
Det betød faktisk ingenting for ham
om han sov eller var lysvågen
drømmen var den samme
lige uopnåelig
og beregnende som en TV-reklame
han halsede efter som en blodhund
savlende i hendes spor
Han var forelsket som en teenagepige
og naiv som en 1. klasses skoleelev
drømte aldrig om noget andet
end hendes kærtegn
Da hun kærligt og kælent sagde: Skrid
slikkede han logrende hendes knæ
lagde sig lydigt uden for døren
og sov som er barn
Det betød faktisk ingenting for ham
om han sov eller var lysvågen
drømmen var den samme
lige uopnåelig
Lykke
Jeg mødte hende en stille aften ved vandet
det var i den timen hvor sol og måne står lige
og stranden som få øjeblikke inden
var spækket med færdigbagte sommergæster
lå øde hen mellem vores blikke
Jeg havde set hende før
dog aldrig for mine øjne
og da vi mærkede hinanden
sprang de sidste røde stråler fra den synkende sol
over horisonten som et festfyrværkeri
Da vi senere lå i de måneoplyste klitter
og kyssede den sidste rest
af elskovens efterladte nektar
af hinandens kroppe
og hviskede uforpligtende løfter
lå nattens dansende feer på lur i de vindstille siv
Langt senere da hun forsvandt
over de kuplede grønne strandenge
under månens smilende natsejlads
lo min sjæl hjerteligt af lykke
det var i den timen hvor sol og måne står lige
og stranden som få øjeblikke inden
var spækket med færdigbagte sommergæster
lå øde hen mellem vores blikke
Jeg havde set hende før
dog aldrig for mine øjne
og da vi mærkede hinanden
sprang de sidste røde stråler fra den synkende sol
over horisonten som et festfyrværkeri
Da vi senere lå i de måneoplyste klitter
og kyssede den sidste rest
af elskovens efterladte nektar
af hinandens kroppe
og hviskede uforpligtende løfter
lå nattens dansende feer på lur i de vindstille siv
Langt senere da hun forsvandt
over de kuplede grønne strandenge
under månens smilende natsejlads
lo min sjæl hjerteligt af lykke
Abonner på:
Opslag (Atom)