Maleri

Du tog et fast tag i mig, og rev mig ud af mit grænseland, det bekvemme sted, hvorfra jeg kunne overskue både drøm og virkelighed.
Stolt viste du mig rundt og frem, jeg var din sagde du, lod mig i samme håndbevægelse vide, at du aldrig blev min.

Nu piller jeg stumper ud af drømmen, og kæmper febrilsk med at passe dem ind, i dit smukke kolde maleri af virkeligheden.

”Jeg er hjemme klokken fem” sagde du.
Nu spekulerer jeg på hvor jeg vil være til den tid.

Nattens leg hænger i mit smil

Som en nørdet låsesmed bærer jeg din nøgle om halsen, den store kastanje i din have drysser drømme i mit syn, vejen fra dit hus er belagt med hjerteguld.
Nattens leg hænger i mit smil, jeg danser på lette ben gennem byens gader. Hos en kone på torvet køber jeg nyudsprungne liljer, deler dem lykkeligt ud, blandt morgentrætte rejsende på banegården.

I togets bløde sæde, kæmper jeg for ikke at sove, vil hellere blive i mine tanker.