Han er en stor mand, chefen, vel i overkanten af hundrede og tyve kilo og antallet af dobbelthager vil jeg slet ikke komme ind på. Sveden løb ned af ham og klæbede hans i forvejen alt for stramme skjorte, til hans fede krop.
”Nå, er du færdig med at drikke din hjerne væk, for denne gang?” spurgte han og pustede cigarrøg hen over hovedet på mig, jeg nåede ikke at svarer ham, før han fortsatte:
”Det er vigtigt at du hører efter nu, Skov, der er begået et drab ovre i Langelandsgade, her klokken to i nat og det er direktøren for sukkerfabrikken, han er blevet skudt gennem hjertet, død som en sild lige på stedet. Nå, men flere vidner har set gerningsmanden løbe derfra, men det vigtigste vidne kan politiet ikke finde, hun er bare forduftet” han kløede sig på maven og tørrede sveden fra skjorten af på stolens armlæn ”Det er hans elskerinde, du kender hende Skov, Laila, hun serverede nede på 'Sommerfuglen' før hun slog klørene i sukkerdirektøren. Gå ud og find hende og det kan kun gå for langsomt, af sted med dig, du stinker af sprut”
Viser opslag med etiketten Krimi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Krimi. Vis alle opslag
tirsdag den 1. december 2009
Tømmermænd & hjertebanken. 1
Kapitel 1
Det var en møgdag. Efterår og støvregn, vejret passede fint til mit humør og min fysiske tilstand var helt på nulpunktet. Jeg havde brugt fire fridage på at ture rundt på værtshusene i mit gamle kvarter og var vågnet op midt på formiddagen, med tømmermænd og et blåt øje.
Det var telefonen der havde vækket mig, og jeg ærgrer mig stadigvæk over at jeg tog den. Det var chefen i krigshumør, og han var den sidste person jeg havde lyst til at tale med. Efter den sædvanlige prædiken, om min uduelighed og usmagelige livsførelse, kom han endelig til sagen.
”Du har nøjagtig fem minutter, så sidder du her på mit kontor, har du forstået?”
”Ja, selvfølgelig har jeg det, men.. ”
”Der er fandme ikke noget men´ her..” han knaldede røret på.
Åh, hvor jeg dog hader ham, ikke bare fordi han altid nyder at gøre mine tømmermænd endnu værre, det er mere et kronisk had, til hans slags, og det at han ligner min far, gør det ikke et hak bedre.
Det var en møgdag. Efterår og støvregn, vejret passede fint til mit humør og min fysiske tilstand var helt på nulpunktet. Jeg havde brugt fire fridage på at ture rundt på værtshusene i mit gamle kvarter og var vågnet op midt på formiddagen, med tømmermænd og et blåt øje.
Det var telefonen der havde vækket mig, og jeg ærgrer mig stadigvæk over at jeg tog den. Det var chefen i krigshumør, og han var den sidste person jeg havde lyst til at tale med. Efter den sædvanlige prædiken, om min uduelighed og usmagelige livsførelse, kom han endelig til sagen.
”Du har nøjagtig fem minutter, så sidder du her på mit kontor, har du forstået?”
”Ja, selvfølgelig har jeg det, men.. ”
”Der er fandme ikke noget men´ her..” han knaldede røret på.
Åh, hvor jeg dog hader ham, ikke bare fordi han altid nyder at gøre mine tømmermænd endnu værre, det er mere et kronisk had, til hans slags, og det at han ligner min far, gør det ikke et hak bedre.
En helt almindelig dag. 5
5. minutafsnit: Flugten
Jeg lå stadigvæk på maven med dem alle tre på min ryg. Pludselig væltede de ud i rabatten, en bil bremsede voldsomt op, folk kom løbende, de to betjente sad nu på pigen og kæmpede en brav kamp for at holde hendes vilde arme. En lille bred bundeknægt trådte ind midt i arenaen, han stod nærmest oven på hendes ben,
”Skal jeg hjælpe jer venner, han bukkede sig ned i mod dem og den ene betjent rev fat i hans arm, i næste øjeblik lå de og brødes midt på kørerbanen.
Det gik op for mig at jeg var fri, jeg rejste mig og gik derfra. flere og flere deltog nu i slagsmålet, jeg begyndte at småløbe, jeg tog mig til brystet, pakken havde jeg heldigvis endnu, i det jeg satte farten op hørte jeg skridt bag mig, og en skinger pigestemme.
Jeg lå stadigvæk på maven med dem alle tre på min ryg. Pludselig væltede de ud i rabatten, en bil bremsede voldsomt op, folk kom løbende, de to betjente sad nu på pigen og kæmpede en brav kamp for at holde hendes vilde arme. En lille bred bundeknægt trådte ind midt i arenaen, han stod nærmest oven på hendes ben,
”Skal jeg hjælpe jer venner, han bukkede sig ned i mod dem og den ene betjent rev fat i hans arm, i næste øjeblik lå de og brødes midt på kørerbanen.
Det gik op for mig at jeg var fri, jeg rejste mig og gik derfra. flere og flere deltog nu i slagsmålet, jeg begyndte at småløbe, jeg tog mig til brystet, pakken havde jeg heldigvis endnu, i det jeg satte farten op hørte jeg skridt bag mig, og en skinger pigestemme.
mandag den 30. november 2009
En helt almindelig dag. 4
4. minutafsnit: Slagsmålet begynder
Endelig fik jeg mæglet,
”Hr. betjent, jeg ved ikke hvem hun er, det er en jeg har samlet op, hun…” Nu begyndte hun at skrige og pege på mig.
”Rolig frøken, har han gjort dem noget?”
Han åbnede i det samme bildøren og rev mig ud, jeg endte på maven i et føregreb, hans makker kom løbende,
”hvad sker der der´ Lars Peter?”
Min betjent satte et knæ i ryggen på mig, jeg bevægede mig ellers ikke, men råbte og skreg, i et forsøg på at forklarer mig.
”Nu må du heller lukke, klokken er 18.22 og du er anholdt, du…” han blev afbrudt, da den afsindige pige kastede sig mod ham, hun ramte med neglene først. Hans makker nåede op til os og kastede sig ind i kampen, tøsen fik fat i hans hår og rev ham ned mod jorden.
For forbipasserende, må det have været et vildt syn.
Endelig fik jeg mæglet,
”Hr. betjent, jeg ved ikke hvem hun er, det er en jeg har samlet op, hun…” Nu begyndte hun at skrige og pege på mig.
”Rolig frøken, har han gjort dem noget?”
Han åbnede i det samme bildøren og rev mig ud, jeg endte på maven i et føregreb, hans makker kom løbende,
”hvad sker der der´ Lars Peter?”
Min betjent satte et knæ i ryggen på mig, jeg bevægede mig ellers ikke, men råbte og skreg, i et forsøg på at forklarer mig.
”Nu må du heller lukke, klokken er 18.22 og du er anholdt, du…” han blev afbrudt, da den afsindige pige kastede sig mod ham, hun ramte med neglene først. Hans makker nåede op til os og kastede sig ind i kampen, tøsen fik fat i hans hår og rev ham ned mod jorden.
For forbipasserende, må det have været et vildt syn.
En helt almindelig dag. 3
3. minutafsnit: Ordensmagten dukker op
Heldigvis var pigen uskadt, jeg slap med en lille skramme i panden. Hun var blevet helt lødløs, hun så bare på mig med store forskrækkede øjne. Jeg prøvede igen, parat til at forsvare mig,
”Er du okay”
Men denne gang begyndte hun blot at græde stille. Et ansigt dukkede op i vinduet. Det var politiet,
”Goddag hr. det var nok ikke så heldigt, har vi et førerbevis som jeg må se?”
Han fik det og trådte et skridt tilbage, for at besigtige skaderne,
”Nå, du er da sluppet billigt. Så du overhovedet at det var en politibil du ramte?”
Jeg stirrede på ham, men kunne ikke få et ord frem.
”Tag nøglen ud, og giv den til mig” han trådte hen til bilen, stak hovedet næsten helt ind i kabinen, og snuppede selv nøglen, han kikkede over på pigen som sad og snøftede,
”Og hvad med fruen der? Har de drukket hr.? klare de dem frue?”
Heldigvis var pigen uskadt, jeg slap med en lille skramme i panden. Hun var blevet helt lødløs, hun så bare på mig med store forskrækkede øjne. Jeg prøvede igen, parat til at forsvare mig,
”Er du okay”
Men denne gang begyndte hun blot at græde stille. Et ansigt dukkede op i vinduet. Det var politiet,
”Goddag hr. det var nok ikke så heldigt, har vi et førerbevis som jeg må se?”
Han fik det og trådte et skridt tilbage, for at besigtige skaderne,
”Nå, du er da sluppet billigt. Så du overhovedet at det var en politibil du ramte?”
Jeg stirrede på ham, men kunne ikke få et ord frem.
”Tag nøglen ud, og giv den til mig” han trådte hen til bilen, stak hovedet næsten helt ind i kabinen, og snuppede selv nøglen, han kikkede over på pigen som sad og snøftede,
”Og hvad med fruen der? Har de drukket hr.? klare de dem frue?”
søndag den 29. november 2009
En helt almindelig dag - del 2
2. minutafsnit: Dødskørsel
Jeg kastede mig ind i bilen, og fik åbnet i passagersiden, på et splitsekund lå hun i sædet. Jeg fik sluppet håndbremsen og manden fik ladt geværet. Bilen sprang frem, da jeg endelig fik den i gear og den første ladning hagl ramte bagruden, da vi slingrede væk.
Jeg fik hurtigt styr på bilen og satte farten op, i bakspejlet kunne jeg se galningen blive mindre. Mit hjerte hamrede, og pigen ved siden af, gispede efter vejret.
”Er du okay” spurgte jeg
Hun hylede igen, og begynde at slå løs på min skulder, som en hidsig trommeslager, jeg satte afværgende min hånd op for at beskytte mig, Og så skreg hun,
”Hold fingrene fra mig, din perverse stodder!”
Jeg prøvede at fange hendes arme, men så gik hun helt amok, hun rejste sig halvt op i sædet og begyndte at rive i rettet, nu slingrede bilen for alvor og vi strejfede en modkørende bil og landede i rabatten.
Jeg kastede mig ind i bilen, og fik åbnet i passagersiden, på et splitsekund lå hun i sædet. Jeg fik sluppet håndbremsen og manden fik ladt geværet. Bilen sprang frem, da jeg endelig fik den i gear og den første ladning hagl ramte bagruden, da vi slingrede væk.
Jeg fik hurtigt styr på bilen og satte farten op, i bakspejlet kunne jeg se galningen blive mindre. Mit hjerte hamrede, og pigen ved siden af, gispede efter vejret.
”Er du okay” spurgte jeg
Hun hylede igen, og begynde at slå løs på min skulder, som en hidsig trommeslager, jeg satte afværgende min hånd op for at beskytte mig, Og så skreg hun,
”Hold fingrene fra mig, din perverse stodder!”
Jeg prøvede at fange hendes arme, men så gik hun helt amok, hun rejste sig halvt op i sædet og begyndte at rive i rettet, nu slingrede bilen for alvor og vi strejfede en modkørende bil og landede i rabatten.
En helt almindelig dag - del 1
1. minutafsnit: En blaffer med store øjne
Da jeg kom rundt i svinget, stod hun der pludselig, midt på vejen. Det var en ung pige, hun stod og svingede med armene over hovedet. Jeg fik hurtigt standset vognen, og straks begyndte hun at flå i døren. Jeg sprang ud på kørebanen. Hun stirrede på mig med vilde øjne og åben mund, men der kom ikke en lyd fra hende. Hun pegede ud i luften, med den ene hånd, mens den anden stadigvæk rev i den låste dør.
Før jeg fik sagt noget, lød der et ordentligt brag, og endelig kom der lyd ud af pigen. Hun skreg og hylede som en vanvittig, og i grøften bagved hende, så jeg i det samme et uhyggeligt syn. En stor mand, kun iført jagtgevær og lange underbukser, med strittende hår og langt vildt skæg. Han knækkede geværet og tømte to brugte patroner ud på jorden.
Da jeg kom rundt i svinget, stod hun der pludselig, midt på vejen. Det var en ung pige, hun stod og svingede med armene over hovedet. Jeg fik hurtigt standset vognen, og straks begyndte hun at flå i døren. Jeg sprang ud på kørebanen. Hun stirrede på mig med vilde øjne og åben mund, men der kom ikke en lyd fra hende. Hun pegede ud i luften, med den ene hånd, mens den anden stadigvæk rev i den låste dør.
Før jeg fik sagt noget, lød der et ordentligt brag, og endelig kom der lyd ud af pigen. Hun skreg og hylede som en vanvittig, og i grøften bagved hende, så jeg i det samme et uhyggeligt syn. En stor mand, kun iført jagtgevær og lange underbukser, med strittende hår og langt vildt skæg. Han knækkede geværet og tømte to brugte patroner ud på jorden.
Abonner på:
Opslag (Atom)