Viser opslag med etiketten Rimbreve. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rimbreve. Vis alle opslag

fredag den 11. december 2009

Opsang til bøller

Da jeg var lille gik mange folk, rundt på gaden med kniv og dolk, og det var slet ikke farligt, måske bare uforsvarligt. Men nu er det blevet forbudt, så burde det jo være slut.
For våben skal slet ikke være, nødvendigt for mennesker at bære, og folk som bliver ved med at bruge, kniv eller dolk til at true, dem kan jeg slet ikke klare, de skulle ha’ smæk i den bare.

tirsdag den 8. december 2009

Stand by your man

Jeg mødte engang en mand, han var nok lidt mere end almindelig sær, han kunne lide at sidde med fødderne i sand, og lade det løbe ud og ind imellem sine tæer.
Han sagde ikke noget i mange lange år, han kiggede bare ud på horisontens bue, imens han slog en rytme på sit ene lår. Jeg gik forbi ham dagligt i uge efter uge.

Hans kone var en ganske almindelig kløgtig kvinde, hun sagde tit til mig ”Min mand er blevet gal” Jeg stoppede ofte op, og fik en snak med hende, hun var, vil jeg da mene, nærmest helt normal.

Men han var kugleskør, han sad jo bare der, i dage uden at snakke, han søgte aldrig ly, med sand og knuste skaller imellem sine tæer. Når det regnede måtte hun stå med paraply.

___________
“Sometimes it’s hard to be a woman
giving all your love to just one man
you’ll have bad times
and he'll have good times
Doing things that you don't understand”
(Tammy Wynette)

tirsdag den 1. december 2009

1. december. - Et juleråd

Nu det godt nok snart jul, så måske så skulle jeg ikke, skrive noget ondt om sul og overmæthedshikke. Men jeg kan li at drille lidt, jeg er en drillenisse, og jeg ved nok en del om fedt, er ikke tynd som visse.
Men jeg er også en venlig gut, så måske, lader jeg det ligge, men før end dette digt er slut, så ved du det jo ikke.
For mig kan ingen regne med, jeg skriver som jeg lyster, og det vil jeg måske stå ved, man sår jo før man høster.
Men jul er jul, og så skal vi være gode ved hinanden, tænke på hvad vi vil sige, og ikke slå for panden.

Så jeg vil slutte digtet af med dette råd som dur: ”Når du nu vågner juledag, gå ud og løb en tur”

torsdag den 26. november 2009

Trolden Gudar & landets hjerteblod

Og det var trolden Gudar som drog ud ved nat, han stjal den unge jomfru som var hans kære skat. Han bar den unge pige på ryggen i en sæk, og i sin kærre kørte han, ad snoede stier væk.
Men pigens far han var skam ingen charlatan, i byen Tørring kendte han en rigtig klogemand.
Han samlede al sin rigdom, i både sølv og guld, og gik til klogemanden med hele kisten fuld. Den kloge mand var vis, det kan du nok forstå, han kaldte sammen hver en kilde, hver en bæk og å, de fulgte troldens spor, helt til Randers stad. Hvor på kuskesædet den onde Gudar sad.
Da trolden druknede med både vogn og hest, så kunne far og datter holde gensynsfest, vandet ligger stadig hvor Gudars spor det lå, i dag der kender vi det blot ved navnet Gudenå.
Der elsker jeg at sidde med min fiskestang, slappe af i sjæl og krop hele dagen lang. Gudenåen er så smuk og lang som nogen flod. Den løber gennem Jylland, som landets hjerteblod.