Nu det godt nok snart jul, så måske så skulle jeg ikke, skrive noget ondt om sul og overmæthedshikke. Men jeg kan li at drille lidt, jeg er en drillenisse, og jeg ved nok en del om fedt, er ikke tynd som visse.
Men jeg er også en venlig gut, så måske, lader jeg det ligge, men før end dette digt er slut, så ved du det jo ikke.
For mig kan ingen regne med, jeg skriver som jeg lyster, og det vil jeg måske stå ved, man sår jo før man høster.
Men jul er jul, og så skal vi være gode ved hinanden, tænke på hvad vi vil sige, og ikke slå for panden.
Så jeg vil slutte digtet af med dette råd som dur: ”Når du nu vågner juledag, gå ud og løb en tur”
tirsdag den 1. december 2009
Tømmermænd og hjertebanken. 2
Han er en stor mand, chefen, vel i overkanten af hundrede og tyve kilo og antallet af dobbelthager vil jeg slet ikke komme ind på. Sveden løb ned af ham og klæbede hans i forvejen alt for stramme skjorte, til hans fede krop.
”Nå, er du færdig med at drikke din hjerne væk, for denne gang?” spurgte han og pustede cigarrøg hen over hovedet på mig, jeg nåede ikke at svarer ham, før han fortsatte:
”Det er vigtigt at du hører efter nu, Skov, der er begået et drab ovre i Langelandsgade, her klokken to i nat og det er direktøren for sukkerfabrikken, han er blevet skudt gennem hjertet, død som en sild lige på stedet. Nå, men flere vidner har set gerningsmanden løbe derfra, men det vigtigste vidne kan politiet ikke finde, hun er bare forduftet” han kløede sig på maven og tørrede sveden fra skjorten af på stolens armlæn ”Det er hans elskerinde, du kender hende Skov, Laila, hun serverede nede på 'Sommerfuglen' før hun slog klørene i sukkerdirektøren. Gå ud og find hende og det kan kun gå for langsomt, af sted med dig, du stinker af sprut”
”Nå, er du færdig med at drikke din hjerne væk, for denne gang?” spurgte han og pustede cigarrøg hen over hovedet på mig, jeg nåede ikke at svarer ham, før han fortsatte:
”Det er vigtigt at du hører efter nu, Skov, der er begået et drab ovre i Langelandsgade, her klokken to i nat og det er direktøren for sukkerfabrikken, han er blevet skudt gennem hjertet, død som en sild lige på stedet. Nå, men flere vidner har set gerningsmanden løbe derfra, men det vigtigste vidne kan politiet ikke finde, hun er bare forduftet” han kløede sig på maven og tørrede sveden fra skjorten af på stolens armlæn ”Det er hans elskerinde, du kender hende Skov, Laila, hun serverede nede på 'Sommerfuglen' før hun slog klørene i sukkerdirektøren. Gå ud og find hende og det kan kun gå for langsomt, af sted med dig, du stinker af sprut”
Tømmermænd & hjertebanken. 1
Kapitel 1
Det var en møgdag. Efterår og støvregn, vejret passede fint til mit humør og min fysiske tilstand var helt på nulpunktet. Jeg havde brugt fire fridage på at ture rundt på værtshusene i mit gamle kvarter og var vågnet op midt på formiddagen, med tømmermænd og et blåt øje.
Det var telefonen der havde vækket mig, og jeg ærgrer mig stadigvæk over at jeg tog den. Det var chefen i krigshumør, og han var den sidste person jeg havde lyst til at tale med. Efter den sædvanlige prædiken, om min uduelighed og usmagelige livsførelse, kom han endelig til sagen.
”Du har nøjagtig fem minutter, så sidder du her på mit kontor, har du forstået?”
”Ja, selvfølgelig har jeg det, men.. ”
”Der er fandme ikke noget men´ her..” han knaldede røret på.
Åh, hvor jeg dog hader ham, ikke bare fordi han altid nyder at gøre mine tømmermænd endnu værre, det er mere et kronisk had, til hans slags, og det at han ligner min far, gør det ikke et hak bedre.
Det var en møgdag. Efterår og støvregn, vejret passede fint til mit humør og min fysiske tilstand var helt på nulpunktet. Jeg havde brugt fire fridage på at ture rundt på værtshusene i mit gamle kvarter og var vågnet op midt på formiddagen, med tømmermænd og et blåt øje.
Det var telefonen der havde vækket mig, og jeg ærgrer mig stadigvæk over at jeg tog den. Det var chefen i krigshumør, og han var den sidste person jeg havde lyst til at tale med. Efter den sædvanlige prædiken, om min uduelighed og usmagelige livsførelse, kom han endelig til sagen.
”Du har nøjagtig fem minutter, så sidder du her på mit kontor, har du forstået?”
”Ja, selvfølgelig har jeg det, men.. ”
”Der er fandme ikke noget men´ her..” han knaldede røret på.
Åh, hvor jeg dog hader ham, ikke bare fordi han altid nyder at gøre mine tømmermænd endnu værre, det er mere et kronisk had, til hans slags, og det at han ligner min far, gør det ikke et hak bedre.
En helt almindelig dag. 5
5. minutafsnit: Flugten
Jeg lå stadigvæk på maven med dem alle tre på min ryg. Pludselig væltede de ud i rabatten, en bil bremsede voldsomt op, folk kom løbende, de to betjente sad nu på pigen og kæmpede en brav kamp for at holde hendes vilde arme. En lille bred bundeknægt trådte ind midt i arenaen, han stod nærmest oven på hendes ben,
”Skal jeg hjælpe jer venner, han bukkede sig ned i mod dem og den ene betjent rev fat i hans arm, i næste øjeblik lå de og brødes midt på kørerbanen.
Det gik op for mig at jeg var fri, jeg rejste mig og gik derfra. flere og flere deltog nu i slagsmålet, jeg begyndte at småløbe, jeg tog mig til brystet, pakken havde jeg heldigvis endnu, i det jeg satte farten op hørte jeg skridt bag mig, og en skinger pigestemme.
Jeg lå stadigvæk på maven med dem alle tre på min ryg. Pludselig væltede de ud i rabatten, en bil bremsede voldsomt op, folk kom løbende, de to betjente sad nu på pigen og kæmpede en brav kamp for at holde hendes vilde arme. En lille bred bundeknægt trådte ind midt i arenaen, han stod nærmest oven på hendes ben,
”Skal jeg hjælpe jer venner, han bukkede sig ned i mod dem og den ene betjent rev fat i hans arm, i næste øjeblik lå de og brødes midt på kørerbanen.
Det gik op for mig at jeg var fri, jeg rejste mig og gik derfra. flere og flere deltog nu i slagsmålet, jeg begyndte at småløbe, jeg tog mig til brystet, pakken havde jeg heldigvis endnu, i det jeg satte farten op hørte jeg skridt bag mig, og en skinger pigestemme.
Abonner på:
Opslag (Atom)