Solgul og orange

”Der kommer sne” siger de, men du er rejst mod syd. Og jeg visker dine sidste ord væk fra mine sorte vægge, da jeg fjernede gardinerne smilede solen svagt ind.
Skyerne er bare til pynt i dag og det blå virker nymalet. I går var det forår, men jeg bærer vinteren ud i dag.
”Glem mig” sagde du og jeg husker alt hvad vi så.
Vi rejste sammen fra min seng den sidste morgen.
”Se de svaner” sagde du og pegede ”er de ægte?”
”Ja” svarede jeg med smil og malede vingerne hvide.
Nu maler du mine tanker i solgul og orange, jeg vælger at gå alene til søen bag skoven i dag, vil kvitte mine tanker men beholde dine farver.
Som jeg har det i dag er det okay at være brugt, savnet føles rigtig, som tørt ved på et uddøende bål. Her fra bænken glæder jeg mig til rester af livet.

Forårsgry

Jeg så dig i nat, i din bane over himlens mørke bue, jeg så dig smile lykkeligt over horisonten, jeg mærkede dig som var du endnu her i min favn, i drømmen tabte jeg mine sidste lænker og som dengang lo vi hjerteligt sammen i månelyset.
Fra mit dybe savn så jeg dig flakse om i morgenlyset under det gamle egetræ, og jeg prøvede som i drømmen at nå din bløde hud, men forgæves, du dansede som en søndenvind omkring mig.

Jeg springer ud i det gryende forår og danser om i klitterne, mærker blæsten lege med min sjæl. Lige så let som humlebien, lader jeg mig føre med, og glemmer rent både drømmen og savnet. I det samme vandrer solen over bakketoppene I det fjerne.

Jeg går langs stranden og lægger planer for sommeren.

Springet

Når hr. Vinter sådan pludselig tager springet, ud af skabet som en anden transvestit, danser på mit bord i sommerkjole, og får hunden til at te sig som en hvalp. Så bliver jeg nok engang forelsket, i et liv som det er værd at leve.