torsdag den 10. december 2009
Hemmelig Agent
Det alt for svært at spille fremmed over for dig, næsten umuligt ikke at tage dig om livet, når vi går ved siden af hinanden. Det er slet ikke så sjovt, at være hemmelig agent i dit kærlighedsliv, når jeg bliver liderlig, bare ved at se dig på afstand.
En ø af løgne
Min kioskdame rømmer sig, og kvæler et tilløb til at blande sig i mine rygevaner.
Jeg er træt af at spørge om lov, træt af regler som til evighed tigger om at blive brudt.
Lad mig dog ryge og rejse, over grænser og murer af tavshed.
Jeg drømmer at jeg lever, mærker i vinden hvor verden gik hen, bliver trådt ned af flydende grænser, og selvregulerende love.
”Følg med, følg med!” råber de, jeg læner mig tilbage i sædet, og åbner mine øjne mod en verden af TV og ugeblade.
Jeg drømmer om livet, som en skygge af sig selv, står det nøgent under gadelygten, jeg byder det op til dans, og tænker at det ikke ser så farligt ud.
Jeg længes efter de pulserende nætter, jeg savner de pegende begivenheder, og de måneoplyste flugtveje.
Når jeg vågner fra min virkelighed, og vælger nattens drøm, står du som sædvanlig på lur bag ved døren, jeg har set dig ja, men vil endnu en gang lade som om jeg er alene, på denne ø af løgne.
Jeg er træt af at spørge om lov, træt af regler som til evighed tigger om at blive brudt.
Lad mig dog ryge og rejse, over grænser og murer af tavshed.
Jeg drømmer at jeg lever, mærker i vinden hvor verden gik hen, bliver trådt ned af flydende grænser, og selvregulerende love.
”Følg med, følg med!” råber de, jeg læner mig tilbage i sædet, og åbner mine øjne mod en verden af TV og ugeblade.
Jeg drømmer om livet, som en skygge af sig selv, står det nøgent under gadelygten, jeg byder det op til dans, og tænker at det ikke ser så farligt ud.
Jeg længes efter de pulserende nætter, jeg savner de pegende begivenheder, og de måneoplyste flugtveje.
Når jeg vågner fra min virkelighed, og vælger nattens drøm, står du som sædvanlig på lur bag ved døren, jeg har set dig ja, men vil endnu en gang lade som om jeg er alene, på denne ø af løgne.
Tankespil
Sidder på et lokum i den indre by
tænker ved mig selv, at verden den er syg
Sidder her og lytter til folk jeg ikke kender
tæller at kun to, blandt fem de vasker hænder
Hvad tænker de dog på? Hvad er det de skal nå?
Hvem rækker de en hånd, når de vil hilse på?
Hvor langt omkring i byen kan de bakterier komme?
Nå nu er jeg færdig, mit tankespil er omme.
tænker ved mig selv, at verden den er syg
Sidder her og lytter til folk jeg ikke kender
tæller at kun to, blandt fem de vasker hænder
Hvad tænker de dog på? Hvad er det de skal nå?
Hvem rækker de en hånd, når de vil hilse på?
Hvor langt omkring i byen kan de bakterier komme?
Nå nu er jeg færdig, mit tankespil er omme.
Abonner på:
Opslag (Atom)