Et moderne juleeventyr

”Jeg tror ikke det bliver jul i år” sagde han og pegede på Julemandens mave med geværet ”For jeg har tænkt mig at blæse et skud hagl gennem dig, hvis du ikke gør som jeg siger” Han så over på sine to kumpaner, og smilede fælt. De to medskurke dansede rundt med hinanden under armen og lo i glad forventning.
”Jeg kan ikke hjælpe dig” sagde Julemanden og gik frem mod ham ”Jeg skal ud med gaver nu, alverdens børn venter på mig”
Banditten stak geværløbet helt ind i vommen på den gamle mand.
”Jeg advarer dig, jeg vil skide på alverdens møgunger, nu åbner du bare det pengeskab, jeg ved du har alle dine fætter BR millioner derinde”

De to søskende sad med stive blikke i mørket. Mette så op på Lars med tårer i øjnene, Det var ikke til at holde ud, skulle Julemanden dø nu, ville det være helt slut med jul? Mette begyndte at græde, og krøb tættere ind til broderen. Lars bed sig i underlæben, han ville ikke begynde at tude nu.

”Jeg har ingen penge, fat det nu din lømmel” Julemanden tog fat om våbnet og skubbede det til side ”Du skulle have er røvfuld, skulle du, og I andre to også, smut nu hjem og hold jul med jeres familier” han bøjede sig ned, og tog sækken op fra gulvet, i det samme mærkede han geværløbet mod tindingen, og hørte et højt klik.
”Det er dit eget valg gamle vatnisse, sig farvel til din forpulede juleverden”

Mette fandt Lars hånd og holdt den fast ”Hvorfor skal her være så mørkt?” hviskede hun.
”Shhys hold nu mund” tyssede Lars, han bed et stykke negl af en finger, og spyttede det ud på gulvet. Mette lagde sig endnu tættere ind til ham og gøs.

”Hør nu her” sagde Julemanden ”Jeg kan ikke åbne det skab, koden er delt i to, og jeg har kun den ene halvdel”
”Jamen så må vi jo bruge dynamit, og så behøver vi ikke dig hønisse, farvel…”

Mette begyndte at skrige, og skurken grinede sammen med sine kammerater.
Idet samme blev døren flået op, og en flok rensdyr kom styrtende ind. En stor flot ren med rød næse stangede den bevæbnede tyveknægt, så han slog to kolbøtter og landede inde i kaminen. De to andre røvere tog flugten ud gennem den ødelagte dør, og deres leder kom hurtig på benene, og fulgte efter med rensdyrflokken lige i hælene.

Lars trykkede på fjernbetjeningen og skærmen blev sort, han rejste sig og tændte lyset.
”Det er jo bare film søs, I tøser kan da heller ikke tåle noget” han sendte sin lillesøster et tappert smil, og rakte hende hånden. Kom det er sengetid.

2. december - En lille nisse

En lille nisse i vor by,
var blevet ganske julesyg.
Han så sig om men intet sted,
fandt han nogen julefred.

Julen sig nærmede på raske fjed,
og endelig fandt han det rigtige sted.
På hylden i Brugsen blandt bleer og bind,
der kunne han med møje, mase sig ind.

Nu lå han så blødt på et bind med vinger,
og rullede en joint med rolige fingre.
Her fandt han ro og julefred,
han lukkede sin øjne og smilede glad.

1. december. - Et juleråd

Nu det godt nok snart jul, så måske så skulle jeg ikke, skrive noget ondt om sul og overmæthedshikke. Men jeg kan li at drille lidt, jeg er en drillenisse, og jeg ved nok en del om fedt, er ikke tynd som visse.
Men jeg er også en venlig gut, så måske, lader jeg det ligge, men før end dette digt er slut, så ved du det jo ikke.
For mig kan ingen regne med, jeg skriver som jeg lyster, og det vil jeg måske stå ved, man sår jo før man høster.
Men jul er jul, og så skal vi være gode ved hinanden, tænke på hvad vi vil sige, og ikke slå for panden.

Så jeg vil slutte digtet af med dette råd som dur: ”Når du nu vågner juledag, gå ud og løb en tur”

JULEKALENDER

Ho ho ho...