Korsveje 1

Jeg tæller langsomt til tre, og træder et skridt tilbage, Og står nu "med begge fødder på jorden" jeg ser os igen helt tydeligt.
Af og til kan det være nødvendigt, at bide smerten i sig og erkende nederlaget, at tvinge øjnene op midt i den sødeste søvn og se sort som sort.
Jeg troede at det var muligt, bare at vende ryggen til og vælge en anden vej, men nej, tværtimod, så står jeg nu midt i det ”i lort til halsen” ville du nok have sagt, men dig kan jeg jo ikke spørge.

For satan, hvordan kunne du? hvad er det du har valgt? udover at du har valgt os andre fra, hvor ville du hen? troede du virkelig at der er noget på den anden side? Nu står jeg her og ser mig omkring, alt ligger i stumper og stykker ”Kærligheden binder sammen” var det dig, der engang sagde det?

"Kærligheden er noget lort" tænker jeg og ser Lailas ryg skælve, hendes gråd larmer som et vandfald i mine ører.
For længe siden ville jeg have sparket til møblerne og gået på druk. vi er så langt ude nu, at et forsoningsknald ikke ville løse en skid, og hvem kan i det hele taget tænke på pik og patter i sådan en situation. Nej, jeg gør det fand’me ikke igen, nu samler jeg min jakke op fra gulvet, jeg vil lade lortet flyde som det gør, og forlade den synkende skude. Som en kryster lusker jeg af. uden et ord finder jeg hoveddøren og lukker den forsigtigt efter mig. Trappeskakten virker som et velkomment dyb, da jeg i løb forsvinder de tre etager ned.

Ungdom

Glimt 1

Det var Max & Keller & Kukker & Orla & Tommy & mig. Det var sommeren ’71, på piller, på flugt & på sprut. Vi fløj gennem byen, på vinger af stof. Vi levede af alt hvad der blinkede & larmede & lokkede med lykke & liv. Vi var unge & vilde & delte en drøm, om et liv som kunne føles & mærkes.

Nåstrupnyt!!.

"Den gamle mand"

Her i Nåstrup hvor jeg bor, har vi en ganske særlig gammel mand.

Jeg har set ham samle gammelt plastik op, han holdt det i hånden, som en dyr og sjælden skat, og bar det hjem med et saligt smil på munden. Jeg har set ham sidde på en trappesten en nat, med en knækket gren i sin hånd, han så på grenen, som var den en sjælden orkidé, han løftede den til læberne og kyssede den blidt, jeg så en tåre trille da jeg slentrede forbi.

Jeg ved også hvor han bor, jeg har set den gamle have, hvor han har de mange ting. På hans grund står gamle skure, af blik og træ. Og der er en pinlig orden, omkring huset hvor han bor.

Folk i byen griner, jeg har hørt dem tale ondt. ingen af dem ser hans store glæde, jeg tror næppe at han ønsker sig et andet liv, end det han har.

Men flere af de andre, som går rundt og ler i smug, har det ikke som de ønsker, men går rundt og mangler mod, til at gøre det med livet, som de inderst inde vil.

En helt almindelig dag - del 2

2. minutafsnit: Dødskørsel

Jeg kastede mig ind i bilen, og fik åbnet i passagersiden, på et splitsekund lå hun i sædet. Jeg fik sluppet håndbremsen og manden fik ladt geværet. Bilen sprang frem, da jeg endelig fik den i gear og den første ladning hagl ramte bagruden, da vi slingrede væk.
Jeg fik hurtigt styr på bilen og satte farten op, i bakspejlet kunne jeg se galningen blive mindre. Mit hjerte hamrede, og pigen ved siden af, gispede efter vejret.
”Er du okay” spurgte jeg
Hun hylede igen, og begynde at slå løs på min skulder, som en hidsig trommeslager, jeg satte afværgende min hånd op for at beskytte mig, Og så skreg hun,
”Hold fingrene fra mig, din perverse stodder!”
Jeg prøvede at fange hendes arme, men så gik hun helt amok, hun rejste sig halvt op i sædet og begyndte at rive i rettet, nu slingrede bilen for alvor og vi strejfede en modkørende bil og landede i rabatten.

En helt almindelig dag - del 1

1. minutafsnit: En blaffer med store øjne

Da jeg kom rundt i svinget, stod hun der pludselig, midt på vejen. Det var en ung pige, hun stod og svingede med armene over hovedet. Jeg fik hurtigt standset vognen, og straks begyndte hun at flå i døren. Jeg sprang ud på kørebanen. Hun stirrede på mig med vilde øjne og åben mund, men der kom ikke en lyd fra hende. Hun pegede ud i luften, med den ene hånd, mens den anden stadigvæk rev i den låste dør.
Før jeg fik sagt noget, lød der et ordentligt brag, og endelig kom der lyd ud af pigen. Hun skreg og hylede som en vanvittig, og i grøften bagved hende, så jeg i det samme et uhyggeligt syn. En stor mand, kun iført jagtgevær og lange underbukser, med strittende hår og langt vildt skæg. Han knækkede geværet og tømte to brugte patroner ud på jorden.