Underlige dyr

Elefanter er eddermanme nogen underlige dyr, de vader bare rundt derude og vælter træer, og æder alt græsset, de godt nok mærkelige.

Og gider de måske dø, der hvor de nu engang er når de skal dø, næh
de vader sgu selv hele vejen hen til kirkegården, de er da besynderlige.
Og så husker de som et helt bibliotek, for fanden da, de bliver jo oldgamle
”Øh, du Dumbo, kan du huske det træ du åd for 10 år siden?”
”Ja ja da, det var et æbletræ, mums”
Er de ikke bare løjerlige, hva?

Spor

Perronen ligger øde under mig, dagens første tog lader mig vente, kulden holder mig fanget, og du lader mig tænke.

Jeg er tilbage i sort, en krøllet rød cecilpakke daler i skæret fra reklameskiltets blå lys.

Jeg rejste langt i nat, fra din seng og dybt ind i mig selv.
Sporene peger udad, og langt, langt inde i tågen anes morgendagen.

Tømmermænd

Støjen fra mit blods brusen fylder mine ører som en torden, jeg åbner mine øjne efter en bevidstløs drømmeløs nat, solen gør frækt nar gennem persiennens sprækker.
Besværligt kommer jeg op, finder efter få forsøg balancen midt på gulvet, pejler amatøragtigt vejen til badeværelset, undgår behændigt spejlets hånlatter.
Prøver som en gal at huske hvordan vi skiltes ”kan jeg ringe og sige tak for noget som helst, eller undskyld måske” jeg skubber tanken væk under bruserens velgørende stråler.
Mens kaffemaskinens støj sender smertelyn gennem mit hoved, bliver jeg enig med mig selv, om at lade dig føre ordet, når jeg om lidt ringer op.