Min kioskdame rømmer sig, og kvæler et tilløb til at blande sig i mine rygevaner.
Jeg er træt af at spørge om lov, træt af regler som til evighed tigger om at blive brudt.
Lad mig dog ryge og rejse, over grænser og murer af tavshed.
Jeg drømmer at jeg lever, mærker i vinden hvor verden gik hen, bliver trådt ned af flydende grænser, og selvregulerende love.
”Følg med, følg med!” råber de, jeg læner mig tilbage i sædet, og åbner mine øjne mod en verden af TV og ugeblade.
Jeg drømmer om livet, som en skygge af sig selv, står det nøgent under gadelygten, jeg byder det op til dans, og tænker at det ikke ser så farligt ud.
Jeg længes efter de pulserende nætter, jeg savner de pegende begivenheder, og de måneoplyste flugtveje.
Når jeg vågner fra min virkelighed, og vælger nattens drøm, står du som sædvanlig på lur bag ved døren, jeg har set dig ja, men vil endnu en gang lade som om jeg er alene, på denne ø af løgne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar