Spor

Perronen ligger øde under mig, dagens første tog lader mig vente, kulden holder mig fanget, og du lader mig tænke.

Jeg er tilbage i sort, en krøllet rød cecilpakke daler i skæret fra reklameskiltets blå lys.

Jeg rejste langt i nat, fra din seng og dybt ind i mig selv.
Sporene peger udad, og langt, langt inde i tågen anes morgendagen.