Min far han siger
at mormor ligger et sted
i jorden ved kirken
fordi hun har fået fred
mor hun siger
at mormor er oppe hos gud
og flyver om natten
som himlens sendebud
Taler de begge sandt
hvad jeg helst vil tro
så bliver man, når man er død
altså delt i to
den ene er kroppen
som altid bliver hernede
og så er der sjælen
som oppe i himlen skal sidde
Ham gud er en mand
som har en utrolig viden
faktisk så opfandt han jorden
for længe siden
nu sidder han oppe i himlen
og passer på os
og syntes nok det er trist
når mennesker slås
Jeg har selv
været henne i kirken engang
vi sad på en bænk
mens de voksne sang
og præsten han holdt en tale
jeg ikke forstod
jeg husker kun han sagde
man skal være god
Nu sidder mormor og gud
der oppe på skyen
jeg tror hun kan sidde
og vinke her ned i byen
så når jeg ligger der ude
på græsset og hviler
så vinker jeg op i himlen
til mormor og smiler.
Kære Robert
SvarSletSå lykkes det vist at lave en konto, så jeg kan skrive til dig.
Det er da et sjovt digt dette her, men osse noget alvorligt. Hvordan fik du ideen til det?
Knus Pia
Kære Pia
SvarSletIh. Jeg er glad for at det lykkes for dig med en Google-konto :)
Digtet blev skrevet efter en samtale i børnehaven hvor jeg er vikar.
Lille Amanda havde fået begravet sin mormor i weekenden forinden, og en flok børn diskuterede hvor man ender når man er død.
kh. og knuz
Robert