Lykke

Jeg mødte hende en stille aften ved vandet
det var i den timen hvor sol og måne står lige
og stranden som få øjeblikke inden
var spækket med færdigbagte sommergæster
lå øde hen mellem vores blikke

Jeg havde set hende før
dog aldrig for mine øjne
og da vi mærkede hinanden
sprang de sidste røde stråler fra den synkende sol
over horisonten som et festfyrværkeri

Da vi senere lå i de måneoplyste klitter
og kyssede den sidste rest
af elskovens efterladte nektar
af hinandens kroppe
og hviskede uforpligtende løfter
lå nattens dansende feer på lur i de vindstille siv

Langt senere da hun forsvandt
over de kuplede grønne strandenge
under månens smilende natsejlads
lo min sjæl hjerteligt af lykke