Amor

Som en træt og beruset Amor

sigter jeg efter rådhustårnet

og lander i din seng

dansende

som drømmene på din pude

 

Dit smil sidder som krymmel på mit morgenbrød

hvisker jeg

og bz’er den lille runde plads

omkring dit hjerte

Når verden er vinger

Når Maj rammer motorvejen

som en ballerina i morgensolen

danser i dit bakspejl

Når verden er vinger & fjer

smil & kys

som bare siger ja, ja, ja

Når tiden ikke længere vil stå stille

& bare springer i rum

når landskabet lader sin forme

af ord som vil ud & væk

så sidder du der

tom i tegn & tanke

måske endda lykkelig

Godt Nytår


Ja jeg ved, jeg blander mig alle steder.
Du kan læse mig her:

skrivebloggen.blogspot.com
Perfiktion
digteDk.com
forfattersiden.dk

Lige nu:

Læs mine digte på forfattersiden.dk:

http://www.forfattersiden.dk/profile.php?profile=156

Kærlig hilsen Robert

Den falske Fortuna

Det var en af de dage, hvor Jonna var lykkelig fra det sekund hun slog øjnene op. Stadig nyforelsket på 82. døgn.

Efter Jørn var flyttet ind, var drømmejobbet blevet en biting som bare blev overstået, mens tankerne bar hende rundt i en overvældende fremtidsversion af livet. Her var der både plads til baghave med swimmingpool, vinkælder, og hede sommernætter på lange hvide sandstrande.

Af og til prøvede hun at huske hvordan det havde været, før lykkens gudinde havde ladet hende falde pladask for Jørns fødder. Men det var hende komplet umuligt, den tid var udvisket af hendes hukommelse.

Denne dag var en fredag, og det gjorde hende om muligt endnu mere lykkelig. En lang weekend og bare de to. Datteren Emilie skulle være hos sin far. Kunne livet byde på en større gave? Nej Jonna kunne i hvert fald ikke komme på den. Og dog, så skulle det da lige være at Emilie ville bryde sig lidt mere om Jørn. Men det problem kendte hun jo fra flere af sine veninder. Børn og nye kærester kan være en svær cocktail at blande.

Forventningsglæden var slet ikke til at styre. Hun tog fri over middag, hvorpå hun dansede sig gennem strøget, og købte rigeligt ind. De næste par dage skulle det helst ikke blive nødvendigt, at gå længere væk fra sengen, end ud til køleskabet.

Køreturen fra midtbyen og hjem, kunne sagtens være endt i en katastrofe, for Jonna lagde knap nok mærke til trafikken. Hun var fuldt optaget af at planlægge deres første barne-fri weekend i over to måneder. Først en lækker romantisk middag, hun havde købt lammekølle og fire flasker af prinsgemalens rødvin. Som forret ville hun servere gratinerede jomfruhummerhaler og desserten skulle bestå af hende selv, i den nye sorte Negligé med røde blonder og så med en flaske dyr champagne i favnen. Hun kunne levende forestille sig, hans glade og sultne ansigtsudtryk.

Ja, Jonnas tanker var fyldt op af Jørn da hun parkerede bilen, og slæbte indkøbsposerne de sidste meter ad flisegangen. Hun var sikker på han også havde en overraskelse til hende, og kunne ikke dy sig for at stoppe ved et vindue og kikke ind. Måske havde han fyldt stuen op med blomster, det kunne ligne ham.

Chokket ramte hende som et isbjerg i en svømmehal. Midt på gulvet stod Jørn med hænderne om Emilies hals. Hun hang i hans udstrakte arme mens han ruskede hende hårdt, og derpå smed hende gennem stuen.

Ved hoveddøren var hun fuldstændig omtåget, hun rodede rund i tasken efter nøglen, men kunne slet ikke tænke klart.



Jørn for sammen da dørklokken larmede. De røde tåger i hans hjerne, spredtes langsomt. Han tog et hurtigt overblik over stuen, ingenting var væltet. Derpå råbte han til pigebarnet, at hun skulle skride ind på sit værelse, han var slet ikke færdig med den forkælede møgunge endnu.

Da han åbnede hoveddøren, så han ikke andet end lammekøllen, som kom susende, før det hele bare var stjerner og små sole.

Vores mål det er os to

Du skal bare sige til
så løber jeg med
ud over vidderne i nat
månetegn og bjergkrystaller
jeg har tjekket det hele
alle soltegn siger det samme
der er intet som kan vælte os to

Lad os løbe de truende skyer over ende
lad os blæse det hele en hat fuld
denne nat kan det ikke briste
det kan kun bærer
der er et tegn i alle hjerter
intet kan ende uafgjort i nat
for vores mål det er os to

Zig zag

.
.              kom nu siger du igen
.                                  og suger mig
.               op på siden af dig
.                                 jeg klæber mit blik
.                       fast til din hals
.                  bruger dig
.                           som pejlemærke
.          og undskylder atter
.                              min mærkelige               
.                                           zigzaggede gangart    
.                                        
.    det er bare det                  
.                    at lige i tiden              
.                               føler jeg mig så fyldt  
.          af grå og sorte huller        
.                        at enhver bevægelse
.            er en balanceakt
.
.                    
.

Ganske langsomt

Mens du ler
sker det
regnen vælter
ned af vejen
løber jeg
ligeglad
ubedrøvet
men ganske langsomt
dør jeg
i dine tanker

Ser du ikke
jeg rejser
mig ser du ikke
jeg elsker
minder som lyser
og binder
sammen tog vi livet
seriøst fortryder jeg
de skridt jeg tog
væk fra dig fra jorden
rejser jeg mig
ser du mig
glemmer du
aldrig

Cybergalleriet.dk

Her kan du se mine malerier m.m.



(Robert Mørk Tindholm)

Jeg flygter i nat

Jeg flygter i nat
flygter ud af rummet
ud i rummet omkring denne intethed
som er min fængselscelle

Det er heller ikke i nat jeg vil dø
siger jeg til den brunøjede skønhed, som køre mig til centrum

Jeg lod papiret ligge tomt for alle de ord
som natten lang har kværnet rundt i min hjernegryde
jeg sidder på bagsædet
og knækker møjsommeligt min sidste blyant i stumper og stykker
fra det nedrullede vindue spreder jeg dem som atomer
ud over den måneoplyste Vesterfælledvej
chaufføren råber op om miljøsvineri
jeg former venstre hånd til en colt 45
og plaffer hende ned bagfra

Da hun sætter mig af ved pisserenden
mumler jeg undskyld og stikker hende en ekstra hund
jeg vil sgu heller ikke være morder i nat

Larmen fra klirrende glas og fulde folk
suger mig ind på det nærmeste værtshus
jeg elsker dem som stadigvæk tror at man kan drikke det hele væk
og jeg deltager helhjertet i deres forsøg
på at holde verden fanget udenfor de støvede vinduer

Jeg flygter i nat
stikker af fra mit skrivebord
og de uendelige rækker af ord og sætninger
den lange kø af skrigende digte
som alle sammen vil skrives nu i nat
de 1000’vis af notater på gule pandelapper
jeg flygter ud af en drøm
som påstår sig en million gange mere virkelig
end virkeligheden selv

Jeg flygter i nat
følger englenes spor ud i kosmos
jeg vil mærke mit blod pumpe som vildfarende stjerneskud
og hænge mit liv op i tynde tråde langs mælkevejen
på kanten af verden vil jeg elske med Venus
jeg vil flygte gennem et utal af galakser
ikke ti vilde engle kan bære mig hjem fra stjernerne i nat.