søndag den 6. december 2009

Berlin

Uger i Berlin, du var altid præcis, hoppende så yndefuldt under gadelygtens skær. Kvalte altid min undskyldning med et kys og dit:
”Det gør slet ikke noget søde skat, her er smukt at vente”
Hånd i hånd gik vi, gader nedslidte, butiksruder papirstynde.
”Tysklands måne ligner vores” sagde du, og dansede op på hver en trappesten,
”Grib mig” råbte du midt i et spring.
Blinde af kærlighed og elskovssyge, løb vi ad stille gader til vores hotel. Nat efter nat, under månens altid gule undren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar