En ø af løgne

Min kioskdame rømmer sig, og kvæler et tilløb til at blande sig i mine rygevaner.
Jeg er træt af at spørge om lov, træt af regler som til evighed tigger om at blive brudt.
Lad mig dog ryge og rejse, over grænser og murer af tavshed.
Jeg drømmer at jeg lever, mærker i vinden hvor verden gik hen, bliver trådt ned af flydende grænser, og selvregulerende love.
”Følg med, følg med!” råber de, jeg læner mig tilbage i sædet, og åbner mine øjne mod en verden af TV og ugeblade.
Jeg drømmer om livet, som en skygge af sig selv, står det nøgent under gadelygten, jeg byder det op til dans, og tænker at det ikke ser så farligt ud.
Jeg længes efter de pulserende nætter, jeg savner de pegende begivenheder, og de måneoplyste flugtveje.
Når jeg vågner fra min virkelighed, og vælger nattens drøm, står du som sædvanlig på lur bag ved døren, jeg har set dig ja, men vil endnu en gang lade som om jeg er alene, på denne ø af løgne.

På Volden bag Christiania. Robert Mørk 2009

Tankespil

Sidder på et lokum i den indre by
tænker ved mig selv, at verden den er syg
Sidder her og lytter til folk jeg ikke kender
tæller at kun to, blandt fem de vasker hænder

Hvad tænker de dog på? Hvad er det de skal nå?
Hvem rækker de en hånd, når de vil hilse på?
Hvor langt omkring i byen kan de bakterier komme?
Nå nu er jeg færdig, mit tankespil er omme.

Underlige dyr

Elefanter er eddermanme nogen underlige dyr, de vader bare rundt derude og vælter træer, og æder alt græsset, de godt nok mærkelige.

Og gider de måske dø, der hvor de nu engang er når de skal dø, næh
de vader sgu selv hele vejen hen til kirkegården, de er da besynderlige.
Og så husker de som et helt bibliotek, for fanden da, de bliver jo oldgamle
”Øh, du Dumbo, kan du huske det træ du åd for 10 år siden?”
”Ja ja da, det var et æbletræ, mums”
Er de ikke bare løjerlige, hva?

Spor

Perronen ligger øde under mig, dagens første tog lader mig vente, kulden holder mig fanget, og du lader mig tænke.

Jeg er tilbage i sort, en krøllet rød cecilpakke daler i skæret fra reklameskiltets blå lys.

Jeg rejste langt i nat, fra din seng og dybt ind i mig selv.
Sporene peger udad, og langt, langt inde i tågen anes morgendagen.

Tømmermænd

Støjen fra mit blods brusen fylder mine ører som en torden, jeg åbner mine øjne efter en bevidstløs drømmeløs nat, solen gør frækt nar gennem persiennens sprækker.
Besværligt kommer jeg op, finder efter få forsøg balancen midt på gulvet, pejler amatøragtigt vejen til badeværelset, undgår behændigt spejlets hånlatter.
Prøver som en gal at huske hvordan vi skiltes ”kan jeg ringe og sige tak for noget som helst, eller undskyld måske” jeg skubber tanken væk under bruserens velgørende stråler.
Mens kaffemaskinens støj sender smertelyn gennem mit hoved, bliver jeg enig med mig selv, om at lade dig føre ordet, når jeg om lidt ringer op.

Af og til

Af og til står husene på nakken af hinanden, og byens floder skrumper til små kanaler, i disse måneløse nætter sejler jeg rundt i egne tanker.
Af og til sejler hele byen, på kanten af vanvid driver folk på må og få mellem små oaser, i disse endeløse nætter balancerer jeg på kanten af verden.
Af og til leger jeg med tanken om at være en båd, uden sejl og ror, drivende om på verdenshavene uden tanker og mål. Bare åben mod livet og stjernerne.

Stand by your man

Jeg mødte engang en mand, han var nok lidt mere end almindelig sær, han kunne lide at sidde med fødderne i sand, og lade det løbe ud og ind imellem sine tæer.
Han sagde ikke noget i mange lange år, han kiggede bare ud på horisontens bue, imens han slog en rytme på sit ene lår. Jeg gik forbi ham dagligt i uge efter uge.

Hans kone var en ganske almindelig kløgtig kvinde, hun sagde tit til mig ”Min mand er blevet gal” Jeg stoppede ofte op, og fik en snak med hende, hun var, vil jeg da mene, nærmest helt normal.

Men han var kugleskør, han sad jo bare der, i dage uden at snakke, han søgte aldrig ly, med sand og knuste skaller imellem sine tæer. Når det regnede måtte hun stå med paraply.

___________
“Sometimes it’s hard to be a woman
giving all your love to just one man
you’ll have bad times
and he'll have good times
Doing things that you don't understand”
(Tammy Wynette)

Kold & hjerteløs

I nat gik jeg op på højen, og flåede mit hjerte ud. Jeg smed det rent ud sagt ad helvede til, så nu håber jeg ikke at du ombestemmer dig.
Det ligger oppe på månen, lige så ensomt som det har været siden du rejste.
Jeg har det fint nu, kold og hjerteløs.

                      Ved Vesterhavet. Foto: Robert Mørk 2008