En sang for Danmark

(melodi: Jeg ved en lærkerede)

Så yndigt ligger landet
så smukt med mark og vang
hvor kan man gøre andet
end hylde det med sang

Vi har så mange sange
ja, helt fra Heden Old
af skove har vi mange
den største hedder Rold

Og mange høje steder
som Ejer Bavnehøj
vi har så mange glæder
at man kan blive høj

Og vi har mange heder
som på en sommerdag
er fyldt med fuglereder
blandt lyng og rønnetræ

Og Gudenåen er jo
så lang som nogen flod
den løber gennem Jylland
som landets hjerteblod

Og rundt i hele landet
der ligger søer blå
ja Arresø blandt andet
som vi kan sejle på

Og vi har mange øer
de ligger smukt i hav
jeg ved i Fanø bugten
der kan man finde rav

Se blot hvor smukt det ligger
det er det danske land
jeg ønsker jer tillykke
hver kvinde, barn og mand.

LSD (Leg Som Dræber)

I Magstræde, i København lå ”Huset” ja det ligger der vel stadig, men dengang i 1970, var det besat, af datidens bz’ere, slumstormerne. Jeg havde boet der en uges tid, da vi blev sat ud af politiet, jeg var løbet hjemmefra, 16 år gammel, det var langtfra første gang.
Også dengang sloges vi med politiet, men jeg husker mest, at vi smed med maling og satte os ned i klynger, med hinanden i hænderne, så betjentene havde deres hyr, med at slæbe os væk.
Politiet fulgte os ud til Christianshavn, hvor en nedlagt cigarfabrik stod klar, med køjesenge og tæpper. ”Jesus’ børn” og andre gode mennesker, sørgede for at der var mad til alle.
Obels Cigarfabrik lå lige over for Christiania, som dengang, bare var en stor forladt kaserne. Det var ikke noget rart sted, jeg så flere stiknarkomaner tage overdosis, og en enkel lå i sengen under mig, og døde i sit eget bræk. I løbet af få dage, lå affaldet i store dynger, over den store gamle produktionshal.
”Vil du være med til at dele et Blue Sunshine? det koster kun 15 kroner” Det var en lang ranglet dreng, som spurgte, jeg havde aldrig set ham før, og jeg anede ikke hvad han talte om, men sagde ja uden betænkningstid, det var jo billigt og det havde jeg råd til, så hvorfor ikke prøve.
Han hed Max og var også stukket af hjemmefra, da vi havde delt og slugt, den lille blå pille, fortalte han mig at det var noget ”heavy syre” og jeg snart, ville komme ud at flyve, og det skal jeg love for at jeg gjorde.
Sammen med Max, fløj jeg til en helt anden verden, eller gik jeg ind i en ny dimension? Pludselig var jeg med i en tegnefilm, Christianshavns gader blev forvandlet til blomsterne enge, husene var levende, venlige og smilende. Hele verden var fuld af kærlighed.
Max tog mig med til en tøjbutik, hvor vi brød en dør op. En tid sad vi bare på gulvet og flippede over alt det dejlige tøj, som dansede rundt omkring os, jeg kunne dirigerer rundt med det, venstre om, højre om, stop, jeg skulle bare knipse med fingrene. Hvor var livet dog bare nemt og sjovt.
Vi skiftede tøj i butikken, og gik ud i den smukke kærlige by, som to prinser fra eventyret. Gaderne rullede bare af sted med os, de smukkeste blomster poppede op imellem vores fødder, fuglene sang gamle smukke kærlighedssange. Vi sad også en tid ved kanalen, som for en stund, var blevet omdannet til et kæmpe ocean, med delfiner og havfruer, vi blev underholdt, af Snehvide som spillede harpe, mens dværgene sang i kor.
Ved pølsevognen på torvet, købte vi hotdogs, som lå og smilede i vores hænder, så vi ikke nænnede at spise dem, og lod dem ligge i solen.
Jeg tror mit første syretrip varede omkring et døgn, der gik mange måneder, før jeg prøvede det igen.
Men det er en helt anden, og knap så lykkelig historie, som jeg vil vende tilbage til, ved en anden lejlighed. Men jeg glemmer aldrig, det første sammen med Max, som jeg aldrig så igen.

Hjemmestrikket skyer

Jeg elsker at lulle mig ind i dine smukke røde drømme, elsker at svæve med dig på hjemmestrikket skyer. Nyder når du aer min nakke, og kærligt kysser min kind. Jeg bliver vild når du smiler dit allerdejligste smil.
Når du hvisker i mit øre ”Min skat du er en engel” så smiler jeg saligt, kysser dine søde læber. Og tysser på mit kobbel af indre svinehunde.

Fra bagsædet

Dage som ligner liv snegler sig forræderisk af sted, mit spejl smiler som en pokerspiller, alle lyver glædeligt uden blusel.
Jeg magter ikke mit smil i dag, lader det hænge i skabet, og støvsuger gaderne målløst.
”Ja livet gør ondt” siger min kioskdame, og ryster ondskaben ud af dagens avis.
”Det er ikke alle drømme der holder vand” råber hun, da jeg modløst siver ud i strømmen, hvor livet venter med tikkende taxameter.
Fra bagsædet kigger jeg længselsfuldt til, mens morgentimen langsomt svinder.

Opsang til bøller

Da jeg var lille gik mange folk, rundt på gaden med kniv og dolk, og det var slet ikke farligt, måske bare uforsvarligt. Men nu er det blevet forbudt, så burde det jo være slut.
For våben skal slet ikke være, nødvendigt for mennesker at bære, og folk som bliver ved med at bruge, kniv eller dolk til at true, dem kan jeg slet ikke klare, de skulle ha’ smæk i den bare.

Skyklapper

I dag har jeg skyklapper på ørene, venter en stille dag. Himlen var tung i går, og jeg har endnu rester af den hængende på mine skuldrer.
Byens larm har boret i mig hele natten, forgæves lusker postbuddet af, igen her til morgen var jeg ikke modtagelig.

Hemmelig Agent

Det alt for svært at spille fremmed over for dig, næsten umuligt ikke at tage dig om livet, når vi går ved siden af hinanden. Det er slet ikke så sjovt, at være hemmelig agent i dit kærlighedsliv, når jeg bliver liderlig, bare ved at se dig på afstand.

En ø af løgne

Min kioskdame rømmer sig, og kvæler et tilløb til at blande sig i mine rygevaner.
Jeg er træt af at spørge om lov, træt af regler som til evighed tigger om at blive brudt.
Lad mig dog ryge og rejse, over grænser og murer af tavshed.
Jeg drømmer at jeg lever, mærker i vinden hvor verden gik hen, bliver trådt ned af flydende grænser, og selvregulerende love.
”Følg med, følg med!” råber de, jeg læner mig tilbage i sædet, og åbner mine øjne mod en verden af TV og ugeblade.
Jeg drømmer om livet, som en skygge af sig selv, står det nøgent under gadelygten, jeg byder det op til dans, og tænker at det ikke ser så farligt ud.
Jeg længes efter de pulserende nætter, jeg savner de pegende begivenheder, og de måneoplyste flugtveje.
Når jeg vågner fra min virkelighed, og vælger nattens drøm, står du som sædvanlig på lur bag ved døren, jeg har set dig ja, men vil endnu en gang lade som om jeg er alene, på denne ø af løgne.

På Volden bag Christiania. Robert Mørk 2009

Tankespil

Sidder på et lokum i den indre by
tænker ved mig selv, at verden den er syg
Sidder her og lytter til folk jeg ikke kender
tæller at kun to, blandt fem de vasker hænder

Hvad tænker de dog på? Hvad er det de skal nå?
Hvem rækker de en hånd, når de vil hilse på?
Hvor langt omkring i byen kan de bakterier komme?
Nå nu er jeg færdig, mit tankespil er omme.