R.I.P.

Som en rose med torne og tække
som en å med tusinde bække
med plads til alt mellem sart og rå
Poesien dansede på digte.dk

Men digte.dk er desværre død
en flamme er bragt tilbage til glød
min skrivekløe står i stampe
ændre sig langsomt til skrivekrampe

Skal min hånd nu visne om min pen?
Vil ånden fra digte.dk gå igen?
Jeg sætter min lid til nye kræfter
et forår vil sitrer af stigende safter.

Et moderne juleeventyr

”Jeg tror ikke det bliver jul i år” sagde han og pegede på Julemandens mave med geværet ”For jeg har tænkt mig at blæse et skud hagl gennem dig, hvis du ikke gør som jeg siger” Han så over på sine to kumpaner, og smilede fælt. De to medskurke dansede rundt med hinanden under armen og lo i glad forventning.
”Jeg kan ikke hjælpe dig” sagde Julemanden og gik frem mod ham ”Jeg skal ud med gaver nu, alverdens børn venter på mig”
Banditten stak geværløbet helt ind i vommen på den gamle mand.
”Jeg advarer dig, jeg vil skide på alverdens møgunger, nu åbner du bare det pengeskab, jeg ved du har alle dine fætter BR millioner derinde”

De to søskende sad med stive blikke i mørket. Mette så op på Lars med tårer i øjnene, Det var ikke til at holde ud, skulle Julemanden dø nu, ville det være helt slut med jul? Mette begyndte at græde, og krøb tættere ind til broderen. Lars bed sig i underlæben, han ville ikke begynde at tude nu.

”Jeg har ingen penge, fat det nu din lømmel” Julemanden tog fat om våbnet og skubbede det til side ”Du skulle have er røvfuld, skulle du, og I andre to også, smut nu hjem og hold jul med jeres familier” han bøjede sig ned, og tog sækken op fra gulvet, i det samme mærkede han geværløbet mod tindingen, og hørte et højt klik.
”Det er dit eget valg gamle vatnisse, sig farvel til din forpulede juleverden”

Mette fandt Lars hånd og holdt den fast ”Hvorfor skal her være så mørkt?” hviskede hun.
”Shhys hold nu mund” tyssede Lars, han bed et stykke negl af en finger, og spyttede det ud på gulvet. Mette lagde sig endnu tættere ind til ham og gøs.

”Hør nu her” sagde Julemanden ”Jeg kan ikke åbne det skab, koden er delt i to, og jeg har kun den ene halvdel”
”Jamen så må vi jo bruge dynamit, og så behøver vi ikke dig hønisse, farvel…”

Mette begyndte at skrige, og skurken grinede sammen med sine kammerater.
Idet samme blev døren flået op, og en flok rensdyr kom styrtende ind. En stor flot ren med rød næse stangede den bevæbnede tyveknægt, så han slog to kolbøtter og landede inde i kaminen. De to andre røvere tog flugten ud gennem den ødelagte dør, og deres leder kom hurtig på benene, og fulgte efter med rensdyrflokken lige i hælene.

Lars trykkede på fjernbetjeningen og skærmen blev sort, han rejste sig og tændte lyset.
”Det er jo bare film søs, I tøser kan da heller ikke tåle noget” han sendte sin lillesøster et tappert smil, og rakte hende hånden. Kom det er sengetid.

Casanova ulven

”Det er for at jeg bedre kan høre dine søde ord” siger jeg og indrømmer, i mit langt fra stille sind, at jeg er en forbandet løgnhals. (mine store røde øre skyldes at jeg kun er halvt med her i din fristende elskovsrede)

”Det er for at jeg bedre kan se ind i din smukke sjæl” siger jeg og tænker, at har man først løjet en gang, kan det vel ikke være så slemt anden gang.
(mine store øjne, skyldes min forbavselse over min egen tilbagevendende dumhed)

”Det er for at jeg bedre kan spise dig med hud og hår” siger jeg, og er glad for chancen, for i det mindste at være ærlig en enkel gang, denne nat.
(min store mund gengælder dine hede kys og jeg kæmper en forgæves kamp, for at glemme hende)

En sang for Danmark

(melodi: Jeg ved en lærkerede)

Så yndigt ligger landet
så smukt med mark og vang
hvor kan man gøre andet
end hylde det med sang

Vi har så mange sange
ja, helt fra Heden Old
af skove har vi mange
den største hedder Rold

Og mange høje steder
som Ejer Bavnehøj
vi har så mange glæder
at man kan blive høj

Og vi har mange heder
som på en sommerdag
er fyldt med fuglereder
blandt lyng og rønnetræ

Og Gudenåen er jo
så lang som nogen flod
den løber gennem Jylland
som landets hjerteblod

Og rundt i hele landet
der ligger søer blå
ja Arresø blandt andet
som vi kan sejle på

Og vi har mange øer
de ligger smukt i hav
jeg ved i Fanø bugten
der kan man finde rav

Se blot hvor smukt det ligger
det er det danske land
jeg ønsker jer tillykke
hver kvinde, barn og mand.

LSD (Leg Som Dræber)

I Magstræde, i København lå ”Huset” ja det ligger der vel stadig, men dengang i 1970, var det besat, af datidens bz’ere, slumstormerne. Jeg havde boet der en uges tid, da vi blev sat ud af politiet, jeg var løbet hjemmefra, 16 år gammel, det var langtfra første gang.
Også dengang sloges vi med politiet, men jeg husker mest, at vi smed med maling og satte os ned i klynger, med hinanden i hænderne, så betjentene havde deres hyr, med at slæbe os væk.
Politiet fulgte os ud til Christianshavn, hvor en nedlagt cigarfabrik stod klar, med køjesenge og tæpper. ”Jesus’ børn” og andre gode mennesker, sørgede for at der var mad til alle.
Obels Cigarfabrik lå lige over for Christiania, som dengang, bare var en stor forladt kaserne. Det var ikke noget rart sted, jeg så flere stiknarkomaner tage overdosis, og en enkel lå i sengen under mig, og døde i sit eget bræk. I løbet af få dage, lå affaldet i store dynger, over den store gamle produktionshal.
”Vil du være med til at dele et Blue Sunshine? det koster kun 15 kroner” Det var en lang ranglet dreng, som spurgte, jeg havde aldrig set ham før, og jeg anede ikke hvad han talte om, men sagde ja uden betænkningstid, det var jo billigt og det havde jeg råd til, så hvorfor ikke prøve.
Han hed Max og var også stukket af hjemmefra, da vi havde delt og slugt, den lille blå pille, fortalte han mig at det var noget ”heavy syre” og jeg snart, ville komme ud at flyve, og det skal jeg love for at jeg gjorde.
Sammen med Max, fløj jeg til en helt anden verden, eller gik jeg ind i en ny dimension? Pludselig var jeg med i en tegnefilm, Christianshavns gader blev forvandlet til blomsterne enge, husene var levende, venlige og smilende. Hele verden var fuld af kærlighed.
Max tog mig med til en tøjbutik, hvor vi brød en dør op. En tid sad vi bare på gulvet og flippede over alt det dejlige tøj, som dansede rundt omkring os, jeg kunne dirigerer rundt med det, venstre om, højre om, stop, jeg skulle bare knipse med fingrene. Hvor var livet dog bare nemt og sjovt.
Vi skiftede tøj i butikken, og gik ud i den smukke kærlige by, som to prinser fra eventyret. Gaderne rullede bare af sted med os, de smukkeste blomster poppede op imellem vores fødder, fuglene sang gamle smukke kærlighedssange. Vi sad også en tid ved kanalen, som for en stund, var blevet omdannet til et kæmpe ocean, med delfiner og havfruer, vi blev underholdt, af Snehvide som spillede harpe, mens dværgene sang i kor.
Ved pølsevognen på torvet, købte vi hotdogs, som lå og smilede i vores hænder, så vi ikke nænnede at spise dem, og lod dem ligge i solen.
Jeg tror mit første syretrip varede omkring et døgn, der gik mange måneder, før jeg prøvede det igen.
Men det er en helt anden, og knap så lykkelig historie, som jeg vil vende tilbage til, ved en anden lejlighed. Men jeg glemmer aldrig, det første sammen med Max, som jeg aldrig så igen.

Hjemmestrikket skyer

Jeg elsker at lulle mig ind i dine smukke røde drømme, elsker at svæve med dig på hjemmestrikket skyer. Nyder når du aer min nakke, og kærligt kysser min kind. Jeg bliver vild når du smiler dit allerdejligste smil.
Når du hvisker i mit øre ”Min skat du er en engel” så smiler jeg saligt, kysser dine søde læber. Og tysser på mit kobbel af indre svinehunde.

Fra bagsædet

Dage som ligner liv snegler sig forræderisk af sted, mit spejl smiler som en pokerspiller, alle lyver glædeligt uden blusel.
Jeg magter ikke mit smil i dag, lader det hænge i skabet, og støvsuger gaderne målløst.
”Ja livet gør ondt” siger min kioskdame, og ryster ondskaben ud af dagens avis.
”Det er ikke alle drømme der holder vand” råber hun, da jeg modløst siver ud i strømmen, hvor livet venter med tikkende taxameter.
Fra bagsædet kigger jeg længselsfuldt til, mens morgentimen langsomt svinder.

Opsang til bøller

Da jeg var lille gik mange folk, rundt på gaden med kniv og dolk, og det var slet ikke farligt, måske bare uforsvarligt. Men nu er det blevet forbudt, så burde det jo være slut.
For våben skal slet ikke være, nødvendigt for mennesker at bære, og folk som bliver ved med at bruge, kniv eller dolk til at true, dem kan jeg slet ikke klare, de skulle ha’ smæk i den bare.

Skyklapper

I dag har jeg skyklapper på ørene, venter en stille dag. Himlen var tung i går, og jeg har endnu rester af den hængende på mine skuldrer.
Byens larm har boret i mig hele natten, forgæves lusker postbuddet af, igen her til morgen var jeg ikke modtagelig.