Så fik jeg den, ordene blev skudt gennem lokalet, du talte til mig, så på mig, men giften var møntet på andre ører. Jeg vidste du godt vidste og alligevel, vi skulle jo følges hjem. I lygtepælenes skygger lyste giftpilene grønt.
”Er det det du vil?” spurgte du honningsødt, gennemborende
”Ja hvis du ikke vil” jeg sendte tordenskyer ud over os begge. Vidste ikke hvad jeg ville, hvad du ville, ville bare være ond, sårende.
Jeg stod længe ved lågen og røg, lod dig bare græde, lod dig løbe.
Senere da du sov, fugtig af sved og tårer, sad jeg i stuen, fyldt af had til mig selv, fyldt af kærlighed til dig.
Følte mig tom og gennemsigtig.
”Er det det du vil?” spurgte du honningsødt, gennemborende
”Ja hvis du ikke vil” jeg sendte tordenskyer ud over os begge. Vidste ikke hvad jeg ville, hvad du ville, ville bare være ond, sårende.
Jeg stod længe ved lågen og røg, lod dig bare græde, lod dig løbe.
Senere da du sov, fugtig af sved og tårer, sad jeg i stuen, fyldt af had til mig selv, fyldt af kærlighed til dig.
Følte mig tom og gennemsigtig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar