torsdag den 26. november 2009

Septembers stille vals


Dagen breder sig forsigtigt på facaden, danser lystigt om med solens første skin. Katten dejser om på køkkengulvet, mæt af jagt og kattemad og kram.
En sky så blød som lammeskind, har lagt sig som en dyne i min have. Solen gør så et yndefuldt et hop, den glider ned ad tagets våde sten. Så lander den i bedet med tomater, og breder sine gyldne arme ud. Mens alle havens blomster holder vejret, danser den så yndefuldt septembers stille vals.
Hunden går en runde langs med hækken, samler dufte fra den morgenstille by. En søvnig solsort på sin gren i egetræet, fløjter højt signalet for at natten er forbi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar