Provence

Vi havde siddet i hver sin ende af bussen hele vejen fra Paris. Jalousien bed og flåede i os begge, dumme undskyldninger og pinlige optrin, havde helt ødelagt den romantiske sidste nat i byernes by.
”for satan da hvor vi elskede hinanden i den tid, havde ikke kunne flås hver for sig i mange døgn”
Og så dette tilfældige møde på Pont Marie, min ex på bænken og dig som absolut ville gå alene tilbage
”vi ses i bussen” sagde du og var væk.

Jeg vidste jo godt at du hadede hende, men jeg gjorde ikke. Med vilje overså dit blik, da det tydeligt fortalte ”at jeg ikke skulle falde i snak med hende”
Og senere, da jeg trådte ind i bussen og du tæt omslynget med Anders, den nar, bare sagde hej og kiggede hurtigt væk. Var det tydeligt at banen var kridtet, vi havde valgt våben.
Nu sad vi der, prøvede som gale at tyde hinandens sorte blikke.

på stranden Plage de Miramar i La Londe, lagde jeg mig langt væk, med tomt blik på det store blå hav, jeg husker ikke hvor længe, eller hvor mange grå skyer jeg nåede at tælle. Men jeg husker at du pludselig lå på min ryg, og med våde læber, hviskede ”fjols, jeg elsker dig”
Jeg glemmer ikke hvor vi elskede hinanden den nat på bussens tag. Jeg glemmer ofte, at det slet ikke var nemt at elske så stærkt.