torsdag den 26. november 2009

****




Han har gemt sig

Lydene banker ned over ham, bilernes kegler af lys, fejer over væggene fra det lille vindue lang oppe under loftet. Han har gemt sig, nu i flere uger, væk fra alt det onde, alt det gamle, alt det nye.
De folk som går i gaderne om natten, han frygter dem, de kender ham, han kender ingen selv, han savner ingen mere, kun flugten gør ham tryg. De jager ham der oppe, kun gud han ved hvorfor.
Men det er længe siden nu, de tog ham sidste gang.
Nu kommer de igen, de høje mørke stemmer, han gemmer hovedet mellem sine ben. Vil ikke høre det de går og siger, vil ikke gøre det, de siger han skal. Han rejser sig og løber rundt i rummet, han skriger for at overdøve dem.
Bilerne med deres hvide kegler, de køre langsomt søgende forbi.
I går der stjal han mad fra gårdens katte, men sulten gnaver atter i ham nu, hvor stemmerne er blevet svage, og sveden løber fra hans kolde krop. I går der stod han på den gamle bro og drømte om at turde lade sig falde.

1 kommentar:

  1. Et væsen der vil ud
    - af rammen ...

    Et godt,kraftfuldt og spændende billede, som der kan siges meget om ...

    Teksten har en noget sukkersød smag og når
    ikke billedet til sokkeholderne ...

    Kh. Ulla :)

    SvarSlet