Den falske Fortuna

Det var en af de dage, hvor Jonna var lykkelig fra det sekund hun slog øjnene op. Stadig nyforelsket på 82. døgn.

Efter Jørn var flyttet ind, var drømmejobbet blevet en biting som bare blev overstået, mens tankerne bar hende rundt i en overvældende fremtidsversion af livet. Her var der både plads til baghave med swimmingpool, vinkælder, og hede sommernætter på lange hvide sandstrande.

Af og til prøvede hun at huske hvordan det havde været, før lykkens gudinde havde ladet hende falde pladask for Jørns fødder. Men det var hende komplet umuligt, den tid var udvisket af hendes hukommelse.

Denne dag var en fredag, og det gjorde hende om muligt endnu mere lykkelig. En lang weekend og bare de to. Datteren Emilie skulle være hos sin far. Kunne livet byde på en større gave? Nej Jonna kunne i hvert fald ikke komme på den. Og dog, så skulle det da lige være at Emilie ville bryde sig lidt mere om Jørn. Men det problem kendte hun jo fra flere af sine veninder. Børn og nye kærester kan være en svær cocktail at blande.

Forventningsglæden var slet ikke til at styre. Hun tog fri over middag, hvorpå hun dansede sig gennem strøget, og købte rigeligt ind. De næste par dage skulle det helst ikke blive nødvendigt, at gå længere væk fra sengen, end ud til køleskabet.

Køreturen fra midtbyen og hjem, kunne sagtens være endt i en katastrofe, for Jonna lagde knap nok mærke til trafikken. Hun var fuldt optaget af at planlægge deres første barne-fri weekend i over to måneder. Først en lækker romantisk middag, hun havde købt lammekølle og fire flasker af prinsgemalens rødvin. Som forret ville hun servere gratinerede jomfruhummerhaler og desserten skulle bestå af hende selv, i den nye sorte Negligé med røde blonder og så med en flaske dyr champagne i favnen. Hun kunne levende forestille sig, hans glade og sultne ansigtsudtryk.

Ja, Jonnas tanker var fyldt op af Jørn da hun parkerede bilen, og slæbte indkøbsposerne de sidste meter ad flisegangen. Hun var sikker på han også havde en overraskelse til hende, og kunne ikke dy sig for at stoppe ved et vindue og kikke ind. Måske havde han fyldt stuen op med blomster, det kunne ligne ham.

Chokket ramte hende som et isbjerg i en svømmehal. Midt på gulvet stod Jørn med hænderne om Emilies hals. Hun hang i hans udstrakte arme mens han ruskede hende hårdt, og derpå smed hende gennem stuen.

Ved hoveddøren var hun fuldstændig omtåget, hun rodede rund i tasken efter nøglen, men kunne slet ikke tænke klart.



Jørn for sammen da dørklokken larmede. De røde tåger i hans hjerne, spredtes langsomt. Han tog et hurtigt overblik over stuen, ingenting var væltet. Derpå råbte han til pigebarnet, at hun skulle skride ind på sit værelse, han var slet ikke færdig med den forkælede møgunge endnu.

Da han åbnede hoveddøren, så han ikke andet end lammekøllen, som kom susende, før det hele bare var stjerner og små sole.

Vores mål det er os to

Du skal bare sige til
så løber jeg med
ud over vidderne i nat
månetegn og bjergkrystaller
jeg har tjekket det hele
alle soltegn siger det samme
der er intet som kan vælte os to

Lad os løbe de truende skyer over ende
lad os blæse det hele en hat fuld
denne nat kan det ikke briste
det kan kun bærer
der er et tegn i alle hjerter
intet kan ende uafgjort i nat
for vores mål det er os to

Zig zag

.
.              kom nu siger du igen
.                                  og suger mig
.               op på siden af dig
.                                 jeg klæber mit blik
.                       fast til din hals
.                  bruger dig
.                           som pejlemærke
.          og undskylder atter
.                              min mærkelige               
.                                           zigzaggede gangart    
.                                        
.    det er bare det                  
.                    at lige i tiden              
.                               føler jeg mig så fyldt  
.          af grå og sorte huller        
.                        at enhver bevægelse
.            er en balanceakt
.
.                    
.

Ganske langsomt

Mens du ler
sker det
regnen vælter
ned af vejen
løber jeg
ligeglad
ubedrøvet
men ganske langsomt
dør jeg
i dine tanker

Ser du ikke
jeg rejser
mig ser du ikke
jeg elsker
minder som lyser
og binder
sammen tog vi livet
seriøst fortryder jeg
de skridt jeg tog
væk fra dig fra jorden
rejser jeg mig
ser du mig
glemmer du
aldrig

Cybergalleriet.dk

Her kan du se mine malerier m.m.



(Robert Mørk Tindholm)

Jeg flygter i nat

Jeg flygter i nat
flygter ud af rummet
ud i rummet omkring denne intethed
som er min fængselscelle

Det er heller ikke i nat jeg vil dø
siger jeg til den brunøjede skønhed, som køre mig til centrum

Jeg lod papiret ligge tomt for alle de ord
som natten lang har kværnet rundt i min hjernegryde
jeg sidder på bagsædet
og knækker møjsommeligt min sidste blyant i stumper og stykker
fra det nedrullede vindue spreder jeg dem som atomer
ud over den måneoplyste Vesterfælledvej
chaufføren råber op om miljøsvineri
jeg former venstre hånd til en colt 45
og plaffer hende ned bagfra

Da hun sætter mig af ved pisserenden
mumler jeg undskyld og stikker hende en ekstra hund
jeg vil sgu heller ikke være morder i nat

Larmen fra klirrende glas og fulde folk
suger mig ind på det nærmeste værtshus
jeg elsker dem som stadigvæk tror at man kan drikke det hele væk
og jeg deltager helhjertet i deres forsøg
på at holde verden fanget udenfor de støvede vinduer

Jeg flygter i nat
stikker af fra mit skrivebord
og de uendelige rækker af ord og sætninger
den lange kø af skrigende digte
som alle sammen vil skrives nu i nat
de 1000’vis af notater på gule pandelapper
jeg flygter ud af en drøm
som påstår sig en million gange mere virkelig
end virkeligheden selv

Jeg flygter i nat
følger englenes spor ud i kosmos
jeg vil mærke mit blod pumpe som vildfarende stjerneskud
og hænge mit liv op i tynde tråde langs mælkevejen
på kanten af verden vil jeg elske med Venus
jeg vil flygte gennem et utal af galakser
ikke ti vilde engle kan bære mig hjem fra stjernerne i nat.

Farvel til Eva - Maleri, akryl. Robert Mørk 2009

uopnåelig

Hun var lige så falsk som en McDonaldsbøf
og beregnende som en TV-reklame
han halsede efter som en blodhund
savlende i hendes spor

Han var forelsket som en teenagepige
og naiv som en 1. klasses skoleelev
drømte aldrig om noget andet
end hendes kærtegn

Da hun kærligt og kælent sagde: Skrid
slikkede han logrende hendes knæ
lagde sig lydigt uden for døren
og sov som er barn

Det betød faktisk ingenting for ham
om han sov eller var lysvågen
drømmen var den samme
lige uopnåelig

Lykke

Jeg mødte hende en stille aften ved vandet
det var i den timen hvor sol og måne står lige
og stranden som få øjeblikke inden
var spækket med færdigbagte sommergæster
lå øde hen mellem vores blikke

Jeg havde set hende før
dog aldrig for mine øjne
og da vi mærkede hinanden
sprang de sidste røde stråler fra den synkende sol
over horisonten som et festfyrværkeri

Da vi senere lå i de måneoplyste klitter
og kyssede den sidste rest
af elskovens efterladte nektar
af hinandens kroppe
og hviskede uforpligtende løfter
lå nattens dansende feer på lur i de vindstille siv

Langt senere da hun forsvandt
over de kuplede grønne strandenge
under månens smilende natsejlads
lo min sjæl hjerteligt af lykke

Udenfor Verden

Som et vissent stykke løv
bæres jeg rundt fra sted til sted
tænker slet ikke over det længere
lader bare vinden blæse

Efterhånden husker jeg ikke en gang
hvordan angsten føltes
der er intet som er nyt for mig
og intet når at blive gammelt
jeg ser verden blæse forbi
og er så uendeligt ligeglad med det

Min elskede har forladt mig
hun blev bare båret videre
nu har jeg det som om jeg ikke er mig
og livet slet ikke er mit

Jeg drømmer mig ikke væk
forsvinder bare som vinden blæser
jeg har det udmærket
jeg er udenfor verden
jeg er helt rolig

Skrøbeligt Daggry

Nu sejler månen stille bort bag skoven, som en hale følger mørke skyer over himlen.

Naboens hane ryster fortumlet fjerdragten på plads. En søvnig muldvarp lusker forsinket hjem. En solsort på morgenvagt gurgler hals i fuglebadet, mens en legesyg kat ser nysgerrigt til, afventende.

Nu indtager dagens gudinde scenen. Nu galer den frejdigt derovre, naboens hane. Et tørstigt pindsvin skramler på terrassen, mens solen forsigtigt tager dagens første dansetrin på ladens tag. Med en flad hånd spidser naboen sit syn mod horisonten. Lydene fra dagens første trafik rammer ruden.

Midt i marts

Røgen fra min nabos skorsten
trækker snorlige streger i morgengryet

rimfrosten har sat sine små hvide huer
på hvert eneste strå i plænen

Spurvene på morgenvagt
puster sig op mod kulden
det er midt i marts
og snegrænsen er stadigvæk alt for tæt på
grå og triste dage gør deres for et mismodigt forår

Katten spiller bold med en kogle
solsorten skælder ud fra æbletræet
Jeg fandt en smuk og ensom forårsblomst
under noget kvas i haven
jeg var næsten sikker på
at jeg kunne mærke solens stråler for en stund

Det blev sent i nat
vi blæste på finanskrisen og drak dyre vine ad libitum
i det fjerne brummer en bus sig op ad bakken mod byen.

Tilfældigt Møde

Utålmodigt hager skæbnen sig fast, med ærlige øjne kræver kvinden opmærksomhed.

Han standser et øjeblik og ser sig i hende, som i et sjælespejl, ser han sin rejse som en flugt fra livet selv.

Uopfordret begynder han at fortælle, husker sin vandring som en remse, byer og steder lires af som skolevers.

Løgn på løgn udgør hans forsvarstale. Hun ler ikke engang, fælder ingen tårer, spørg ham bare hvorfor.

Han ved det ikke, troede sig sikker på hvad han søgte, han ved ingenting længere. Kun at noget er sket.

Nu står de i hver sin ende af perronen, som to ukendte faktorer i skæbnens regnestykke.

Måneskin

.
Den gamle Hr. Måne
er fuld i nat
hænger bare der
og smiler som besat

Sejler over himlen
som en beruset herre
sætter lys på scenen
for mig og så min kære

Månemand vær sød
gå ikke tidlig hjem
for jeg vil give Lone
et varmt og kærligt klem

Når vi har gået tur
i dit måneskin
vil jeg nemlig vove
et kys på hendes kind

Så vil jeg spørge Lone
om hun kan bruge mig
Hr. Måne du kan se
at jeg behøver dig

Så stod jeg der

.
Tror du jorden kan undvære min vægt?
spurgte du og satte af, før jeg fik svaret nej.

Så stod jeg der, og så dig flyve rundt om månen.
Den runde kugle, du så kærligt kalder din gudinde.

Min psykiater

Når min verden bare bliver alt for grå, når lortet ikke fungerer. Når alle dem som jeg helst vil hører sige: Ja, ven! bare siger:
hold kæft, Robert!

Så ender det alligevel med at gå alt sammen, og det takket være min ven og psykiater, Jack Daniels.

Når kæresten bare føjter rundt i byen med veninderne, og det gamle lort nede på gaden ikke vil starte. Når min såkaldte bedste kammerat siger: Ring senere, ik`. og smider røret på.

Når bossen bare råber og skriger. Når jeg ikke kan stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele. Og min bankrådgiver siger: Robert for fanden, tag dig sammen!

Så ender det alligevel med at gå alt sammen, og det takket være min ven og psykiater, Jack Daniels.

Når pantefogeden står ved min dør, og ikke kan finde mere at tage. Når min elskede ikke har ringede i snart flere dage. Og min fedeste Sabbathplade er smæk fuld af ridser.

Så ender det alligevel med at gå alt sammen.

Jeg drømmer om en forårsdag

.
Jeg står her og slår kuskeslag
en kold og frostklar vinterdag
jeg fryser, men det er ingen sag
for jeg drømmer om en forårsdag

Jeg glæder mig til det bli’r vår igen

Så vil jeg nyde forårssolen
ligge på ryggen i havestolen
vælge den bedste bog i reolen
og glemme mobilen i lænestolen

Jeg glæder mig til det bli’r vår igen

Hører fuglesang i blandet kor
plukke påskeliljer til mit bord
ligge og lytte til græsset der gror
med kolde øl på mit havebord

Jeg glæder mig til det bli’r vår igen

Det er kun torsdag

.
Det er kun torsdag
og jeg har allerede ædt min lørdagskylling
livet er slet ikke hvad de lovede ved fødslen
det er både værre og meget længere

Jeg tænker tit på at tage billetten
enten til Honolulu, eller Barcelona.

Jorden Er Giftig

Hele søndagen legede vi muldvarper under min dyne
jorden var giftig og for en sikkerheds skyld
havde vi gemt et lager af rødvin under sengen

Dagen fik bare lov til at stå derude og vente
vi røg røde Cecil og fniste som små børn
mens dørklokken larmede i en uendelighed

Vi spillede flaskeleg og legede kluddermutter
og opfandt flere helt nye bollestillinger
som verden med garanti ikke har set før

Om aftenen faldt vi i søvn foran Tv-avisen
mens nyhedsoplæseren så misundeligt til
lå vi krøllet sammen propfyldt af lykke

Lad os danse frækt

I dag vil jeg gå nøgen ud i byen
møde dig med åbne øjne
og lade mine arme
falde for dine fødder

Lad os danse frækt
i byens springvand
og kysse postbuddet
midt på hans morgenrute

Lad os elske det smukke liv
til det smelter af lykke
og flyder som varm honning
i byens gader

Lad os male den grå hverdag
med lyse toner
og spille klaverkoncert
på fortovets fliser

Lad os rutsje op af regnbuen
drikke himlen fuld
af stjerneskud
og sejle hjem på månen

Mormor & Gud

Min far han siger
at mormor ligger et sted
i jorden ved kirken
fordi hun har fået fred
mor hun siger
at mormor er oppe hos gud
og flyver om natten
som himlens sendebud

Taler de begge sandt
hvad jeg helst vil tro
så bliver man, når man er død
altså delt i to
den ene er kroppen
som altid bliver hernede
og så er der sjælen
som oppe i himlen skal sidde

Ham gud er en mand
som har en utrolig viden
faktisk så opfandt han jorden
for længe siden
nu sidder han oppe i himlen
og passer på os
og syntes nok det er trist
når mennesker slås

Jeg har selv
været henne i kirken engang
vi sad på en bænk
mens de voksne sang
og præsten han holdt en tale
jeg ikke forstod
jeg husker kun han sagde
man skal være god

Nu sidder mormor og gud
der oppe på skyen
jeg tror hun kan sidde
og vinke her ned i byen
så når jeg ligger der ude
på græsset og hviler
så vinker jeg op i himlen
til mormor og smiler.

Afrika

Jeg danser hen ad strøget med min MP3’er
folk de er lidt sure, for det er et lortevejr
drømmer mig til Afrika, selv om jeg er her
slår en trommerytme på lygtepæl og træer

Nede på savannen ku jeg gå med bare tær
gjorde jeg det her, så var jeg godt nok sær
møder jeg en zuluhøvding med en farlig hær
vil jeg bare drømme mig tilbage til byen her

på min sengekant

Hun danser for mig i nat
kaster lyset fra et hav
af stjerneskud drysser
gyldenglimtene katteøjne
som dovent ser ud
i intetheden skjuler
dagens løgne i natten
danser for mig danser
på min sengekant svinger
rytmisk forførende øjne
i mørke vinduer anes savn
som uhørlige svanesange
fra dagens sidste timer

fredfyldt lander jeg
på min pude ligger drømme
i kø som biler ved en bro
holder ventende ulæste
digte som drager
og lokker til elskov
over grænser mod lyset
fra morgenrøden hviskes
stille stille stille

R.I.P.

Som en rose med torne og tække
som en å med tusinde bække
med plads til alt mellem sart og rå
Poesien dansede på digte.dk

Men digte.dk er desværre død
en flamme er bragt tilbage til glød
min skrivekløe står i stampe
ændre sig langsomt til skrivekrampe

Skal min hånd nu visne om min pen?
Vil ånden fra digte.dk gå igen?
Jeg sætter min lid til nye kræfter
et forår vil sitrer af stigende safter.