”Jeg tror ikke det bliver jul i år” sagde han og pegede på Julemandens mave med geværet ”For jeg har tænkt mig at blæse et skud hagl gennem dig, hvis du ikke gør som jeg siger” Han så over på sine to kumpaner, og smilede fælt. De to medskurke dansede rundt med hinanden under armen og lo i glad forventning.
”Jeg kan ikke hjælpe dig” sagde Julemanden og gik frem mod ham ”Jeg skal ud med gaver nu, alverdens børn venter på mig”
Banditten stak geværløbet helt ind i vommen på den gamle mand.
”Jeg advarer dig, jeg vil skide på alverdens møgunger, nu åbner du bare det pengeskab, jeg ved du har alle dine fætter BR millioner derinde”
De to søskende sad med stive blikke i mørket. Mette så op på Lars med tårer i øjnene, Det var ikke til at holde ud, skulle Julemanden dø nu, ville det være helt slut med jul? Mette begyndte at græde, og krøb tættere ind til broderen. Lars bed sig i underlæben, han ville ikke begynde at tude nu.
”Jeg har ingen penge, fat det nu din lømmel” Julemanden tog fat om våbnet og skubbede det til side ”Du skulle have er røvfuld, skulle du, og I andre to også, smut nu hjem og hold jul med jeres familier” han bøjede sig ned, og tog sækken op fra gulvet, i det samme mærkede han geværløbet mod tindingen, og hørte et højt klik.
”Det er dit eget valg gamle vatnisse, sig farvel til din forpulede juleverden”
Mette fandt Lars hånd og holdt den fast ”Hvorfor skal her være så mørkt?” hviskede hun.
”Shhys hold nu mund” tyssede Lars, han bed et stykke negl af en finger, og spyttede det ud på gulvet. Mette lagde sig endnu tættere ind til ham og gøs.
”Hør nu her” sagde Julemanden ”Jeg kan ikke åbne det skab, koden er delt i to, og jeg har kun den ene halvdel”
”Jamen så må vi jo bruge dynamit, og så behøver vi ikke dig hønisse, farvel…”
Mette begyndte at skrige, og skurken grinede sammen med sine kammerater.
Idet samme blev døren flået op, og en flok rensdyr kom styrtende ind. En stor flot ren med rød næse stangede den bevæbnede tyveknægt, så han slog to kolbøtter og landede inde i kaminen. De to andre røvere tog flugten ud gennem den ødelagte dør, og deres leder kom hurtig på benene, og fulgte efter med rensdyrflokken lige i hælene.
Lars trykkede på fjernbetjeningen og skærmen blev sort, han rejste sig og tændte lyset.
”Det er jo bare film søs, I tøser kan da heller ikke tåle noget” han sendte sin lillesøster et tappert smil, og rakte hende hånden. Kom det er sengetid.
mandag den 21. december 2009
lørdag den 19. december 2009
Casanova ulven
”Det er for at jeg bedre kan høre dine søde ord” siger jeg og indrømmer, i mit langt fra stille sind, at jeg er en forbandet løgnhals. (mine store røde øre skyldes at jeg kun er halvt med her i din fristende elskovsrede)
”Det er for at jeg bedre kan se ind i din smukke sjæl” siger jeg og tænker, at har man først løjet en gang, kan det vel ikke være så slemt anden gang.
(mine store øjne, skyldes min forbavselse over min egen tilbagevendende dumhed)
”Det er for at jeg bedre kan spise dig med hud og hår” siger jeg, og er glad for chancen, for i det mindste at være ærlig en enkel gang, denne nat.
(min store mund gengælder dine hede kys og jeg kæmper en forgæves kamp, for at glemme hende)
”Det er for at jeg bedre kan se ind i din smukke sjæl” siger jeg og tænker, at har man først løjet en gang, kan det vel ikke være så slemt anden gang.
(mine store øjne, skyldes min forbavselse over min egen tilbagevendende dumhed)
”Det er for at jeg bedre kan spise dig med hud og hår” siger jeg, og er glad for chancen, for i det mindste at være ærlig en enkel gang, denne nat.
(min store mund gengælder dine hede kys og jeg kæmper en forgæves kamp, for at glemme hende)
fredag den 18. december 2009
En sang for Danmark
(melodi: Jeg ved en lærkerede)
Så yndigt ligger landet
så smukt med mark og vang
hvor kan man gøre andet
end hylde det med sang
Vi har så mange sange
ja, helt fra Heden Old
af skove har vi mange
den største hedder Rold
Og mange høje steder
som Ejer Bavnehøj
vi har så mange glæder
at man kan blive høj
Og vi har mange heder
som på en sommerdag
er fyldt med fuglereder
blandt lyng og rønnetræ
Og Gudenåen er jo
så lang som nogen flod
den løber gennem Jylland
som landets hjerteblod
Og rundt i hele landet
der ligger søer blå
ja Arresø blandt andet
som vi kan sejle på
Og vi har mange øer
de ligger smukt i hav
jeg ved i Fanø bugten
der kan man finde rav
Se blot hvor smukt det ligger
det er det danske land
jeg ønsker jer tillykke
hver kvinde, barn og mand.
Så yndigt ligger landet
så smukt med mark og vang
hvor kan man gøre andet
end hylde det med sang
Vi har så mange sange
ja, helt fra Heden Old
af skove har vi mange
den største hedder Rold
Og mange høje steder
som Ejer Bavnehøj
vi har så mange glæder
at man kan blive høj
Og vi har mange heder
som på en sommerdag
er fyldt med fuglereder
blandt lyng og rønnetræ
Og Gudenåen er jo
så lang som nogen flod
den løber gennem Jylland
som landets hjerteblod
Og rundt i hele landet
der ligger søer blå
ja Arresø blandt andet
som vi kan sejle på
Og vi har mange øer
de ligger smukt i hav
jeg ved i Fanø bugten
der kan man finde rav
Se blot hvor smukt det ligger
det er det danske land
jeg ønsker jer tillykke
hver kvinde, barn og mand.
torsdag den 17. december 2009
LSD (Leg Som Dræber)
I Magstræde, i København lå ”Huset” ja det ligger der vel stadig, men dengang i 1970, var det besat, af datidens bz’ere, slumstormerne. Jeg havde boet der en uges tid, da vi blev sat ud af politiet, jeg var løbet hjemmefra, 16 år gammel, det var langtfra første gang.
Også dengang sloges vi med politiet, men jeg husker mest, at vi smed med maling og satte os ned i klynger, med hinanden i hænderne, så betjentene havde deres hyr, med at slæbe os væk.
Politiet fulgte os ud til Christianshavn, hvor en nedlagt cigarfabrik stod klar, med køjesenge og tæpper. ”Jesus’ børn” og andre gode mennesker, sørgede for at der var mad til alle.
Obels Cigarfabrik lå lige over for Christiania, som dengang, bare var en stor forladt kaserne. Det var ikke noget rart sted, jeg så flere stiknarkomaner tage overdosis, og en enkel lå i sengen under mig, og døde i sit eget bræk. I løbet af få dage, lå affaldet i store dynger, over den store gamle produktionshal.
”Vil du være med til at dele et Blue Sunshine? det koster kun 15 kroner” Det var en lang ranglet dreng, som spurgte, jeg havde aldrig set ham før, og jeg anede ikke hvad han talte om, men sagde ja uden betænkningstid, det var jo billigt og det havde jeg råd til, så hvorfor ikke prøve.
Han hed Max og var også stukket af hjemmefra, da vi havde delt og slugt, den lille blå pille, fortalte han mig at det var noget ”heavy syre” og jeg snart, ville komme ud at flyve, og det skal jeg love for at jeg gjorde.
Sammen med Max, fløj jeg til en helt anden verden, eller gik jeg ind i en ny dimension? Pludselig var jeg med i en tegnefilm, Christianshavns gader blev forvandlet til blomsterne enge, husene var levende, venlige og smilende. Hele verden var fuld af kærlighed.
Max tog mig med til en tøjbutik, hvor vi brød en dør op. En tid sad vi bare på gulvet og flippede over alt det dejlige tøj, som dansede rundt omkring os, jeg kunne dirigerer rundt med det, venstre om, højre om, stop, jeg skulle bare knipse med fingrene. Hvor var livet dog bare nemt og sjovt.
Vi skiftede tøj i butikken, og gik ud i den smukke kærlige by, som to prinser fra eventyret. Gaderne rullede bare af sted med os, de smukkeste blomster poppede op imellem vores fødder, fuglene sang gamle smukke kærlighedssange. Vi sad også en tid ved kanalen, som for en stund, var blevet omdannet til et kæmpe ocean, med delfiner og havfruer, vi blev underholdt, af Snehvide som spillede harpe, mens dværgene sang i kor.
Ved pølsevognen på torvet, købte vi hotdogs, som lå og smilede i vores hænder, så vi ikke nænnede at spise dem, og lod dem ligge i solen.
Jeg tror mit første syretrip varede omkring et døgn, der gik mange måneder, før jeg prøvede det igen.
Men det er en helt anden, og knap så lykkelig historie, som jeg vil vende tilbage til, ved en anden lejlighed. Men jeg glemmer aldrig, det første sammen med Max, som jeg aldrig så igen.
Også dengang sloges vi med politiet, men jeg husker mest, at vi smed med maling og satte os ned i klynger, med hinanden i hænderne, så betjentene havde deres hyr, med at slæbe os væk.
Politiet fulgte os ud til Christianshavn, hvor en nedlagt cigarfabrik stod klar, med køjesenge og tæpper. ”Jesus’ børn” og andre gode mennesker, sørgede for at der var mad til alle.
Obels Cigarfabrik lå lige over for Christiania, som dengang, bare var en stor forladt kaserne. Det var ikke noget rart sted, jeg så flere stiknarkomaner tage overdosis, og en enkel lå i sengen under mig, og døde i sit eget bræk. I løbet af få dage, lå affaldet i store dynger, over den store gamle produktionshal.
”Vil du være med til at dele et Blue Sunshine? det koster kun 15 kroner” Det var en lang ranglet dreng, som spurgte, jeg havde aldrig set ham før, og jeg anede ikke hvad han talte om, men sagde ja uden betænkningstid, det var jo billigt og det havde jeg råd til, så hvorfor ikke prøve.
Han hed Max og var også stukket af hjemmefra, da vi havde delt og slugt, den lille blå pille, fortalte han mig at det var noget ”heavy syre” og jeg snart, ville komme ud at flyve, og det skal jeg love for at jeg gjorde.
Sammen med Max, fløj jeg til en helt anden verden, eller gik jeg ind i en ny dimension? Pludselig var jeg med i en tegnefilm, Christianshavns gader blev forvandlet til blomsterne enge, husene var levende, venlige og smilende. Hele verden var fuld af kærlighed.
Max tog mig med til en tøjbutik, hvor vi brød en dør op. En tid sad vi bare på gulvet og flippede over alt det dejlige tøj, som dansede rundt omkring os, jeg kunne dirigerer rundt med det, venstre om, højre om, stop, jeg skulle bare knipse med fingrene. Hvor var livet dog bare nemt og sjovt.
Vi skiftede tøj i butikken, og gik ud i den smukke kærlige by, som to prinser fra eventyret. Gaderne rullede bare af sted med os, de smukkeste blomster poppede op imellem vores fødder, fuglene sang gamle smukke kærlighedssange. Vi sad også en tid ved kanalen, som for en stund, var blevet omdannet til et kæmpe ocean, med delfiner og havfruer, vi blev underholdt, af Snehvide som spillede harpe, mens dværgene sang i kor.
Ved pølsevognen på torvet, købte vi hotdogs, som lå og smilede i vores hænder, så vi ikke nænnede at spise dem, og lod dem ligge i solen.
Jeg tror mit første syretrip varede omkring et døgn, der gik mange måneder, før jeg prøvede det igen.
Men det er en helt anden, og knap så lykkelig historie, som jeg vil vende tilbage til, ved en anden lejlighed. Men jeg glemmer aldrig, det første sammen med Max, som jeg aldrig så igen.
tirsdag den 15. december 2009
Hjemmestrikket skyer
Jeg elsker at lulle mig ind i dine smukke røde drømme, elsker at svæve med dig på hjemmestrikket skyer. Nyder når du aer min nakke, og kærligt kysser min kind. Jeg bliver vild når du smiler dit allerdejligste smil.
Når du hvisker i mit øre ”Min skat du er en engel” så smiler jeg saligt, kysser dine søde læber. Og tysser på mit kobbel af indre svinehunde.
Når du hvisker i mit øre ”Min skat du er en engel” så smiler jeg saligt, kysser dine søde læber. Og tysser på mit kobbel af indre svinehunde.
lørdag den 12. december 2009
Fra bagsædet
Dage som ligner liv snegler sig forræderisk af sted, mit spejl smiler som en pokerspiller, alle lyver glædeligt uden blusel.
Jeg magter ikke mit smil i dag, lader det hænge i skabet, og støvsuger gaderne målløst.
”Ja livet gør ondt” siger min kioskdame, og ryster ondskaben ud af dagens avis.
”Det er ikke alle drømme der holder vand” råber hun, da jeg modløst siver ud i strømmen, hvor livet venter med tikkende taxameter.
Fra bagsædet kigger jeg længselsfuldt til, mens morgentimen langsomt svinder.
Jeg magter ikke mit smil i dag, lader det hænge i skabet, og støvsuger gaderne målløst.
”Ja livet gør ondt” siger min kioskdame, og ryster ondskaben ud af dagens avis.
”Det er ikke alle drømme der holder vand” råber hun, da jeg modløst siver ud i strømmen, hvor livet venter med tikkende taxameter.
Fra bagsædet kigger jeg længselsfuldt til, mens morgentimen langsomt svinder.
fredag den 11. december 2009
Opsang til bøller
Da jeg var lille gik mange folk, rundt på gaden med kniv og dolk, og det var slet ikke farligt, måske bare uforsvarligt. Men nu er det blevet forbudt, så burde det jo være slut.
For våben skal slet ikke være, nødvendigt for mennesker at bære, og folk som bliver ved med at bruge, kniv eller dolk til at true, dem kan jeg slet ikke klare, de skulle ha’ smæk i den bare.
For våben skal slet ikke være, nødvendigt for mennesker at bære, og folk som bliver ved med at bruge, kniv eller dolk til at true, dem kan jeg slet ikke klare, de skulle ha’ smæk i den bare.
Skyklapper
I dag har jeg skyklapper på ørene, venter en stille dag. Himlen var tung i går, og jeg har endnu rester af den hængende på mine skuldrer.
Byens larm har boret i mig hele natten, forgæves lusker postbuddet af, igen her til morgen var jeg ikke modtagelig.
Byens larm har boret i mig hele natten, forgæves lusker postbuddet af, igen her til morgen var jeg ikke modtagelig.
torsdag den 10. december 2009
Hemmelig Agent
Det alt for svært at spille fremmed over for dig, næsten umuligt ikke at tage dig om livet, når vi går ved siden af hinanden. Det er slet ikke så sjovt, at være hemmelig agent i dit kærlighedsliv, når jeg bliver liderlig, bare ved at se dig på afstand.
En ø af løgne
Min kioskdame rømmer sig, og kvæler et tilløb til at blande sig i mine rygevaner.
Jeg er træt af at spørge om lov, træt af regler som til evighed tigger om at blive brudt.
Lad mig dog ryge og rejse, over grænser og murer af tavshed.
Jeg drømmer at jeg lever, mærker i vinden hvor verden gik hen, bliver trådt ned af flydende grænser, og selvregulerende love.
”Følg med, følg med!” råber de, jeg læner mig tilbage i sædet, og åbner mine øjne mod en verden af TV og ugeblade.
Jeg drømmer om livet, som en skygge af sig selv, står det nøgent under gadelygten, jeg byder det op til dans, og tænker at det ikke ser så farligt ud.
Jeg længes efter de pulserende nætter, jeg savner de pegende begivenheder, og de måneoplyste flugtveje.
Når jeg vågner fra min virkelighed, og vælger nattens drøm, står du som sædvanlig på lur bag ved døren, jeg har set dig ja, men vil endnu en gang lade som om jeg er alene, på denne ø af løgne.
Jeg er træt af at spørge om lov, træt af regler som til evighed tigger om at blive brudt.
Lad mig dog ryge og rejse, over grænser og murer af tavshed.
Jeg drømmer at jeg lever, mærker i vinden hvor verden gik hen, bliver trådt ned af flydende grænser, og selvregulerende love.
”Følg med, følg med!” råber de, jeg læner mig tilbage i sædet, og åbner mine øjne mod en verden af TV og ugeblade.
Jeg drømmer om livet, som en skygge af sig selv, står det nøgent under gadelygten, jeg byder det op til dans, og tænker at det ikke ser så farligt ud.
Jeg længes efter de pulserende nætter, jeg savner de pegende begivenheder, og de måneoplyste flugtveje.
Når jeg vågner fra min virkelighed, og vælger nattens drøm, står du som sædvanlig på lur bag ved døren, jeg har set dig ja, men vil endnu en gang lade som om jeg er alene, på denne ø af løgne.
Tankespil
Sidder på et lokum i den indre by
tænker ved mig selv, at verden den er syg
Sidder her og lytter til folk jeg ikke kender
tæller at kun to, blandt fem de vasker hænder
Hvad tænker de dog på? Hvad er det de skal nå?
Hvem rækker de en hånd, når de vil hilse på?
Hvor langt omkring i byen kan de bakterier komme?
Nå nu er jeg færdig, mit tankespil er omme.
tænker ved mig selv, at verden den er syg
Sidder her og lytter til folk jeg ikke kender
tæller at kun to, blandt fem de vasker hænder
Hvad tænker de dog på? Hvad er det de skal nå?
Hvem rækker de en hånd, når de vil hilse på?
Hvor langt omkring i byen kan de bakterier komme?
Nå nu er jeg færdig, mit tankespil er omme.
onsdag den 9. december 2009
Underlige dyr
Elefanter er eddermanme nogen underlige dyr, de vader bare rundt derude og vælter træer, og æder alt græsset, de godt nok mærkelige.
Og gider de måske dø, der hvor de nu engang er når de skal dø, næh
de vader sgu selv hele vejen hen til kirkegården, de er da besynderlige.
Og så husker de som et helt bibliotek, for fanden da, de bliver jo oldgamle
”Øh, du Dumbo, kan du huske det træ du åd for 10 år siden?”
”Ja ja da, det var et æbletræ, mums”
Er de ikke bare løjerlige, hva?
Og gider de måske dø, der hvor de nu engang er når de skal dø, næh
de vader sgu selv hele vejen hen til kirkegården, de er da besynderlige.
Og så husker de som et helt bibliotek, for fanden da, de bliver jo oldgamle
”Øh, du Dumbo, kan du huske det træ du åd for 10 år siden?”
”Ja ja da, det var et æbletræ, mums”
Er de ikke bare løjerlige, hva?
Spor
Perronen ligger øde under mig, dagens første tog lader mig vente, kulden holder mig fanget, og du lader mig tænke.
Jeg er tilbage i sort, en krøllet rød cecilpakke daler i skæret fra reklameskiltets blå lys.
Jeg rejste langt i nat, fra din seng og dybt ind i mig selv.
Sporene peger udad, og langt, langt inde i tågen anes morgendagen.
Jeg er tilbage i sort, en krøllet rød cecilpakke daler i skæret fra reklameskiltets blå lys.
Jeg rejste langt i nat, fra din seng og dybt ind i mig selv.
Sporene peger udad, og langt, langt inde i tågen anes morgendagen.
Tømmermænd
Støjen fra mit blods brusen fylder mine ører som en torden, jeg åbner mine øjne efter en bevidstløs drømmeløs nat, solen gør frækt nar gennem persiennens sprækker.
Besværligt kommer jeg op, finder efter få forsøg balancen midt på gulvet, pejler amatøragtigt vejen til badeværelset, undgår behændigt spejlets hånlatter.
Prøver som en gal at huske hvordan vi skiltes ”kan jeg ringe og sige tak for noget som helst, eller undskyld måske” jeg skubber tanken væk under bruserens velgørende stråler.
Mens kaffemaskinens støj sender smertelyn gennem mit hoved, bliver jeg enig med mig selv, om at lade dig føre ordet, når jeg om lidt ringer op.
Besværligt kommer jeg op, finder efter få forsøg balancen midt på gulvet, pejler amatøragtigt vejen til badeværelset, undgår behændigt spejlets hånlatter.
Prøver som en gal at huske hvordan vi skiltes ”kan jeg ringe og sige tak for noget som helst, eller undskyld måske” jeg skubber tanken væk under bruserens velgørende stråler.
Mens kaffemaskinens støj sender smertelyn gennem mit hoved, bliver jeg enig med mig selv, om at lade dig føre ordet, når jeg om lidt ringer op.
tirsdag den 8. december 2009
Af og til
Af og til står husene på nakken af hinanden, og byens floder skrumper til små kanaler, i disse måneløse nætter sejler jeg rundt i egne tanker.
Af og til sejler hele byen, på kanten af vanvid driver folk på må og få mellem små oaser, i disse endeløse nætter balancerer jeg på kanten af verden.
Af og til leger jeg med tanken om at være en båd, uden sejl og ror, drivende om på verdenshavene uden tanker og mål. Bare åben mod livet og stjernerne.
Af og til sejler hele byen, på kanten af vanvid driver folk på må og få mellem små oaser, i disse endeløse nætter balancerer jeg på kanten af verden.
Af og til leger jeg med tanken om at være en båd, uden sejl og ror, drivende om på verdenshavene uden tanker og mål. Bare åben mod livet og stjernerne.
Stand by your man
Jeg mødte engang en mand, han var nok lidt mere end almindelig sær, han kunne lide at sidde med fødderne i sand, og lade det løbe ud og ind imellem sine tæer.
Han sagde ikke noget i mange lange år, han kiggede bare ud på horisontens bue, imens han slog en rytme på sit ene lår. Jeg gik forbi ham dagligt i uge efter uge.
Hans kone var en ganske almindelig kløgtig kvinde, hun sagde tit til mig ”Min mand er blevet gal” Jeg stoppede ofte op, og fik en snak med hende, hun var, vil jeg da mene, nærmest helt normal.
Men han var kugleskør, han sad jo bare der, i dage uden at snakke, han søgte aldrig ly, med sand og knuste skaller imellem sine tæer. Når det regnede måtte hun stå med paraply.
___________
“Sometimes it’s hard to be a woman
giving all your love to just one man
you’ll have bad times
and he'll have good times
Doing things that you don't understand”
(Tammy Wynette)
Han sagde ikke noget i mange lange år, han kiggede bare ud på horisontens bue, imens han slog en rytme på sit ene lår. Jeg gik forbi ham dagligt i uge efter uge.
Hans kone var en ganske almindelig kløgtig kvinde, hun sagde tit til mig ”Min mand er blevet gal” Jeg stoppede ofte op, og fik en snak med hende, hun var, vil jeg da mene, nærmest helt normal.
Men han var kugleskør, han sad jo bare der, i dage uden at snakke, han søgte aldrig ly, med sand og knuste skaller imellem sine tæer. Når det regnede måtte hun stå med paraply.
___________
“Sometimes it’s hard to be a woman
giving all your love to just one man
you’ll have bad times
and he'll have good times
Doing things that you don't understand”
(Tammy Wynette)
mandag den 7. december 2009
Kold & hjerteløs
I nat gik jeg op på højen, og flåede mit hjerte ud. Jeg smed det rent ud sagt ad helvede til, så nu håber jeg ikke at du ombestemmer dig.
Det ligger oppe på månen, lige så ensomt som det har været siden du rejste.
Jeg har det fint nu, kold og hjerteløs.
Det ligger oppe på månen, lige så ensomt som det har været siden du rejste.
Jeg har det fint nu, kold og hjerteløs.
søndag den 6. december 2009
Solgul og orange
”Der kommer sne” siger de, men du er rejst mod syd. Og jeg visker dine sidste ord væk fra mine sorte vægge, da jeg fjernede gardinerne smilede solen svagt ind.
Skyerne er bare til pynt i dag og det blå virker nymalet. I går var det forår, men jeg bærer vinteren ud i dag.
”Glem mig” sagde du og jeg husker alt hvad vi så.
Vi rejste sammen fra min seng den sidste morgen.
”Se de svaner” sagde du og pegede ”er de ægte?”
”Ja” svarede jeg med smil og malede vingerne hvide.
Nu maler du mine tanker i solgul og orange, jeg vælger at gå alene til søen bag skoven i dag, vil kvitte mine tanker men beholde dine farver.
Som jeg har det i dag er det okay at være brugt, savnet føles rigtig, som tørt ved på et uddøende bål. Her fra bænken glæder jeg mig til rester af livet.
Skyerne er bare til pynt i dag og det blå virker nymalet. I går var det forår, men jeg bærer vinteren ud i dag.
”Glem mig” sagde du og jeg husker alt hvad vi så.
Vi rejste sammen fra min seng den sidste morgen.
”Se de svaner” sagde du og pegede ”er de ægte?”
”Ja” svarede jeg med smil og malede vingerne hvide.
Nu maler du mine tanker i solgul og orange, jeg vælger at gå alene til søen bag skoven i dag, vil kvitte mine tanker men beholde dine farver.
Som jeg har det i dag er det okay at være brugt, savnet føles rigtig, som tørt ved på et uddøende bål. Her fra bænken glæder jeg mig til rester af livet.
Berlin
Uger i Berlin, du var altid præcis, hoppende så yndefuldt under gadelygtens skær. Kvalte altid min undskyldning med et kys og dit:
”Det gør slet ikke noget søde skat, her er smukt at vente”
Hånd i hånd gik vi, gader nedslidte, butiksruder papirstynde.
”Tysklands måne ligner vores” sagde du, og dansede op på hver en trappesten,
”Grib mig” råbte du midt i et spring.
Blinde af kærlighed og elskovssyge, løb vi ad stille gader til vores hotel. Nat efter nat, under månens altid gule undren.
”Det gør slet ikke noget søde skat, her er smukt at vente”
Hånd i hånd gik vi, gader nedslidte, butiksruder papirstynde.
”Tysklands måne ligner vores” sagde du, og dansede op på hver en trappesten,
”Grib mig” råbte du midt i et spring.
Blinde af kærlighed og elskovssyge, løb vi ad stille gader til vores hotel. Nat efter nat, under månens altid gule undren.
lørdag den 5. december 2009
Maleri
Du tog et fast tag i mig, og rev mig ud af mit grænseland, det bekvemme sted, hvorfra jeg kunne overskue både drøm og virkelighed.
Stolt viste du mig rundt og frem, jeg var din sagde du, lod mig i samme håndbevægelse vide, at du aldrig blev min.
Nu piller jeg stumper ud af drømmen, og kæmper febrilsk med at passe dem ind, i dit smukke kolde maleri af virkeligheden.
”Jeg er hjemme klokken fem” sagde du.
Nu spekulerer jeg på hvor jeg vil være til den tid.
Stolt viste du mig rundt og frem, jeg var din sagde du, lod mig i samme håndbevægelse vide, at du aldrig blev min.
Nu piller jeg stumper ud af drømmen, og kæmper febrilsk med at passe dem ind, i dit smukke kolde maleri af virkeligheden.
”Jeg er hjemme klokken fem” sagde du.
Nu spekulerer jeg på hvor jeg vil være til den tid.
Nattens leg hænger i mit smil
Som en nørdet låsesmed bærer jeg din nøgle om halsen, den store kastanje i din have drysser drømme i mit syn, vejen fra dit hus er belagt med hjerteguld.
Nattens leg hænger i mit smil, jeg danser på lette ben gennem byens gader. Hos en kone på torvet køber jeg nyudsprungne liljer, deler dem lykkeligt ud, blandt morgentrætte rejsende på banegården.
I togets bløde sæde, kæmper jeg for ikke at sove, vil hellere blive i mine tanker.
Nattens leg hænger i mit smil, jeg danser på lette ben gennem byens gader. Hos en kone på torvet køber jeg nyudsprungne liljer, deler dem lykkeligt ud, blandt morgentrætte rejsende på banegården.
I togets bløde sæde, kæmper jeg for ikke at sove, vil hellere blive i mine tanker.
fredag den 4. december 2009
Himlen ramte mig med kys & kærtegn
Jeg vågner op fra en drøm om verden, skyerne hvisker deres stille morgensang, min radio råber højt om regn og slud, men mine vinduer smiler forførende til solen.
Jeg vil gerne lokke sandheden ud af himlen, dele mine hemmeligheder med atmosfæren, og mærke planeterne og stjernerne i min favn.
"Jeg var astronaut i en tidligere drøm, himlen ramte mig med kys og kærtegn"
Jeg vælger at lege mig ud i byen i dag, jeg vil flette gaderne sammen, og ryste bilerne ud af ærmet.
Jeg vil gerne lokke sandheden ud af himlen, dele mine hemmeligheder med atmosfæren, og mærke planeterne og stjernerne i min favn.
"Jeg var astronaut i en tidligere drøm, himlen ramte mig med kys og kærtegn"
Jeg vælger at lege mig ud i byen i dag, jeg vil flette gaderne sammen, og ryste bilerne ud af ærmet.
Nattens Karavane
Natten fanger mig ind, med krævende bevægelser rejser byens skygger sig. Som isblomster visner ind til ingenting, siver jeg langsomt væk, og forsvinder i horisonten, som røgen fra de sidste dages bål og brand.
Der hærges stadigvæk i gaderne, vanviddets karavane trækkes gennem byen. Alle er længere ude end andre, og de lange knives nat rasler i geledderne, frygten spiller i tårefyldte øjne.
Formålsløst driver jeg omkring i solsystemet, natten er endnu ung, og jeg vil lade sanserne råde. I stjernevrimlen mødes vi som tilfældige skibe på havet, lastet med hver vores håb og drømme.
Der hærges stadigvæk i gaderne, vanviddets karavane trækkes gennem byen. Alle er længere ude end andre, og de lange knives nat rasler i geledderne, frygten spiller i tårefyldte øjne.
Formålsløst driver jeg omkring i solsystemet, natten er endnu ung, og jeg vil lade sanserne råde. I stjernevrimlen mødes vi som tilfældige skibe på havet, lastet med hver vores håb og drømme.
Glad
I dag vælger jeg at være glad, med en smule blåt blod vil jeg male min by, og strejfe om i gaderne, forklædt som ham den søde fra Tv.
I dag vil jeg være lalleglad, så vil jeg skeje ud og smile dumt, gå i Bilka efter 16 kolde øl, og danse på havegangen, med hende det kønne postbud.
I dag vil jeg bare være glad i låget, hente alle himlens stjerner ned, og dele dem ud på må og få. Jeg vil give dig en håndfuld, for dit altid kærlige smil.
I dag vil jeg bare være glad, først vil jeg slukke for nyhederne, så vil jeg åbne alle mine vinduer, og indtale kærlige sensationer på min nabos telefonsvarer.
I dag vil jeg sprede glæden, give den tilbage til hele byen, med kys og 1000 tak vil jeg danse i din baghave.
I dag vil jeg være lalleglad, så vil jeg skeje ud og smile dumt, gå i Bilka efter 16 kolde øl, og danse på havegangen, med hende det kønne postbud.
I dag vil jeg bare være glad i låget, hente alle himlens stjerner ned, og dele dem ud på må og få. Jeg vil give dig en håndfuld, for dit altid kærlige smil.
I dag vil jeg bare være glad, først vil jeg slukke for nyhederne, så vil jeg åbne alle mine vinduer, og indtale kærlige sensationer på min nabos telefonsvarer.
I dag vil jeg sprede glæden, give den tilbage til hele byen, med kys og 1000 tak vil jeg danse i din baghave.
torsdag den 3. december 2009
Fra bænken.
”Hold da op, du åd også min portion” råbte Bimbo, og knappede en øl op med babserne, et trick hun havde lært på gøglerskolens sommerkursus. Hun rakte den til Conny med et anklagende smil.
"Jeg skal giftes med Herta," sagde den gamle med en salig grimasse i hovedet.
Conny gav øllen videre til Kris og åbnede selv en mellem lårene, hun havde også været ”tung i arbejde”
"Jeg skal giftes med Herta," sagde den gamle med en salig grimasse i hovedet.
Conny gav øllen videre til Kris og åbnede selv en mellem lårene, hun havde også været ”tung i arbejde”
Korsveje 2
Hvor mange flugtveje findes der? er det muligt selv at skabe nye efter behov? Lige nu, her i de tomme gader er alt muligt, eller umuligt vel nærmest. Det er som om min hjernekasse er blevet til grød, jeg kan for alt i verden ikke komme på, hvorfor eller hvordan vi kunne komme så langt ud. Er sandheden at jeg ville så langt ud, at jeg tvang det igennem?
Tanken gør mig sgu bange, nej, det må være vreden og skuffelsen som spiller mig et puds. Samvittighed? Ha, har jeg i det hele taget samvittighed?
Gad vide hvorfor jeg nu søger tilbage til min barndomsgade, hvad vil jeg dog her? her har jeg intet at gøre.
Jeg sætter mig på bænken under elmetræet, et vindue står åbent ind til mit gamle værelse.
Mine tanker vender igen tilbage til flugten, hvorfor løber jeg altid den gale vej? jeg har læst om mennesker som bevidst, eller ubevidst søger ulykke og katastrofer, men det er da ikke mig for fanden, jeg har jo altid drømt om lykken.
Igen tænker jeg på dig, ind i mellem så hader jeg dig sgu, nej vel gør jeg ej, var det hele også bare en flugt for dig? nej jeg må ikke tænke sådan, som om det ikke er nok at min nutid smuldre fra hinanden.
Tanken gør mig sgu bange, nej, det må være vreden og skuffelsen som spiller mig et puds. Samvittighed? Ha, har jeg i det hele taget samvittighed?
Gad vide hvorfor jeg nu søger tilbage til min barndomsgade, hvad vil jeg dog her? her har jeg intet at gøre.
Jeg sætter mig på bænken under elmetræet, et vindue står åbent ind til mit gamle værelse.
Mine tanker vender igen tilbage til flugten, hvorfor løber jeg altid den gale vej? jeg har læst om mennesker som bevidst, eller ubevidst søger ulykke og katastrofer, men det er da ikke mig for fanden, jeg har jo altid drømt om lykken.
Igen tænker jeg på dig, ind i mellem så hader jeg dig sgu, nej vel gør jeg ej, var det hele også bare en flugt for dig? nej jeg må ikke tænke sådan, som om det ikke er nok at min nutid smuldre fra hinanden.
onsdag den 2. december 2009
Drømmestof
Når I alle sover går jeg rundt derude, jeg samler jeres drømme, og sætter på min væv. Jeg lægger nattens stjerner med månens klare lys, og nye smukke tanker på jeres pudevår. Jeg væver sorte lagner af jeres mareridt, og gyldne lyse duge af jeres smukke drømme.
Så går jeg ud ved daggry med mit drømmestof, og hænger det i dagens lys til skue for enhver.
Så går jeg ud ved daggry med mit drømmestof, og hænger det i dagens lys til skue for enhver.
2. december - En lille nisse
En lille nisse i vor by,
var blevet ganske julesyg.
Han så sig om men intet sted,
fandt han nogen julefred.
Julen sig nærmede på raske fjed,
og endelig fandt han det rigtige sted.
På hylden i Brugsen blandt bleer og bind,
der kunne han med møje, mase sig ind.
Nu lå han så blødt på et bind med vinger,
og rullede en joint med rolige fingre.
Her fandt han ro og julefred,
han lukkede sin øjne og smilede glad.
var blevet ganske julesyg.
Han så sig om men intet sted,
fandt han nogen julefred.
Julen sig nærmede på raske fjed,
og endelig fandt han det rigtige sted.
På hylden i Brugsen blandt bleer og bind,
der kunne han med møje, mase sig ind.
Nu lå han så blødt på et bind med vinger,
og rullede en joint med rolige fingre.
Her fandt han ro og julefred,
han lukkede sin øjne og smilede glad.
tirsdag den 1. december 2009
1. december. - Et juleråd
Nu det godt nok snart jul, så måske så skulle jeg ikke, skrive noget ondt om sul og overmæthedshikke. Men jeg kan li at drille lidt, jeg er en drillenisse, og jeg ved nok en del om fedt, er ikke tynd som visse.
Men jeg er også en venlig gut, så måske, lader jeg det ligge, men før end dette digt er slut, så ved du det jo ikke.
For mig kan ingen regne med, jeg skriver som jeg lyster, og det vil jeg måske stå ved, man sår jo før man høster.
Men jul er jul, og så skal vi være gode ved hinanden, tænke på hvad vi vil sige, og ikke slå for panden.
Så jeg vil slutte digtet af med dette råd som dur: ”Når du nu vågner juledag, gå ud og løb en tur”
Men jeg er også en venlig gut, så måske, lader jeg det ligge, men før end dette digt er slut, så ved du det jo ikke.
For mig kan ingen regne med, jeg skriver som jeg lyster, og det vil jeg måske stå ved, man sår jo før man høster.
Men jul er jul, og så skal vi være gode ved hinanden, tænke på hvad vi vil sige, og ikke slå for panden.
Så jeg vil slutte digtet af med dette råd som dur: ”Når du nu vågner juledag, gå ud og løb en tur”
Tømmermænd og hjertebanken. 2
Han er en stor mand, chefen, vel i overkanten af hundrede og tyve kilo og antallet af dobbelthager vil jeg slet ikke komme ind på. Sveden løb ned af ham og klæbede hans i forvejen alt for stramme skjorte, til hans fede krop.
”Nå, er du færdig med at drikke din hjerne væk, for denne gang?” spurgte han og pustede cigarrøg hen over hovedet på mig, jeg nåede ikke at svarer ham, før han fortsatte:
”Det er vigtigt at du hører efter nu, Skov, der er begået et drab ovre i Langelandsgade, her klokken to i nat og det er direktøren for sukkerfabrikken, han er blevet skudt gennem hjertet, død som en sild lige på stedet. Nå, men flere vidner har set gerningsmanden løbe derfra, men det vigtigste vidne kan politiet ikke finde, hun er bare forduftet” han kløede sig på maven og tørrede sveden fra skjorten af på stolens armlæn ”Det er hans elskerinde, du kender hende Skov, Laila, hun serverede nede på 'Sommerfuglen' før hun slog klørene i sukkerdirektøren. Gå ud og find hende og det kan kun gå for langsomt, af sted med dig, du stinker af sprut”
”Nå, er du færdig med at drikke din hjerne væk, for denne gang?” spurgte han og pustede cigarrøg hen over hovedet på mig, jeg nåede ikke at svarer ham, før han fortsatte:
”Det er vigtigt at du hører efter nu, Skov, der er begået et drab ovre i Langelandsgade, her klokken to i nat og det er direktøren for sukkerfabrikken, han er blevet skudt gennem hjertet, død som en sild lige på stedet. Nå, men flere vidner har set gerningsmanden løbe derfra, men det vigtigste vidne kan politiet ikke finde, hun er bare forduftet” han kløede sig på maven og tørrede sveden fra skjorten af på stolens armlæn ”Det er hans elskerinde, du kender hende Skov, Laila, hun serverede nede på 'Sommerfuglen' før hun slog klørene i sukkerdirektøren. Gå ud og find hende og det kan kun gå for langsomt, af sted med dig, du stinker af sprut”
Tømmermænd & hjertebanken. 1
Kapitel 1
Det var en møgdag. Efterår og støvregn, vejret passede fint til mit humør og min fysiske tilstand var helt på nulpunktet. Jeg havde brugt fire fridage på at ture rundt på værtshusene i mit gamle kvarter og var vågnet op midt på formiddagen, med tømmermænd og et blåt øje.
Det var telefonen der havde vækket mig, og jeg ærgrer mig stadigvæk over at jeg tog den. Det var chefen i krigshumør, og han var den sidste person jeg havde lyst til at tale med. Efter den sædvanlige prædiken, om min uduelighed og usmagelige livsførelse, kom han endelig til sagen.
”Du har nøjagtig fem minutter, så sidder du her på mit kontor, har du forstået?”
”Ja, selvfølgelig har jeg det, men.. ”
”Der er fandme ikke noget men´ her..” han knaldede røret på.
Åh, hvor jeg dog hader ham, ikke bare fordi han altid nyder at gøre mine tømmermænd endnu værre, det er mere et kronisk had, til hans slags, og det at han ligner min far, gør det ikke et hak bedre.
Det var en møgdag. Efterår og støvregn, vejret passede fint til mit humør og min fysiske tilstand var helt på nulpunktet. Jeg havde brugt fire fridage på at ture rundt på værtshusene i mit gamle kvarter og var vågnet op midt på formiddagen, med tømmermænd og et blåt øje.
Det var telefonen der havde vækket mig, og jeg ærgrer mig stadigvæk over at jeg tog den. Det var chefen i krigshumør, og han var den sidste person jeg havde lyst til at tale med. Efter den sædvanlige prædiken, om min uduelighed og usmagelige livsførelse, kom han endelig til sagen.
”Du har nøjagtig fem minutter, så sidder du her på mit kontor, har du forstået?”
”Ja, selvfølgelig har jeg det, men.. ”
”Der er fandme ikke noget men´ her..” han knaldede røret på.
Åh, hvor jeg dog hader ham, ikke bare fordi han altid nyder at gøre mine tømmermænd endnu værre, det er mere et kronisk had, til hans slags, og det at han ligner min far, gør det ikke et hak bedre.
En helt almindelig dag. 5
5. minutafsnit: Flugten
Jeg lå stadigvæk på maven med dem alle tre på min ryg. Pludselig væltede de ud i rabatten, en bil bremsede voldsomt op, folk kom løbende, de to betjente sad nu på pigen og kæmpede en brav kamp for at holde hendes vilde arme. En lille bred bundeknægt trådte ind midt i arenaen, han stod nærmest oven på hendes ben,
”Skal jeg hjælpe jer venner, han bukkede sig ned i mod dem og den ene betjent rev fat i hans arm, i næste øjeblik lå de og brødes midt på kørerbanen.
Det gik op for mig at jeg var fri, jeg rejste mig og gik derfra. flere og flere deltog nu i slagsmålet, jeg begyndte at småløbe, jeg tog mig til brystet, pakken havde jeg heldigvis endnu, i det jeg satte farten op hørte jeg skridt bag mig, og en skinger pigestemme.
Jeg lå stadigvæk på maven med dem alle tre på min ryg. Pludselig væltede de ud i rabatten, en bil bremsede voldsomt op, folk kom løbende, de to betjente sad nu på pigen og kæmpede en brav kamp for at holde hendes vilde arme. En lille bred bundeknægt trådte ind midt i arenaen, han stod nærmest oven på hendes ben,
”Skal jeg hjælpe jer venner, han bukkede sig ned i mod dem og den ene betjent rev fat i hans arm, i næste øjeblik lå de og brødes midt på kørerbanen.
Det gik op for mig at jeg var fri, jeg rejste mig og gik derfra. flere og flere deltog nu i slagsmålet, jeg begyndte at småløbe, jeg tog mig til brystet, pakken havde jeg heldigvis endnu, i det jeg satte farten op hørte jeg skridt bag mig, og en skinger pigestemme.
Abonner på:
Opslag (Atom)