”Jeg tror ikke det bliver jul i år” sagde han og pegede på Julemandens mave med geværet ”For jeg har tænkt mig at blæse et skud hagl gennem dig, hvis du ikke gør som jeg siger” Han så over på sine to kumpaner, og smilede fælt. De to medskurke dansede rundt med hinanden under armen og lo i glad forventning.
”Jeg kan ikke hjælpe dig” sagde Julemanden og gik frem mod ham ”Jeg skal ud med gaver nu, alverdens børn venter på mig”
Banditten stak geværløbet helt ind i vommen på den gamle mand.
”Jeg advarer dig, jeg vil skide på alverdens møgunger, nu åbner du bare det pengeskab, jeg ved du har alle dine fætter BR millioner derinde”
De to søskende sad med stive blikke i mørket. Mette så op på Lars med tårer i øjnene, Det var ikke til at holde ud, skulle Julemanden dø nu, ville det være helt slut med jul? Mette begyndte at græde, og krøb tættere ind til broderen. Lars bed sig i underlæben, han ville ikke begynde at tude nu.
”Jeg har ingen penge, fat det nu din lømmel” Julemanden tog fat om våbnet og skubbede det til side ”Du skulle have er røvfuld, skulle du, og I andre to også, smut nu hjem og hold jul med jeres familier” han bøjede sig ned, og tog sækken op fra gulvet, i det samme mærkede han geværløbet mod tindingen, og hørte et højt klik.
”Det er dit eget valg gamle vatnisse, sig farvel til din forpulede juleverden”
Mette fandt Lars hånd og holdt den fast ”Hvorfor skal her være så mørkt?” hviskede hun.
”Shhys hold nu mund” tyssede Lars, han bed et stykke negl af en finger, og spyttede det ud på gulvet. Mette lagde sig endnu tættere ind til ham og gøs.
”Hør nu her” sagde Julemanden ”Jeg kan ikke åbne det skab, koden er delt i to, og jeg har kun den ene halvdel”
”Jamen så må vi jo bruge dynamit, og så behøver vi ikke dig hønisse, farvel…”
Mette begyndte at skrige, og skurken grinede sammen med sine kammerater.
Idet samme blev døren flået op, og en flok rensdyr kom styrtende ind. En stor flot ren med rød næse stangede den bevæbnede tyveknægt, så han slog to kolbøtter og landede inde i kaminen. De to andre røvere tog flugten ud gennem den ødelagte dør, og deres leder kom hurtig på benene, og fulgte efter med rensdyrflokken lige i hælene.
Lars trykkede på fjernbetjeningen og skærmen blev sort, han rejste sig og tændte lyset.
”Det er jo bare film søs, I tøser kan da heller ikke tåle noget” han sendte sin lillesøster et tappert smil, og rakte hende hånden. Kom det er sengetid.
mandag den 21. december 2009
lørdag den 19. december 2009
Casanova ulven
”Det er for at jeg bedre kan høre dine søde ord” siger jeg og indrømmer, i mit langt fra stille sind, at jeg er en forbandet løgnhals. (mine store røde øre skyldes at jeg kun er halvt med her i din fristende elskovsrede)
”Det er for at jeg bedre kan se ind i din smukke sjæl” siger jeg og tænker, at har man først løjet en gang, kan det vel ikke være så slemt anden gang.
(mine store øjne, skyldes min forbavselse over min egen tilbagevendende dumhed)
”Det er for at jeg bedre kan spise dig med hud og hår” siger jeg, og er glad for chancen, for i det mindste at være ærlig en enkel gang, denne nat.
(min store mund gengælder dine hede kys og jeg kæmper en forgæves kamp, for at glemme hende)
”Det er for at jeg bedre kan se ind i din smukke sjæl” siger jeg og tænker, at har man først løjet en gang, kan det vel ikke være så slemt anden gang.
(mine store øjne, skyldes min forbavselse over min egen tilbagevendende dumhed)
”Det er for at jeg bedre kan spise dig med hud og hår” siger jeg, og er glad for chancen, for i det mindste at være ærlig en enkel gang, denne nat.
(min store mund gengælder dine hede kys og jeg kæmper en forgæves kamp, for at glemme hende)
fredag den 18. december 2009
En sang for Danmark
(melodi: Jeg ved en lærkerede)
Så yndigt ligger landet
så smukt med mark og vang
hvor kan man gøre andet
end hylde det med sang
Vi har så mange sange
ja, helt fra Heden Old
af skove har vi mange
den største hedder Rold
Og mange høje steder
som Ejer Bavnehøj
vi har så mange glæder
at man kan blive høj
Og vi har mange heder
som på en sommerdag
er fyldt med fuglereder
blandt lyng og rønnetræ
Og Gudenåen er jo
så lang som nogen flod
den løber gennem Jylland
som landets hjerteblod
Og rundt i hele landet
der ligger søer blå
ja Arresø blandt andet
som vi kan sejle på
Og vi har mange øer
de ligger smukt i hav
jeg ved i Fanø bugten
der kan man finde rav
Se blot hvor smukt det ligger
det er det danske land
jeg ønsker jer tillykke
hver kvinde, barn og mand.
Så yndigt ligger landet
så smukt med mark og vang
hvor kan man gøre andet
end hylde det med sang
Vi har så mange sange
ja, helt fra Heden Old
af skove har vi mange
den største hedder Rold
Og mange høje steder
som Ejer Bavnehøj
vi har så mange glæder
at man kan blive høj
Og vi har mange heder
som på en sommerdag
er fyldt med fuglereder
blandt lyng og rønnetræ
Og Gudenåen er jo
så lang som nogen flod
den løber gennem Jylland
som landets hjerteblod
Og rundt i hele landet
der ligger søer blå
ja Arresø blandt andet
som vi kan sejle på
Og vi har mange øer
de ligger smukt i hav
jeg ved i Fanø bugten
der kan man finde rav
Se blot hvor smukt det ligger
det er det danske land
jeg ønsker jer tillykke
hver kvinde, barn og mand.
torsdag den 17. december 2009
LSD (Leg Som Dræber)
I Magstræde, i København lå ”Huset” ja det ligger der vel stadig, men dengang i 1970, var det besat, af datidens bz’ere, slumstormerne. Jeg havde boet der en uges tid, da vi blev sat ud af politiet, jeg var løbet hjemmefra, 16 år gammel, det var langtfra første gang.
Også dengang sloges vi med politiet, men jeg husker mest, at vi smed med maling og satte os ned i klynger, med hinanden i hænderne, så betjentene havde deres hyr, med at slæbe os væk.
Politiet fulgte os ud til Christianshavn, hvor en nedlagt cigarfabrik stod klar, med køjesenge og tæpper. ”Jesus’ børn” og andre gode mennesker, sørgede for at der var mad til alle.
Obels Cigarfabrik lå lige over for Christiania, som dengang, bare var en stor forladt kaserne. Det var ikke noget rart sted, jeg så flere stiknarkomaner tage overdosis, og en enkel lå i sengen under mig, og døde i sit eget bræk. I løbet af få dage, lå affaldet i store dynger, over den store gamle produktionshal.
”Vil du være med til at dele et Blue Sunshine? det koster kun 15 kroner” Det var en lang ranglet dreng, som spurgte, jeg havde aldrig set ham før, og jeg anede ikke hvad han talte om, men sagde ja uden betænkningstid, det var jo billigt og det havde jeg råd til, så hvorfor ikke prøve.
Han hed Max og var også stukket af hjemmefra, da vi havde delt og slugt, den lille blå pille, fortalte han mig at det var noget ”heavy syre” og jeg snart, ville komme ud at flyve, og det skal jeg love for at jeg gjorde.
Sammen med Max, fløj jeg til en helt anden verden, eller gik jeg ind i en ny dimension? Pludselig var jeg med i en tegnefilm, Christianshavns gader blev forvandlet til blomsterne enge, husene var levende, venlige og smilende. Hele verden var fuld af kærlighed.
Max tog mig med til en tøjbutik, hvor vi brød en dør op. En tid sad vi bare på gulvet og flippede over alt det dejlige tøj, som dansede rundt omkring os, jeg kunne dirigerer rundt med det, venstre om, højre om, stop, jeg skulle bare knipse med fingrene. Hvor var livet dog bare nemt og sjovt.
Vi skiftede tøj i butikken, og gik ud i den smukke kærlige by, som to prinser fra eventyret. Gaderne rullede bare af sted med os, de smukkeste blomster poppede op imellem vores fødder, fuglene sang gamle smukke kærlighedssange. Vi sad også en tid ved kanalen, som for en stund, var blevet omdannet til et kæmpe ocean, med delfiner og havfruer, vi blev underholdt, af Snehvide som spillede harpe, mens dværgene sang i kor.
Ved pølsevognen på torvet, købte vi hotdogs, som lå og smilede i vores hænder, så vi ikke nænnede at spise dem, og lod dem ligge i solen.
Jeg tror mit første syretrip varede omkring et døgn, der gik mange måneder, før jeg prøvede det igen.
Men det er en helt anden, og knap så lykkelig historie, som jeg vil vende tilbage til, ved en anden lejlighed. Men jeg glemmer aldrig, det første sammen med Max, som jeg aldrig så igen.
Også dengang sloges vi med politiet, men jeg husker mest, at vi smed med maling og satte os ned i klynger, med hinanden i hænderne, så betjentene havde deres hyr, med at slæbe os væk.
Politiet fulgte os ud til Christianshavn, hvor en nedlagt cigarfabrik stod klar, med køjesenge og tæpper. ”Jesus’ børn” og andre gode mennesker, sørgede for at der var mad til alle.
Obels Cigarfabrik lå lige over for Christiania, som dengang, bare var en stor forladt kaserne. Det var ikke noget rart sted, jeg så flere stiknarkomaner tage overdosis, og en enkel lå i sengen under mig, og døde i sit eget bræk. I løbet af få dage, lå affaldet i store dynger, over den store gamle produktionshal.
”Vil du være med til at dele et Blue Sunshine? det koster kun 15 kroner” Det var en lang ranglet dreng, som spurgte, jeg havde aldrig set ham før, og jeg anede ikke hvad han talte om, men sagde ja uden betænkningstid, det var jo billigt og det havde jeg råd til, så hvorfor ikke prøve.
Han hed Max og var også stukket af hjemmefra, da vi havde delt og slugt, den lille blå pille, fortalte han mig at det var noget ”heavy syre” og jeg snart, ville komme ud at flyve, og det skal jeg love for at jeg gjorde.
Sammen med Max, fløj jeg til en helt anden verden, eller gik jeg ind i en ny dimension? Pludselig var jeg med i en tegnefilm, Christianshavns gader blev forvandlet til blomsterne enge, husene var levende, venlige og smilende. Hele verden var fuld af kærlighed.
Max tog mig med til en tøjbutik, hvor vi brød en dør op. En tid sad vi bare på gulvet og flippede over alt det dejlige tøj, som dansede rundt omkring os, jeg kunne dirigerer rundt med det, venstre om, højre om, stop, jeg skulle bare knipse med fingrene. Hvor var livet dog bare nemt og sjovt.
Vi skiftede tøj i butikken, og gik ud i den smukke kærlige by, som to prinser fra eventyret. Gaderne rullede bare af sted med os, de smukkeste blomster poppede op imellem vores fødder, fuglene sang gamle smukke kærlighedssange. Vi sad også en tid ved kanalen, som for en stund, var blevet omdannet til et kæmpe ocean, med delfiner og havfruer, vi blev underholdt, af Snehvide som spillede harpe, mens dværgene sang i kor.
Ved pølsevognen på torvet, købte vi hotdogs, som lå og smilede i vores hænder, så vi ikke nænnede at spise dem, og lod dem ligge i solen.
Jeg tror mit første syretrip varede omkring et døgn, der gik mange måneder, før jeg prøvede det igen.
Men det er en helt anden, og knap så lykkelig historie, som jeg vil vende tilbage til, ved en anden lejlighed. Men jeg glemmer aldrig, det første sammen med Max, som jeg aldrig så igen.
tirsdag den 15. december 2009
Hjemmestrikket skyer
Jeg elsker at lulle mig ind i dine smukke røde drømme, elsker at svæve med dig på hjemmestrikket skyer. Nyder når du aer min nakke, og kærligt kysser min kind. Jeg bliver vild når du smiler dit allerdejligste smil.
Når du hvisker i mit øre ”Min skat du er en engel” så smiler jeg saligt, kysser dine søde læber. Og tysser på mit kobbel af indre svinehunde.
Når du hvisker i mit øre ”Min skat du er en engel” så smiler jeg saligt, kysser dine søde læber. Og tysser på mit kobbel af indre svinehunde.
lørdag den 12. december 2009
Fra bagsædet
Dage som ligner liv snegler sig forræderisk af sted, mit spejl smiler som en pokerspiller, alle lyver glædeligt uden blusel.
Jeg magter ikke mit smil i dag, lader det hænge i skabet, og støvsuger gaderne målløst.
”Ja livet gør ondt” siger min kioskdame, og ryster ondskaben ud af dagens avis.
”Det er ikke alle drømme der holder vand” råber hun, da jeg modløst siver ud i strømmen, hvor livet venter med tikkende taxameter.
Fra bagsædet kigger jeg længselsfuldt til, mens morgentimen langsomt svinder.
Jeg magter ikke mit smil i dag, lader det hænge i skabet, og støvsuger gaderne målløst.
”Ja livet gør ondt” siger min kioskdame, og ryster ondskaben ud af dagens avis.
”Det er ikke alle drømme der holder vand” råber hun, da jeg modløst siver ud i strømmen, hvor livet venter med tikkende taxameter.
Fra bagsædet kigger jeg længselsfuldt til, mens morgentimen langsomt svinder.
fredag den 11. december 2009
Opsang til bøller
Da jeg var lille gik mange folk, rundt på gaden med kniv og dolk, og det var slet ikke farligt, måske bare uforsvarligt. Men nu er det blevet forbudt, så burde det jo være slut.
For våben skal slet ikke være, nødvendigt for mennesker at bære, og folk som bliver ved med at bruge, kniv eller dolk til at true, dem kan jeg slet ikke klare, de skulle ha’ smæk i den bare.
For våben skal slet ikke være, nødvendigt for mennesker at bære, og folk som bliver ved med at bruge, kniv eller dolk til at true, dem kan jeg slet ikke klare, de skulle ha’ smæk i den bare.
Skyklapper
I dag har jeg skyklapper på ørene, venter en stille dag. Himlen var tung i går, og jeg har endnu rester af den hængende på mine skuldrer.
Byens larm har boret i mig hele natten, forgæves lusker postbuddet af, igen her til morgen var jeg ikke modtagelig.
Byens larm har boret i mig hele natten, forgæves lusker postbuddet af, igen her til morgen var jeg ikke modtagelig.
torsdag den 10. december 2009
Hemmelig Agent
Det alt for svært at spille fremmed over for dig, næsten umuligt ikke at tage dig om livet, når vi går ved siden af hinanden. Det er slet ikke så sjovt, at være hemmelig agent i dit kærlighedsliv, når jeg bliver liderlig, bare ved at se dig på afstand.
En ø af løgne
Min kioskdame rømmer sig, og kvæler et tilløb til at blande sig i mine rygevaner.
Jeg er træt af at spørge om lov, træt af regler som til evighed tigger om at blive brudt.
Lad mig dog ryge og rejse, over grænser og murer af tavshed.
Jeg drømmer at jeg lever, mærker i vinden hvor verden gik hen, bliver trådt ned af flydende grænser, og selvregulerende love.
”Følg med, følg med!” råber de, jeg læner mig tilbage i sædet, og åbner mine øjne mod en verden af TV og ugeblade.
Jeg drømmer om livet, som en skygge af sig selv, står det nøgent under gadelygten, jeg byder det op til dans, og tænker at det ikke ser så farligt ud.
Jeg længes efter de pulserende nætter, jeg savner de pegende begivenheder, og de måneoplyste flugtveje.
Når jeg vågner fra min virkelighed, og vælger nattens drøm, står du som sædvanlig på lur bag ved døren, jeg har set dig ja, men vil endnu en gang lade som om jeg er alene, på denne ø af løgne.
Jeg er træt af at spørge om lov, træt af regler som til evighed tigger om at blive brudt.
Lad mig dog ryge og rejse, over grænser og murer af tavshed.
Jeg drømmer at jeg lever, mærker i vinden hvor verden gik hen, bliver trådt ned af flydende grænser, og selvregulerende love.
”Følg med, følg med!” råber de, jeg læner mig tilbage i sædet, og åbner mine øjne mod en verden af TV og ugeblade.
Jeg drømmer om livet, som en skygge af sig selv, står det nøgent under gadelygten, jeg byder det op til dans, og tænker at det ikke ser så farligt ud.
Jeg længes efter de pulserende nætter, jeg savner de pegende begivenheder, og de måneoplyste flugtveje.
Når jeg vågner fra min virkelighed, og vælger nattens drøm, står du som sædvanlig på lur bag ved døren, jeg har set dig ja, men vil endnu en gang lade som om jeg er alene, på denne ø af løgne.
Tankespil
Sidder på et lokum i den indre by
tænker ved mig selv, at verden den er syg
Sidder her og lytter til folk jeg ikke kender
tæller at kun to, blandt fem de vasker hænder
Hvad tænker de dog på? Hvad er det de skal nå?
Hvem rækker de en hånd, når de vil hilse på?
Hvor langt omkring i byen kan de bakterier komme?
Nå nu er jeg færdig, mit tankespil er omme.
tænker ved mig selv, at verden den er syg
Sidder her og lytter til folk jeg ikke kender
tæller at kun to, blandt fem de vasker hænder
Hvad tænker de dog på? Hvad er det de skal nå?
Hvem rækker de en hånd, når de vil hilse på?
Hvor langt omkring i byen kan de bakterier komme?
Nå nu er jeg færdig, mit tankespil er omme.
onsdag den 9. december 2009
Underlige dyr
Elefanter er eddermanme nogen underlige dyr, de vader bare rundt derude og vælter træer, og æder alt græsset, de godt nok mærkelige.
Og gider de måske dø, der hvor de nu engang er når de skal dø, næh
de vader sgu selv hele vejen hen til kirkegården, de er da besynderlige.
Og så husker de som et helt bibliotek, for fanden da, de bliver jo oldgamle
”Øh, du Dumbo, kan du huske det træ du åd for 10 år siden?”
”Ja ja da, det var et æbletræ, mums”
Er de ikke bare løjerlige, hva?
Og gider de måske dø, der hvor de nu engang er når de skal dø, næh
de vader sgu selv hele vejen hen til kirkegården, de er da besynderlige.
Og så husker de som et helt bibliotek, for fanden da, de bliver jo oldgamle
”Øh, du Dumbo, kan du huske det træ du åd for 10 år siden?”
”Ja ja da, det var et æbletræ, mums”
Er de ikke bare løjerlige, hva?
Spor
Perronen ligger øde under mig, dagens første tog lader mig vente, kulden holder mig fanget, og du lader mig tænke.
Jeg er tilbage i sort, en krøllet rød cecilpakke daler i skæret fra reklameskiltets blå lys.
Jeg rejste langt i nat, fra din seng og dybt ind i mig selv.
Sporene peger udad, og langt, langt inde i tågen anes morgendagen.
Jeg er tilbage i sort, en krøllet rød cecilpakke daler i skæret fra reklameskiltets blå lys.
Jeg rejste langt i nat, fra din seng og dybt ind i mig selv.
Sporene peger udad, og langt, langt inde i tågen anes morgendagen.
Tømmermænd
Støjen fra mit blods brusen fylder mine ører som en torden, jeg åbner mine øjne efter en bevidstløs drømmeløs nat, solen gør frækt nar gennem persiennens sprækker.
Besværligt kommer jeg op, finder efter få forsøg balancen midt på gulvet, pejler amatøragtigt vejen til badeværelset, undgår behændigt spejlets hånlatter.
Prøver som en gal at huske hvordan vi skiltes ”kan jeg ringe og sige tak for noget som helst, eller undskyld måske” jeg skubber tanken væk under bruserens velgørende stråler.
Mens kaffemaskinens støj sender smertelyn gennem mit hoved, bliver jeg enig med mig selv, om at lade dig føre ordet, når jeg om lidt ringer op.
Besværligt kommer jeg op, finder efter få forsøg balancen midt på gulvet, pejler amatøragtigt vejen til badeværelset, undgår behændigt spejlets hånlatter.
Prøver som en gal at huske hvordan vi skiltes ”kan jeg ringe og sige tak for noget som helst, eller undskyld måske” jeg skubber tanken væk under bruserens velgørende stråler.
Mens kaffemaskinens støj sender smertelyn gennem mit hoved, bliver jeg enig med mig selv, om at lade dig føre ordet, når jeg om lidt ringer op.
tirsdag den 8. december 2009
Af og til
Af og til står husene på nakken af hinanden, og byens floder skrumper til små kanaler, i disse måneløse nætter sejler jeg rundt i egne tanker.
Af og til sejler hele byen, på kanten af vanvid driver folk på må og få mellem små oaser, i disse endeløse nætter balancerer jeg på kanten af verden.
Af og til leger jeg med tanken om at være en båd, uden sejl og ror, drivende om på verdenshavene uden tanker og mål. Bare åben mod livet og stjernerne.
Af og til sejler hele byen, på kanten af vanvid driver folk på må og få mellem små oaser, i disse endeløse nætter balancerer jeg på kanten af verden.
Af og til leger jeg med tanken om at være en båd, uden sejl og ror, drivende om på verdenshavene uden tanker og mål. Bare åben mod livet og stjernerne.
Stand by your man
Jeg mødte engang en mand, han var nok lidt mere end almindelig sær, han kunne lide at sidde med fødderne i sand, og lade det løbe ud og ind imellem sine tæer.
Han sagde ikke noget i mange lange år, han kiggede bare ud på horisontens bue, imens han slog en rytme på sit ene lår. Jeg gik forbi ham dagligt i uge efter uge.
Hans kone var en ganske almindelig kløgtig kvinde, hun sagde tit til mig ”Min mand er blevet gal” Jeg stoppede ofte op, og fik en snak med hende, hun var, vil jeg da mene, nærmest helt normal.
Men han var kugleskør, han sad jo bare der, i dage uden at snakke, han søgte aldrig ly, med sand og knuste skaller imellem sine tæer. Når det regnede måtte hun stå med paraply.
___________
“Sometimes it’s hard to be a woman
giving all your love to just one man
you’ll have bad times
and he'll have good times
Doing things that you don't understand”
(Tammy Wynette)
Han sagde ikke noget i mange lange år, han kiggede bare ud på horisontens bue, imens han slog en rytme på sit ene lår. Jeg gik forbi ham dagligt i uge efter uge.
Hans kone var en ganske almindelig kløgtig kvinde, hun sagde tit til mig ”Min mand er blevet gal” Jeg stoppede ofte op, og fik en snak med hende, hun var, vil jeg da mene, nærmest helt normal.
Men han var kugleskør, han sad jo bare der, i dage uden at snakke, han søgte aldrig ly, med sand og knuste skaller imellem sine tæer. Når det regnede måtte hun stå med paraply.
___________
“Sometimes it’s hard to be a woman
giving all your love to just one man
you’ll have bad times
and he'll have good times
Doing things that you don't understand”
(Tammy Wynette)
mandag den 7. december 2009
Kold & hjerteløs
I nat gik jeg op på højen, og flåede mit hjerte ud. Jeg smed det rent ud sagt ad helvede til, så nu håber jeg ikke at du ombestemmer dig.
Det ligger oppe på månen, lige så ensomt som det har været siden du rejste.
Jeg har det fint nu, kold og hjerteløs.
Det ligger oppe på månen, lige så ensomt som det har været siden du rejste.
Jeg har det fint nu, kold og hjerteløs.
søndag den 6. december 2009
Solgul og orange
”Der kommer sne” siger de, men du er rejst mod syd. Og jeg visker dine sidste ord væk fra mine sorte vægge, da jeg fjernede gardinerne smilede solen svagt ind.
Skyerne er bare til pynt i dag og det blå virker nymalet. I går var det forår, men jeg bærer vinteren ud i dag.
”Glem mig” sagde du og jeg husker alt hvad vi så.
Vi rejste sammen fra min seng den sidste morgen.
”Se de svaner” sagde du og pegede ”er de ægte?”
”Ja” svarede jeg med smil og malede vingerne hvide.
Nu maler du mine tanker i solgul og orange, jeg vælger at gå alene til søen bag skoven i dag, vil kvitte mine tanker men beholde dine farver.
Som jeg har det i dag er det okay at være brugt, savnet føles rigtig, som tørt ved på et uddøende bål. Her fra bænken glæder jeg mig til rester af livet.
Skyerne er bare til pynt i dag og det blå virker nymalet. I går var det forår, men jeg bærer vinteren ud i dag.
”Glem mig” sagde du og jeg husker alt hvad vi så.
Vi rejste sammen fra min seng den sidste morgen.
”Se de svaner” sagde du og pegede ”er de ægte?”
”Ja” svarede jeg med smil og malede vingerne hvide.
Nu maler du mine tanker i solgul og orange, jeg vælger at gå alene til søen bag skoven i dag, vil kvitte mine tanker men beholde dine farver.
Som jeg har det i dag er det okay at være brugt, savnet føles rigtig, som tørt ved på et uddøende bål. Her fra bænken glæder jeg mig til rester af livet.
Berlin
Uger i Berlin, du var altid præcis, hoppende så yndefuldt under gadelygtens skær. Kvalte altid min undskyldning med et kys og dit:
”Det gør slet ikke noget søde skat, her er smukt at vente”
Hånd i hånd gik vi, gader nedslidte, butiksruder papirstynde.
”Tysklands måne ligner vores” sagde du, og dansede op på hver en trappesten,
”Grib mig” råbte du midt i et spring.
Blinde af kærlighed og elskovssyge, løb vi ad stille gader til vores hotel. Nat efter nat, under månens altid gule undren.
”Det gør slet ikke noget søde skat, her er smukt at vente”
Hånd i hånd gik vi, gader nedslidte, butiksruder papirstynde.
”Tysklands måne ligner vores” sagde du, og dansede op på hver en trappesten,
”Grib mig” råbte du midt i et spring.
Blinde af kærlighed og elskovssyge, løb vi ad stille gader til vores hotel. Nat efter nat, under månens altid gule undren.
lørdag den 5. december 2009
Maleri
Du tog et fast tag i mig, og rev mig ud af mit grænseland, det bekvemme sted, hvorfra jeg kunne overskue både drøm og virkelighed.
Stolt viste du mig rundt og frem, jeg var din sagde du, lod mig i samme håndbevægelse vide, at du aldrig blev min.
Nu piller jeg stumper ud af drømmen, og kæmper febrilsk med at passe dem ind, i dit smukke kolde maleri af virkeligheden.
”Jeg er hjemme klokken fem” sagde du.
Nu spekulerer jeg på hvor jeg vil være til den tid.
Stolt viste du mig rundt og frem, jeg var din sagde du, lod mig i samme håndbevægelse vide, at du aldrig blev min.
Nu piller jeg stumper ud af drømmen, og kæmper febrilsk med at passe dem ind, i dit smukke kolde maleri af virkeligheden.
”Jeg er hjemme klokken fem” sagde du.
Nu spekulerer jeg på hvor jeg vil være til den tid.
Nattens leg hænger i mit smil
Som en nørdet låsesmed bærer jeg din nøgle om halsen, den store kastanje i din have drysser drømme i mit syn, vejen fra dit hus er belagt med hjerteguld.
Nattens leg hænger i mit smil, jeg danser på lette ben gennem byens gader. Hos en kone på torvet køber jeg nyudsprungne liljer, deler dem lykkeligt ud, blandt morgentrætte rejsende på banegården.
I togets bløde sæde, kæmper jeg for ikke at sove, vil hellere blive i mine tanker.
Nattens leg hænger i mit smil, jeg danser på lette ben gennem byens gader. Hos en kone på torvet køber jeg nyudsprungne liljer, deler dem lykkeligt ud, blandt morgentrætte rejsende på banegården.
I togets bløde sæde, kæmper jeg for ikke at sove, vil hellere blive i mine tanker.
fredag den 4. december 2009
Himlen ramte mig med kys & kærtegn
Jeg vågner op fra en drøm om verden, skyerne hvisker deres stille morgensang, min radio råber højt om regn og slud, men mine vinduer smiler forførende til solen.
Jeg vil gerne lokke sandheden ud af himlen, dele mine hemmeligheder med atmosfæren, og mærke planeterne og stjernerne i min favn.
"Jeg var astronaut i en tidligere drøm, himlen ramte mig med kys og kærtegn"
Jeg vælger at lege mig ud i byen i dag, jeg vil flette gaderne sammen, og ryste bilerne ud af ærmet.
Jeg vil gerne lokke sandheden ud af himlen, dele mine hemmeligheder med atmosfæren, og mærke planeterne og stjernerne i min favn.
"Jeg var astronaut i en tidligere drøm, himlen ramte mig med kys og kærtegn"
Jeg vælger at lege mig ud i byen i dag, jeg vil flette gaderne sammen, og ryste bilerne ud af ærmet.
Nattens Karavane
Natten fanger mig ind, med krævende bevægelser rejser byens skygger sig. Som isblomster visner ind til ingenting, siver jeg langsomt væk, og forsvinder i horisonten, som røgen fra de sidste dages bål og brand.
Der hærges stadigvæk i gaderne, vanviddets karavane trækkes gennem byen. Alle er længere ude end andre, og de lange knives nat rasler i geledderne, frygten spiller i tårefyldte øjne.
Formålsløst driver jeg omkring i solsystemet, natten er endnu ung, og jeg vil lade sanserne råde. I stjernevrimlen mødes vi som tilfældige skibe på havet, lastet med hver vores håb og drømme.
Der hærges stadigvæk i gaderne, vanviddets karavane trækkes gennem byen. Alle er længere ude end andre, og de lange knives nat rasler i geledderne, frygten spiller i tårefyldte øjne.
Formålsløst driver jeg omkring i solsystemet, natten er endnu ung, og jeg vil lade sanserne råde. I stjernevrimlen mødes vi som tilfældige skibe på havet, lastet med hver vores håb og drømme.
Glad
I dag vælger jeg at være glad, med en smule blåt blod vil jeg male min by, og strejfe om i gaderne, forklædt som ham den søde fra Tv.
I dag vil jeg være lalleglad, så vil jeg skeje ud og smile dumt, gå i Bilka efter 16 kolde øl, og danse på havegangen, med hende det kønne postbud.
I dag vil jeg bare være glad i låget, hente alle himlens stjerner ned, og dele dem ud på må og få. Jeg vil give dig en håndfuld, for dit altid kærlige smil.
I dag vil jeg bare være glad, først vil jeg slukke for nyhederne, så vil jeg åbne alle mine vinduer, og indtale kærlige sensationer på min nabos telefonsvarer.
I dag vil jeg sprede glæden, give den tilbage til hele byen, med kys og 1000 tak vil jeg danse i din baghave.
I dag vil jeg være lalleglad, så vil jeg skeje ud og smile dumt, gå i Bilka efter 16 kolde øl, og danse på havegangen, med hende det kønne postbud.
I dag vil jeg bare være glad i låget, hente alle himlens stjerner ned, og dele dem ud på må og få. Jeg vil give dig en håndfuld, for dit altid kærlige smil.
I dag vil jeg bare være glad, først vil jeg slukke for nyhederne, så vil jeg åbne alle mine vinduer, og indtale kærlige sensationer på min nabos telefonsvarer.
I dag vil jeg sprede glæden, give den tilbage til hele byen, med kys og 1000 tak vil jeg danse i din baghave.
torsdag den 3. december 2009
Fra bænken.
”Hold da op, du åd også min portion” råbte Bimbo, og knappede en øl op med babserne, et trick hun havde lært på gøglerskolens sommerkursus. Hun rakte den til Conny med et anklagende smil.
"Jeg skal giftes med Herta," sagde den gamle med en salig grimasse i hovedet.
Conny gav øllen videre til Kris og åbnede selv en mellem lårene, hun havde også været ”tung i arbejde”
"Jeg skal giftes med Herta," sagde den gamle med en salig grimasse i hovedet.
Conny gav øllen videre til Kris og åbnede selv en mellem lårene, hun havde også været ”tung i arbejde”
Korsveje 2
Hvor mange flugtveje findes der? er det muligt selv at skabe nye efter behov? Lige nu, her i de tomme gader er alt muligt, eller umuligt vel nærmest. Det er som om min hjernekasse er blevet til grød, jeg kan for alt i verden ikke komme på, hvorfor eller hvordan vi kunne komme så langt ud. Er sandheden at jeg ville så langt ud, at jeg tvang det igennem?
Tanken gør mig sgu bange, nej, det må være vreden og skuffelsen som spiller mig et puds. Samvittighed? Ha, har jeg i det hele taget samvittighed?
Gad vide hvorfor jeg nu søger tilbage til min barndomsgade, hvad vil jeg dog her? her har jeg intet at gøre.
Jeg sætter mig på bænken under elmetræet, et vindue står åbent ind til mit gamle værelse.
Mine tanker vender igen tilbage til flugten, hvorfor løber jeg altid den gale vej? jeg har læst om mennesker som bevidst, eller ubevidst søger ulykke og katastrofer, men det er da ikke mig for fanden, jeg har jo altid drømt om lykken.
Igen tænker jeg på dig, ind i mellem så hader jeg dig sgu, nej vel gør jeg ej, var det hele også bare en flugt for dig? nej jeg må ikke tænke sådan, som om det ikke er nok at min nutid smuldre fra hinanden.
Tanken gør mig sgu bange, nej, det må være vreden og skuffelsen som spiller mig et puds. Samvittighed? Ha, har jeg i det hele taget samvittighed?
Gad vide hvorfor jeg nu søger tilbage til min barndomsgade, hvad vil jeg dog her? her har jeg intet at gøre.
Jeg sætter mig på bænken under elmetræet, et vindue står åbent ind til mit gamle værelse.
Mine tanker vender igen tilbage til flugten, hvorfor løber jeg altid den gale vej? jeg har læst om mennesker som bevidst, eller ubevidst søger ulykke og katastrofer, men det er da ikke mig for fanden, jeg har jo altid drømt om lykken.
Igen tænker jeg på dig, ind i mellem så hader jeg dig sgu, nej vel gør jeg ej, var det hele også bare en flugt for dig? nej jeg må ikke tænke sådan, som om det ikke er nok at min nutid smuldre fra hinanden.
onsdag den 2. december 2009
Drømmestof
Når I alle sover går jeg rundt derude, jeg samler jeres drømme, og sætter på min væv. Jeg lægger nattens stjerner med månens klare lys, og nye smukke tanker på jeres pudevår. Jeg væver sorte lagner af jeres mareridt, og gyldne lyse duge af jeres smukke drømme.
Så går jeg ud ved daggry med mit drømmestof, og hænger det i dagens lys til skue for enhver.
Så går jeg ud ved daggry med mit drømmestof, og hænger det i dagens lys til skue for enhver.
2. december - En lille nisse
En lille nisse i vor by,
var blevet ganske julesyg.
Han så sig om men intet sted,
fandt han nogen julefred.
Julen sig nærmede på raske fjed,
og endelig fandt han det rigtige sted.
På hylden i Brugsen blandt bleer og bind,
der kunne han med møje, mase sig ind.
Nu lå han så blødt på et bind med vinger,
og rullede en joint med rolige fingre.
Her fandt han ro og julefred,
han lukkede sin øjne og smilede glad.
var blevet ganske julesyg.
Han så sig om men intet sted,
fandt han nogen julefred.
Julen sig nærmede på raske fjed,
og endelig fandt han det rigtige sted.
På hylden i Brugsen blandt bleer og bind,
der kunne han med møje, mase sig ind.
Nu lå han så blødt på et bind med vinger,
og rullede en joint med rolige fingre.
Her fandt han ro og julefred,
han lukkede sin øjne og smilede glad.
tirsdag den 1. december 2009
1. december. - Et juleråd
Nu det godt nok snart jul, så måske så skulle jeg ikke, skrive noget ondt om sul og overmæthedshikke. Men jeg kan li at drille lidt, jeg er en drillenisse, og jeg ved nok en del om fedt, er ikke tynd som visse.
Men jeg er også en venlig gut, så måske, lader jeg det ligge, men før end dette digt er slut, så ved du det jo ikke.
For mig kan ingen regne med, jeg skriver som jeg lyster, og det vil jeg måske stå ved, man sår jo før man høster.
Men jul er jul, og så skal vi være gode ved hinanden, tænke på hvad vi vil sige, og ikke slå for panden.
Så jeg vil slutte digtet af med dette råd som dur: ”Når du nu vågner juledag, gå ud og løb en tur”
Men jeg er også en venlig gut, så måske, lader jeg det ligge, men før end dette digt er slut, så ved du det jo ikke.
For mig kan ingen regne med, jeg skriver som jeg lyster, og det vil jeg måske stå ved, man sår jo før man høster.
Men jul er jul, og så skal vi være gode ved hinanden, tænke på hvad vi vil sige, og ikke slå for panden.
Så jeg vil slutte digtet af med dette råd som dur: ”Når du nu vågner juledag, gå ud og løb en tur”
Tømmermænd og hjertebanken. 2
Han er en stor mand, chefen, vel i overkanten af hundrede og tyve kilo og antallet af dobbelthager vil jeg slet ikke komme ind på. Sveden løb ned af ham og klæbede hans i forvejen alt for stramme skjorte, til hans fede krop.
”Nå, er du færdig med at drikke din hjerne væk, for denne gang?” spurgte han og pustede cigarrøg hen over hovedet på mig, jeg nåede ikke at svarer ham, før han fortsatte:
”Det er vigtigt at du hører efter nu, Skov, der er begået et drab ovre i Langelandsgade, her klokken to i nat og det er direktøren for sukkerfabrikken, han er blevet skudt gennem hjertet, død som en sild lige på stedet. Nå, men flere vidner har set gerningsmanden løbe derfra, men det vigtigste vidne kan politiet ikke finde, hun er bare forduftet” han kløede sig på maven og tørrede sveden fra skjorten af på stolens armlæn ”Det er hans elskerinde, du kender hende Skov, Laila, hun serverede nede på 'Sommerfuglen' før hun slog klørene i sukkerdirektøren. Gå ud og find hende og det kan kun gå for langsomt, af sted med dig, du stinker af sprut”
”Nå, er du færdig med at drikke din hjerne væk, for denne gang?” spurgte han og pustede cigarrøg hen over hovedet på mig, jeg nåede ikke at svarer ham, før han fortsatte:
”Det er vigtigt at du hører efter nu, Skov, der er begået et drab ovre i Langelandsgade, her klokken to i nat og det er direktøren for sukkerfabrikken, han er blevet skudt gennem hjertet, død som en sild lige på stedet. Nå, men flere vidner har set gerningsmanden løbe derfra, men det vigtigste vidne kan politiet ikke finde, hun er bare forduftet” han kløede sig på maven og tørrede sveden fra skjorten af på stolens armlæn ”Det er hans elskerinde, du kender hende Skov, Laila, hun serverede nede på 'Sommerfuglen' før hun slog klørene i sukkerdirektøren. Gå ud og find hende og det kan kun gå for langsomt, af sted med dig, du stinker af sprut”
Tømmermænd & hjertebanken. 1
Kapitel 1
Det var en møgdag. Efterår og støvregn, vejret passede fint til mit humør og min fysiske tilstand var helt på nulpunktet. Jeg havde brugt fire fridage på at ture rundt på værtshusene i mit gamle kvarter og var vågnet op midt på formiddagen, med tømmermænd og et blåt øje.
Det var telefonen der havde vækket mig, og jeg ærgrer mig stadigvæk over at jeg tog den. Det var chefen i krigshumør, og han var den sidste person jeg havde lyst til at tale med. Efter den sædvanlige prædiken, om min uduelighed og usmagelige livsførelse, kom han endelig til sagen.
”Du har nøjagtig fem minutter, så sidder du her på mit kontor, har du forstået?”
”Ja, selvfølgelig har jeg det, men.. ”
”Der er fandme ikke noget men´ her..” han knaldede røret på.
Åh, hvor jeg dog hader ham, ikke bare fordi han altid nyder at gøre mine tømmermænd endnu værre, det er mere et kronisk had, til hans slags, og det at han ligner min far, gør det ikke et hak bedre.
Det var en møgdag. Efterår og støvregn, vejret passede fint til mit humør og min fysiske tilstand var helt på nulpunktet. Jeg havde brugt fire fridage på at ture rundt på værtshusene i mit gamle kvarter og var vågnet op midt på formiddagen, med tømmermænd og et blåt øje.
Det var telefonen der havde vækket mig, og jeg ærgrer mig stadigvæk over at jeg tog den. Det var chefen i krigshumør, og han var den sidste person jeg havde lyst til at tale med. Efter den sædvanlige prædiken, om min uduelighed og usmagelige livsførelse, kom han endelig til sagen.
”Du har nøjagtig fem minutter, så sidder du her på mit kontor, har du forstået?”
”Ja, selvfølgelig har jeg det, men.. ”
”Der er fandme ikke noget men´ her..” han knaldede røret på.
Åh, hvor jeg dog hader ham, ikke bare fordi han altid nyder at gøre mine tømmermænd endnu værre, det er mere et kronisk had, til hans slags, og det at han ligner min far, gør det ikke et hak bedre.
En helt almindelig dag. 5
5. minutafsnit: Flugten
Jeg lå stadigvæk på maven med dem alle tre på min ryg. Pludselig væltede de ud i rabatten, en bil bremsede voldsomt op, folk kom løbende, de to betjente sad nu på pigen og kæmpede en brav kamp for at holde hendes vilde arme. En lille bred bundeknægt trådte ind midt i arenaen, han stod nærmest oven på hendes ben,
”Skal jeg hjælpe jer venner, han bukkede sig ned i mod dem og den ene betjent rev fat i hans arm, i næste øjeblik lå de og brødes midt på kørerbanen.
Det gik op for mig at jeg var fri, jeg rejste mig og gik derfra. flere og flere deltog nu i slagsmålet, jeg begyndte at småløbe, jeg tog mig til brystet, pakken havde jeg heldigvis endnu, i det jeg satte farten op hørte jeg skridt bag mig, og en skinger pigestemme.
Jeg lå stadigvæk på maven med dem alle tre på min ryg. Pludselig væltede de ud i rabatten, en bil bremsede voldsomt op, folk kom løbende, de to betjente sad nu på pigen og kæmpede en brav kamp for at holde hendes vilde arme. En lille bred bundeknægt trådte ind midt i arenaen, han stod nærmest oven på hendes ben,
”Skal jeg hjælpe jer venner, han bukkede sig ned i mod dem og den ene betjent rev fat i hans arm, i næste øjeblik lå de og brødes midt på kørerbanen.
Det gik op for mig at jeg var fri, jeg rejste mig og gik derfra. flere og flere deltog nu i slagsmålet, jeg begyndte at småløbe, jeg tog mig til brystet, pakken havde jeg heldigvis endnu, i det jeg satte farten op hørte jeg skridt bag mig, og en skinger pigestemme.
mandag den 30. november 2009
Annonce
Jeg har opfundet en båndoptager, den optager dine drømme i widescreen og technicolor. Den er lille og handy og kan ligge under puden, den koster ikke meget, langt under en halv bundegård.
Og for ligeså lidt i ekstrapris, får du mit allernyeste drømmetydesoftware med oven i hatten.
For den kreative har jeg også udviklet et drømmefilmsklippebord.
Ved hjælp af de medfølgende skabeloner, kan du hurtigt og nemt udskifte ansigter, og andre kropsdele, på eventuelt uheldige aktører i din drømmeverden.
Hele molevitten kan blive dit så nemt som ingenting, sæt blot et kryds, og skriv dit kontonummer (husk også pinkode)
OBS. skynd dig, køb den før din kæreste
venlig hilsen Trebor Krøm, Fuppeplat.com
Og for ligeså lidt i ekstrapris, får du mit allernyeste drømmetydesoftware med oven i hatten.
For den kreative har jeg også udviklet et drømmefilmsklippebord.
Ved hjælp af de medfølgende skabeloner, kan du hurtigt og nemt udskifte ansigter, og andre kropsdele, på eventuelt uheldige aktører i din drømmeverden.
Hele molevitten kan blive dit så nemt som ingenting, sæt blot et kryds, og skriv dit kontonummer (husk også pinkode)
OBS. skynd dig, køb den før din kæreste
venlig hilsen Trebor Krøm, Fuppeplat.com
Henry, eller når en tekst løber løbsk
Nu vil jeg skrive om en mand som går på gaden og drømmer, pludselig bliver han kørt over af en rød Ford Mustang, så han ligger og bløder på bilens kølerhjelm, det er godt at bilen er rød, for så ser det ikke så drabeligt ud. Men jeg syntes af en eller anden grund at det er synd, så jeg skynder mig at skrive det om.
Så nu undgår han behændigt Mustangen og løber over på det modsatte fortov.
Her støder han ind i en smuk og sød pige, hun hedder Alvira og er seksogtyve år, hun smilede et meget sødt smil til ham og han bliver forelsket med det samme. Men da han inviterer hende i biffen, siger hun "Nej, det kan jeg ikke, for jeg er gift og har børn"
Nu bliver manden meget ked af det og er lige ved at græde, så jeg får medlidenhed med ham og skriver det om en gang til.
Så nu er Alvira fri som en fugl fra de varme lande, og sammen går de ind på en cafe for at snakke og blive kærester. Det går meget godt, de smiler og ler til hinanden, men efter 2 kopper kaffe med fløde, siger Alvira, at hun "desværre er lesbisk og forelsket i sin nabokone, Louise"
Men denne gang er jeg mere vågen og jeg skynder mig hurtigt at skrive det om til at manden, som for øvrigt hedder Henry, slet ikke er forelsket i Alvira, han er bare ude på at udnytte hende, på en grim og egoistisk måde. For det viser sig nemlig at han er en stymper, og en hjerteløs Don Juan.
Så bliver jeg rigtig sur, for det anede jeg slet ikke noget om. Så nu rejser Henry sig pludselig op fra sin stol og styrter ud på gaden, hvor han bliver kørt over, af en hvid Mustang.
Og denne gang er jeg iskold, så nu må han bare ligge og bløde, til der kommer en ambulance. Så kan han lære det, kan han.
Så nu undgår han behændigt Mustangen og løber over på det modsatte fortov.
Her støder han ind i en smuk og sød pige, hun hedder Alvira og er seksogtyve år, hun smilede et meget sødt smil til ham og han bliver forelsket med det samme. Men da han inviterer hende i biffen, siger hun "Nej, det kan jeg ikke, for jeg er gift og har børn"
Nu bliver manden meget ked af det og er lige ved at græde, så jeg får medlidenhed med ham og skriver det om en gang til.
Så nu er Alvira fri som en fugl fra de varme lande, og sammen går de ind på en cafe for at snakke og blive kærester. Det går meget godt, de smiler og ler til hinanden, men efter 2 kopper kaffe med fløde, siger Alvira, at hun "desværre er lesbisk og forelsket i sin nabokone, Louise"
Men denne gang er jeg mere vågen og jeg skynder mig hurtigt at skrive det om til at manden, som for øvrigt hedder Henry, slet ikke er forelsket i Alvira, han er bare ude på at udnytte hende, på en grim og egoistisk måde. For det viser sig nemlig at han er en stymper, og en hjerteløs Don Juan.
Så bliver jeg rigtig sur, for det anede jeg slet ikke noget om. Så nu rejser Henry sig pludselig op fra sin stol og styrter ud på gaden, hvor han bliver kørt over, af en hvid Mustang.
Og denne gang er jeg iskold, så nu må han bare ligge og bløde, til der kommer en ambulance. Så kan han lære det, kan han.
En helt almindelig dag. 4
4. minutafsnit: Slagsmålet begynder
Endelig fik jeg mæglet,
”Hr. betjent, jeg ved ikke hvem hun er, det er en jeg har samlet op, hun…” Nu begyndte hun at skrige og pege på mig.
”Rolig frøken, har han gjort dem noget?”
Han åbnede i det samme bildøren og rev mig ud, jeg endte på maven i et føregreb, hans makker kom løbende,
”hvad sker der der´ Lars Peter?”
Min betjent satte et knæ i ryggen på mig, jeg bevægede mig ellers ikke, men råbte og skreg, i et forsøg på at forklarer mig.
”Nu må du heller lukke, klokken er 18.22 og du er anholdt, du…” han blev afbrudt, da den afsindige pige kastede sig mod ham, hun ramte med neglene først. Hans makker nåede op til os og kastede sig ind i kampen, tøsen fik fat i hans hår og rev ham ned mod jorden.
For forbipasserende, må det have været et vildt syn.
Endelig fik jeg mæglet,
”Hr. betjent, jeg ved ikke hvem hun er, det er en jeg har samlet op, hun…” Nu begyndte hun at skrige og pege på mig.
”Rolig frøken, har han gjort dem noget?”
Han åbnede i det samme bildøren og rev mig ud, jeg endte på maven i et føregreb, hans makker kom løbende,
”hvad sker der der´ Lars Peter?”
Min betjent satte et knæ i ryggen på mig, jeg bevægede mig ellers ikke, men råbte og skreg, i et forsøg på at forklarer mig.
”Nu må du heller lukke, klokken er 18.22 og du er anholdt, du…” han blev afbrudt, da den afsindige pige kastede sig mod ham, hun ramte med neglene først. Hans makker nåede op til os og kastede sig ind i kampen, tøsen fik fat i hans hår og rev ham ned mod jorden.
For forbipasserende, må det have været et vildt syn.
En helt almindelig dag. 3
3. minutafsnit: Ordensmagten dukker op
Heldigvis var pigen uskadt, jeg slap med en lille skramme i panden. Hun var blevet helt lødløs, hun så bare på mig med store forskrækkede øjne. Jeg prøvede igen, parat til at forsvare mig,
”Er du okay”
Men denne gang begyndte hun blot at græde stille. Et ansigt dukkede op i vinduet. Det var politiet,
”Goddag hr. det var nok ikke så heldigt, har vi et førerbevis som jeg må se?”
Han fik det og trådte et skridt tilbage, for at besigtige skaderne,
”Nå, du er da sluppet billigt. Så du overhovedet at det var en politibil du ramte?”
Jeg stirrede på ham, men kunne ikke få et ord frem.
”Tag nøglen ud, og giv den til mig” han trådte hen til bilen, stak hovedet næsten helt ind i kabinen, og snuppede selv nøglen, han kikkede over på pigen som sad og snøftede,
”Og hvad med fruen der? Har de drukket hr.? klare de dem frue?”
Heldigvis var pigen uskadt, jeg slap med en lille skramme i panden. Hun var blevet helt lødløs, hun så bare på mig med store forskrækkede øjne. Jeg prøvede igen, parat til at forsvare mig,
”Er du okay”
Men denne gang begyndte hun blot at græde stille. Et ansigt dukkede op i vinduet. Det var politiet,
”Goddag hr. det var nok ikke så heldigt, har vi et førerbevis som jeg må se?”
Han fik det og trådte et skridt tilbage, for at besigtige skaderne,
”Nå, du er da sluppet billigt. Så du overhovedet at det var en politibil du ramte?”
Jeg stirrede på ham, men kunne ikke få et ord frem.
”Tag nøglen ud, og giv den til mig” han trådte hen til bilen, stak hovedet næsten helt ind i kabinen, og snuppede selv nøglen, han kikkede over på pigen som sad og snøftede,
”Og hvad med fruen der? Har de drukket hr.? klare de dem frue?”
søndag den 29. november 2009
Korsveje 1
Jeg tæller langsomt til tre, og træder et skridt tilbage, Og står nu "med begge fødder på jorden" jeg ser os igen helt tydeligt.
Af og til kan det være nødvendigt, at bide smerten i sig og erkende nederlaget, at tvinge øjnene op midt i den sødeste søvn og se sort som sort.
Jeg troede at det var muligt, bare at vende ryggen til og vælge en anden vej, men nej, tværtimod, så står jeg nu midt i det ”i lort til halsen” ville du nok have sagt, men dig kan jeg jo ikke spørge.
For satan, hvordan kunne du? hvad er det du har valgt? udover at du har valgt os andre fra, hvor ville du hen? troede du virkelig at der er noget på den anden side? Nu står jeg her og ser mig omkring, alt ligger i stumper og stykker ”Kærligheden binder sammen” var det dig, der engang sagde det?
"Kærligheden er noget lort" tænker jeg og ser Lailas ryg skælve, hendes gråd larmer som et vandfald i mine ører.
For længe siden ville jeg have sparket til møblerne og gået på druk. vi er så langt ude nu, at et forsoningsknald ikke ville løse en skid, og hvem kan i det hele taget tænke på pik og patter i sådan en situation. Nej, jeg gør det fand’me ikke igen, nu samler jeg min jakke op fra gulvet, jeg vil lade lortet flyde som det gør, og forlade den synkende skude. Som en kryster lusker jeg af. uden et ord finder jeg hoveddøren og lukker den forsigtigt efter mig. Trappeskakten virker som et velkomment dyb, da jeg i løb forsvinder de tre etager ned.
Af og til kan det være nødvendigt, at bide smerten i sig og erkende nederlaget, at tvinge øjnene op midt i den sødeste søvn og se sort som sort.
Jeg troede at det var muligt, bare at vende ryggen til og vælge en anden vej, men nej, tværtimod, så står jeg nu midt i det ”i lort til halsen” ville du nok have sagt, men dig kan jeg jo ikke spørge.
For satan, hvordan kunne du? hvad er det du har valgt? udover at du har valgt os andre fra, hvor ville du hen? troede du virkelig at der er noget på den anden side? Nu står jeg her og ser mig omkring, alt ligger i stumper og stykker ”Kærligheden binder sammen” var det dig, der engang sagde det?
"Kærligheden er noget lort" tænker jeg og ser Lailas ryg skælve, hendes gråd larmer som et vandfald i mine ører.
For længe siden ville jeg have sparket til møblerne og gået på druk. vi er så langt ude nu, at et forsoningsknald ikke ville løse en skid, og hvem kan i det hele taget tænke på pik og patter i sådan en situation. Nej, jeg gør det fand’me ikke igen, nu samler jeg min jakke op fra gulvet, jeg vil lade lortet flyde som det gør, og forlade den synkende skude. Som en kryster lusker jeg af. uden et ord finder jeg hoveddøren og lukker den forsigtigt efter mig. Trappeskakten virker som et velkomment dyb, da jeg i løb forsvinder de tre etager ned.
Ungdom
Glimt 1
Det var Max & Keller & Kukker & Orla & Tommy & mig. Det var sommeren ’71, på piller, på flugt & på sprut. Vi fløj gennem byen, på vinger af stof. Vi levede af alt hvad der blinkede & larmede & lokkede med lykke & liv. Vi var unge & vilde & delte en drøm, om et liv som kunne føles & mærkes.
Det var Max & Keller & Kukker & Orla & Tommy & mig. Det var sommeren ’71, på piller, på flugt & på sprut. Vi fløj gennem byen, på vinger af stof. Vi levede af alt hvad der blinkede & larmede & lokkede med lykke & liv. Vi var unge & vilde & delte en drøm, om et liv som kunne føles & mærkes.
Nåstrupnyt!!.
"Den gamle mand"
Her i Nåstrup hvor jeg bor, har vi en ganske særlig gammel mand.
Her i Nåstrup hvor jeg bor, har vi en ganske særlig gammel mand.
Jeg har set ham samle gammelt plastik op, han holdt det i hånden, som en dyr og sjælden skat, og bar det hjem med et saligt smil på munden. Jeg har set ham sidde på en trappesten en nat, med en knækket gren i sin hånd, han så på grenen, som var den en sjælden orkidé, han løftede den til læberne og kyssede den blidt, jeg så en tåre trille da jeg slentrede forbi.
Jeg ved også hvor han bor, jeg har set den gamle have, hvor han har de mange ting. På hans grund står gamle skure, af blik og træ. Og der er en pinlig orden, omkring huset hvor han bor.
Folk i byen griner, jeg har hørt dem tale ondt. ingen af dem ser hans store glæde, jeg tror næppe at han ønsker sig et andet liv, end det han har.
Men flere af de andre, som går rundt og ler i smug, har det ikke som de ønsker, men går rundt og mangler mod, til at gøre det med livet, som de inderst inde vil.
En helt almindelig dag - del 2
2. minutafsnit: Dødskørsel
Jeg kastede mig ind i bilen, og fik åbnet i passagersiden, på et splitsekund lå hun i sædet. Jeg fik sluppet håndbremsen og manden fik ladt geværet. Bilen sprang frem, da jeg endelig fik den i gear og den første ladning hagl ramte bagruden, da vi slingrede væk.
Jeg fik hurtigt styr på bilen og satte farten op, i bakspejlet kunne jeg se galningen blive mindre. Mit hjerte hamrede, og pigen ved siden af, gispede efter vejret.
”Er du okay” spurgte jeg
Hun hylede igen, og begynde at slå løs på min skulder, som en hidsig trommeslager, jeg satte afværgende min hånd op for at beskytte mig, Og så skreg hun,
”Hold fingrene fra mig, din perverse stodder!”
Jeg prøvede at fange hendes arme, men så gik hun helt amok, hun rejste sig halvt op i sædet og begyndte at rive i rettet, nu slingrede bilen for alvor og vi strejfede en modkørende bil og landede i rabatten.
Jeg kastede mig ind i bilen, og fik åbnet i passagersiden, på et splitsekund lå hun i sædet. Jeg fik sluppet håndbremsen og manden fik ladt geværet. Bilen sprang frem, da jeg endelig fik den i gear og den første ladning hagl ramte bagruden, da vi slingrede væk.
Jeg fik hurtigt styr på bilen og satte farten op, i bakspejlet kunne jeg se galningen blive mindre. Mit hjerte hamrede, og pigen ved siden af, gispede efter vejret.
”Er du okay” spurgte jeg
Hun hylede igen, og begynde at slå løs på min skulder, som en hidsig trommeslager, jeg satte afværgende min hånd op for at beskytte mig, Og så skreg hun,
”Hold fingrene fra mig, din perverse stodder!”
Jeg prøvede at fange hendes arme, men så gik hun helt amok, hun rejste sig halvt op i sædet og begyndte at rive i rettet, nu slingrede bilen for alvor og vi strejfede en modkørende bil og landede i rabatten.
En helt almindelig dag - del 1
1. minutafsnit: En blaffer med store øjne
Da jeg kom rundt i svinget, stod hun der pludselig, midt på vejen. Det var en ung pige, hun stod og svingede med armene over hovedet. Jeg fik hurtigt standset vognen, og straks begyndte hun at flå i døren. Jeg sprang ud på kørebanen. Hun stirrede på mig med vilde øjne og åben mund, men der kom ikke en lyd fra hende. Hun pegede ud i luften, med den ene hånd, mens den anden stadigvæk rev i den låste dør.
Før jeg fik sagt noget, lød der et ordentligt brag, og endelig kom der lyd ud af pigen. Hun skreg og hylede som en vanvittig, og i grøften bagved hende, så jeg i det samme et uhyggeligt syn. En stor mand, kun iført jagtgevær og lange underbukser, med strittende hår og langt vildt skæg. Han knækkede geværet og tømte to brugte patroner ud på jorden.
Da jeg kom rundt i svinget, stod hun der pludselig, midt på vejen. Det var en ung pige, hun stod og svingede med armene over hovedet. Jeg fik hurtigt standset vognen, og straks begyndte hun at flå i døren. Jeg sprang ud på kørebanen. Hun stirrede på mig med vilde øjne og åben mund, men der kom ikke en lyd fra hende. Hun pegede ud i luften, med den ene hånd, mens den anden stadigvæk rev i den låste dør.
Før jeg fik sagt noget, lød der et ordentligt brag, og endelig kom der lyd ud af pigen. Hun skreg og hylede som en vanvittig, og i grøften bagved hende, så jeg i det samme et uhyggeligt syn. En stor mand, kun iført jagtgevær og lange underbukser, med strittende hår og langt vildt skæg. Han knækkede geværet og tømte to brugte patroner ud på jorden.
lørdag den 28. november 2009
Drømmemaler
Du maler smukke billeder med brede drømmestrøg, i spejlet bag dig ser jeg dagen flygte.
”Hvorfor bruge tid på virkelige ting, når drømmene de venter fuld af lykke” Siger du og smiler til dit lærred.
Jeg vil tage dig med under nattens stjerner, og vise dig at livet det er smukt.
Så maler du en himmel fuld af stjerneskud, og ser på mig med blanke måneøjne.
Så går jeg ud i natten, efterlader dig og dine drømme.
”Hvorfor bruge tid på virkelige ting, når drømmene de venter fuld af lykke” Siger du og smiler til dit lærred.
Jeg vil tage dig med under nattens stjerner, og vise dig at livet det er smukt.
Så maler du en himmel fuld af stjerneskud, og ser på mig med blanke måneøjne.
Så går jeg ud i natten, efterlader dig og dine drømme.
Hjemme igen, og dog
Nu forsvinder nattens sidste mørke over tagryggene, kun katten og jeg har endnu øjne. Nu vågner byen under os, som en bjørn efter sit vinterhi, strækker den sine stive lemmer ud mod polerne. Sulten og fuld af længsel rejser den sig og puster gadelygter ud, så langt øjet rækker, ser jeg livet tage form.
Men jeg er ikke rigtigt med, hænger stadigvæk der oppe over Atlanterhavet et sted, med dine dufte, og din smag over alle mine sanser.
Jeg fandt et af dine lange sorte hår, da jeg pakkede kufferten ud i aftes, nu hænger det i min drømmefanger over sengen.
Jeg længes efter de pulserende nætter i din grådige favn, mine skuldre er endnu mærket af dine sidste rifter, en sødmefuld smerte som jeg bærer med glæde.
Katten vil have mere kærlighed, med kløerne i mit lår, trækker den mig ned på jorden, jeg sidder på gulvet, og klør den mellem ørene, saligt lukker den sine øjne, og spinder sig i søvn på mit knæ.
Jeg var inde og lure på digte.dk i nat, hvor har jeg dog savnet dem, disse vidunderlige poeter og deres skønne digte.
Men jeg hænger stadig i vores begær efter livet og hinanden.
”lad lyset brænde” hviskede du.
Og jeg fulgte dine våde fodspor til sengen, som endnu bar varmen fra vores vilde elskov, mellem dine ben glemte jeg mig selv, og det faktum at der kun var få timer, til mit fly skulle lette.
Jeg rejser mig og kikker ud over byen en sidste gang, inden jeg kravler i seng, hvad laver jeg egentlig her, jeg ved det ærligt talt ikke, I morgen vil jeg prøve at finde mig selv.
Som en akvariefisk har jeg intet mål, bare usynlige grænser, og et udsyn til en fremmed verden.
Hun fangede en guldfugl
Når hun var alene og trist, så faldt hun i gennem en lyserød rist.
"Jeg vil hedde Rosa og ikke Louise, jeg vil ha en villa og ikke en flise,jeg vil ha en mand og dejlige unger,jeg vil ikke lytte til giftige tunger"
Mor var på gaden, far var på sprøjten, hun fangede en guldfugl, men straks efter fløj den. I drømmen der sad hun og følte sig sikker, en drøm er et land, og hun ved hvor det ligger.
"Jeg vil hedde Rosa og ikke Louise, jeg vil ha en villa og ikke en flise,jeg vil ha en mand og dejlige unger,jeg vil ikke lytte til giftige tunger"
Mor var på gaden, far var på sprøjten, hun fangede en guldfugl, men straks efter fløj den. I drømmen der sad hun og følte sig sikker, en drøm er et land, og hun ved hvor det ligger.
fredag den 27. november 2009
Forårsgry
Jeg så dig i nat, i din bane over himlens mørke bue, jeg så dig smile lykkeligt over horisonten, jeg mærkede dig som var du endnu her i min favn, i drømmen tabte jeg mine sidste lænker og som dengang lo vi hjerteligt sammen i månelyset.
Fra mit dybe savn så jeg dig flakse om i morgenlyset under det gamle egetræ, og jeg prøvede som i drømmen at nå din bløde hud, men forgæves, du dansede som en søndenvind omkring mig.
Jeg springer ud i det gryende forår og danser om i klitterne, mærker blæsten lege med min sjæl. Lige så let som humlebien, lader jeg mig føre med, og glemmer rent både drømmen og savnet. I det samme vandrer solen over bakketoppene I det fjerne.
Jeg går langs stranden og lægger planer for sommeren.
Natheksen
Natheksen står ved min seng, siger jeg ikke må sove.
”For trolde dæmoner og bæster, står klar og ligger på lur”
så løfter jeg hovedet fra puden og famlende finder mit lys, men før jeg får strøget en tændstik, så er madammen væk.
Først kigger jeg under sengen, så i mit kosteskab, jeg leder forvirret og roder, giver op og sætter mig ned.
Først kigger jeg under sengen, så i mit kosteskab, jeg leder forvirret og roder, giver op og sætter mig ned.
”Hvad skete der lige her? Sov jeg mon allerede? var der en heks ved min seng?”
Nu hører jeg mystiske lyde under mit køkkengulv, jeg kravler på alle fire med samtlige sanser på spring. Så mærker jeg til min skræk, at heksen har sat sig til rette, på min ryg som var hun en jockey, og jeg hendes vilde hingst. Så fare vi rundt i huset, møblerne vælter om kuld, hun flår i mit hår og hyler, jeg skriger i smerte og angst.
Og endelig er det ovre, jeg vågner fortumlet og ør, ligger på gulvet i stuen, og tænker "jeg er blevet skør".
Og endelig er det ovre, jeg vågner fortumlet og ør, ligger på gulvet i stuen, og tænker "jeg er blevet skør".
De ved ikke bedre
Fredag aften i gågaden, min smukke veninde og mig, vi kan lide at se på vinduer, rose og nedrakke, eller bare beundre og drømme.
Maria er smuk, sort som ravnens skinnende fjer, med mørke øjne der stråler, som diamanterne fra hendes højt elskede moderland. For ikke at nævne alt det indvendige.
I det lille vindfang ved Føtex tager vi en pause, og en smøg, vi smiler med glæde til andre forbipasserende ”vindueskiggere”
Kulden rammer os mere gennemborende nu da vi står stille, Maria gyser og siger,
Maria er smuk, sort som ravnens skinnende fjer, med mørke øjne der stråler, som diamanterne fra hendes højt elskede moderland. For ikke at nævne alt det indvendige.
I det lille vindfang ved Føtex tager vi en pause, og en smøg, vi smiler med glæde til andre forbipasserende ”vindueskiggere”
Kulden rammer os mere gennemborende nu da vi står stille, Maria gyser og siger,
”fuck hvor er det koldt, jeg fryser som bare …”
I det samme går en mand forbi, kigger på os og siger,
I det samme går en mand forbi, kigger på os og siger,
”Så skrid da hjem og pluk bananer, skide abetøs”
Vi tager hinanden under armen, går stumme videre, får ikke set flere vinduer.
For enden af gaden kysser hun min kind, rød og varm trods kulden, mens hun hvisker,
Vi tager hinanden under armen, går stumme videre, får ikke set flere vinduer.
For enden af gaden kysser hun min kind, rød og varm trods kulden, mens hun hvisker,
”Tag dig ikke af dem, de ved ikke bedre”
En flyvende vals
Så du mig, da jeg fløj forbi dit vindue i nat, jeg så et lille glimt af dine drømme. Jeg så at også du kunne græde, og jeg fik lyst til at byde dig op til endnu en flyvende vals.
Men da så jeg også tydeligt at mine drømme ikke er dine. Så nu bliver jeg ved jorden med mine flyvske drømme, og letter først igen, når jeg ser dig flyve forbi mit vindue en nat.
torsdag den 26. november 2009
Aftenstemning
Fra køkkenet hører jeg børstens travle dans på porcelæn, blande sig med mors forsøg på skønsang.
Fra nabogården høres høje barnestemmer, viklet ind i hundens jubelglam. Kirkens klokker overdøver alt, de spiller ”altid frejdig når du går”
Fra præstens Volvo klikker en ventil, de gule blomster på mit bord, de smiler forårsblidt. Og jeg er fanget på den grønne sofa.
Trolden Gudar & landets hjerteblod
Og det var trolden Gudar som drog ud ved nat, han stjal den unge jomfru som var hans kære skat. Han bar den unge pige på ryggen i en sæk, og i sin kærre kørte han, ad snoede stier væk.
Men pigens far han var skam ingen charlatan, i byen Tørring kendte han en rigtig klogemand.
Han samlede al sin rigdom, i både sølv og guld, og gik til klogemanden med hele kisten fuld. Den kloge mand var vis, det kan du nok forstå, han kaldte sammen hver en kilde, hver en bæk og å, de fulgte troldens spor, helt til Randers stad. Hvor på kuskesædet den onde Gudar sad.
Da trolden druknede med både vogn og hest, så kunne far og datter holde gensynsfest, vandet ligger stadig hvor Gudars spor det lå, i dag der kender vi det blot ved navnet Gudenå.
Der elsker jeg at sidde med min fiskestang, slappe af i sjæl og krop hele dagen lang. Gudenåen er så smuk og lang som nogen flod. Den løber gennem Jylland, som landets hjerteblod.
Da hun kælent sagde skrid
Hun var lige så falsk som en bøf fra McDonald’s, og beregnende som en Tv-reklame. Han halsede efter som en blodhund, savlende i hendes spor.
Han var forelsket som en teenagedreng, og naiv som en 1. klasses skoleelev, drømte aldrig om noget andet ”Bare hendes kærtegn”
Da hun kælent sagde ”Skrid” slikkede han kærligt hendes knæ, lagde sig lydigt ned og sov som er barn.
Det betød faktisk ingenting for ham, om han sov eller var lysvågen, drømmen var den samme.
Amsterdam
Det var i Amsterdam vi traf hinanden. jeg husker endnu natten på cafeen, jeg husker hvert er splitsekund der fra, skønt det jo ikke mere har betydning.
Hver gang dit smil det ramte mig ved bordet, hver gang din hånd tilfældigt strejfede min, hver gang vi prøvede på at tale sammen, og endte med at grine af os selv.
Hver gang dit smil det ramte mig ved bordet, hver gang din hånd tilfældigt strejfede min, hver gang vi prøvede på at tale sammen, og endte med at grine af os selv.
Vi talte hvert sit sprog, men vi flød sammen, som vandet i de hollandske kanaler.
Vi gik langsomt hjem, ad smukke morgenstille gader, så tæt som skulle vi aldrig skilles mere.
Dagen kom med lys og smukke løfter, før vi gik hver til sit med fyldte sind.
Nu flyver mine tanker tit og ofte, tilbage til den smukke gamle by, jeg mærker dine kys og alt din varme, og fyldes op med håb og fryd og savn. Jeg ved du også går et sted derude, og har en lille bid af mig endnu.
****
Han har gemt sig
Lydene banker ned over ham, bilernes kegler af lys, fejer over væggene fra det lille vindue lang oppe under loftet. Han har gemt sig, nu i flere uger, væk fra alt det onde, alt det gamle, alt det nye.
De folk som går i gaderne om natten, han frygter dem, de kender ham, han kender ingen selv, han savner ingen mere, kun flugten gør ham tryg. De jager ham der oppe, kun gud han ved hvorfor.
Men det er længe siden nu, de tog ham sidste gang.
Nu kommer de igen, de høje mørke stemmer, han gemmer hovedet mellem sine ben. Vil ikke høre det de går og siger, vil ikke gøre det, de siger han skal. Han rejser sig og løber rundt i rummet, han skriger for at overdøve dem.
Bilerne med deres hvide kegler, de køre langsomt søgende forbi.
I går der stjal han mad fra gårdens katte, men sulten gnaver atter i ham nu, hvor stemmerne er blevet svage, og sveden løber fra hans kolde krop. I går der stod han på den gamle bro og drømte om at turde lade sig falde.
Septembers stille vals
Dagen breder sig forsigtigt på facaden, danser lystigt om med solens første skin. Katten dejser om på køkkengulvet, mæt af jagt og kattemad og kram.
En sky så blød som lammeskind, har lagt sig som en dyne i min have. Solen gør så et yndefuldt et hop, den glider ned ad tagets våde sten. Så lander den i bedet med tomater, og breder sine gyldne arme ud. Mens alle havens blomster holder vejret, danser den så yndefuldt septembers stille vals.
Hunden går en runde langs med hækken, samler dufte fra den morgenstille by. En søvnig solsort på sin gren i egetræet, fløjter højt signalet for at natten er forbi.
Natmesterens enetale
Når solen går ned her i min vestelomme, så åbner jeg min pose, og lukker månen ud. Jeg former den efter mit eget humør, og lader den sejle over himlens stille hav. I denne smukke forårsnat, skal den være rund og smilende, fuld af gyldne løfter lader jeg den danse himmelbuen rundt.
Jeg vil lade den drysse sit tryllestøv over dine drømme, og når du vågner; vil alt være godt.
Springet
Når hr. Vinter sådan pludselig tager springet, ud af skabet som en anden transvestit, danser på mit bord i sommerkjole, og får hunden til at te sig som en hvalp. Så bliver jeg nok engang forelsket, i et liv som det er værd at leve.
Giftpilene
Så fik jeg den, ordene blev skudt gennem lokalet, du talte til mig, så på mig, men giften var møntet på andre ører. Jeg vidste du godt vidste og alligevel, vi skulle jo følges hjem. I lygtepælenes skygger lyste giftpilene grønt.
”Er det det du vil?” spurgte du honningsødt, gennemborende
”Ja hvis du ikke vil” jeg sendte tordenskyer ud over os begge. Vidste ikke hvad jeg ville, hvad du ville, ville bare være ond, sårende.
Jeg stod længe ved lågen og røg, lod dig bare græde, lod dig løbe.
Senere da du sov, fugtig af sved og tårer, sad jeg i stuen, fyldt af had til mig selv, fyldt af kærlighed til dig.
Følte mig tom og gennemsigtig.
”Er det det du vil?” spurgte du honningsødt, gennemborende
”Ja hvis du ikke vil” jeg sendte tordenskyer ud over os begge. Vidste ikke hvad jeg ville, hvad du ville, ville bare være ond, sårende.
Jeg stod længe ved lågen og røg, lod dig bare græde, lod dig løbe.
Senere da du sov, fugtig af sved og tårer, sad jeg i stuen, fyldt af had til mig selv, fyldt af kærlighed til dig.
Følte mig tom og gennemsigtig.
Glemsel
Med et kvælende livtag kaster jeg mig ud i glemslen og lander tungt ved kirkens lukkede dør.
”Næste gudstjeneste søndag kl. 10,30” lover et skilt, det er kun torsdag. Jeg knæler mellem to hvide folkevogne på parkeringspladsen og idømmes taknemmeligt en hel perlerække af ave maria’er.
Som en søvngænger tumler jeg videre og stopper fuld at trøstetrang foran byens andet store tempel. Købmanden smiler lokkende gennem ruden, i hans køledisk famler jeg og finder 6 kolde elefanter.
Med øl og 20 Cecil under armen, lander jeg som en vingeskudt bombeflyver, i parken med det tilstoppede springvand.
På en bænk bruger jeg resten af dagen, på at spærre dig inde bag lås og slå, i min overfyldte glemselshjerne.
”Næste gudstjeneste søndag kl. 10,30” lover et skilt, det er kun torsdag. Jeg knæler mellem to hvide folkevogne på parkeringspladsen og idømmes taknemmeligt en hel perlerække af ave maria’er.
Som en søvngænger tumler jeg videre og stopper fuld at trøstetrang foran byens andet store tempel. Købmanden smiler lokkende gennem ruden, i hans køledisk famler jeg og finder 6 kolde elefanter.
Med øl og 20 Cecil under armen, lander jeg som en vingeskudt bombeflyver, i parken med det tilstoppede springvand.
På en bænk bruger jeg resten af dagen, på at spærre dig inde bag lås og slå, i min overfyldte glemselshjerne.
Provence
Vi havde siddet i hver sin ende af bussen hele vejen fra Paris. Jalousien bed og flåede i os begge, dumme undskyldninger og pinlige optrin, havde helt ødelagt den romantiske sidste nat i byernes by.
”for satan da hvor vi elskede hinanden i den tid, havde ikke kunne flås hver for sig i mange døgn”
Og så dette tilfældige møde på Pont Marie, min ex på bænken og dig som absolut ville gå alene tilbage
”vi ses i bussen” sagde du og var væk.
Jeg vidste jo godt at du hadede hende, men jeg gjorde ikke. Med vilje overså dit blik, da det tydeligt fortalte ”at jeg ikke skulle falde i snak med hende”
Og senere, da jeg trådte ind i bussen og du tæt omslynget med Anders, den nar, bare sagde hej og kiggede hurtigt væk. Var det tydeligt at banen var kridtet, vi havde valgt våben.
Nu sad vi der, prøvede som gale at tyde hinandens sorte blikke.
på stranden Plage de Miramar i La Londe, lagde jeg mig langt væk, med tomt blik på det store blå hav, jeg husker ikke hvor længe, eller hvor mange grå skyer jeg nåede at tælle. Men jeg husker at du pludselig lå på min ryg, og med våde læber, hviskede ”fjols, jeg elsker dig”
Jeg glemmer ikke hvor vi elskede hinanden den nat på bussens tag. Jeg glemmer ofte, at det slet ikke var nemt at elske så stærkt.
”for satan da hvor vi elskede hinanden i den tid, havde ikke kunne flås hver for sig i mange døgn”
Og så dette tilfældige møde på Pont Marie, min ex på bænken og dig som absolut ville gå alene tilbage
”vi ses i bussen” sagde du og var væk.
Jeg vidste jo godt at du hadede hende, men jeg gjorde ikke. Med vilje overså dit blik, da det tydeligt fortalte ”at jeg ikke skulle falde i snak med hende”
Og senere, da jeg trådte ind i bussen og du tæt omslynget med Anders, den nar, bare sagde hej og kiggede hurtigt væk. Var det tydeligt at banen var kridtet, vi havde valgt våben.
Nu sad vi der, prøvede som gale at tyde hinandens sorte blikke.
på stranden Plage de Miramar i La Londe, lagde jeg mig langt væk, med tomt blik på det store blå hav, jeg husker ikke hvor længe, eller hvor mange grå skyer jeg nåede at tælle. Men jeg husker at du pludselig lå på min ryg, og med våde læber, hviskede ”fjols, jeg elsker dig”
Jeg glemmer ikke hvor vi elskede hinanden den nat på bussens tag. Jeg glemmer ofte, at det slet ikke var nemt at elske så stærkt.
lyserød dag
Bliv i mine drømme, bider du i mit øre, og hvisker mig kyssende ud i virkeligheden.
Som en tosset skoledreng, cykler jeg døden i øjnene gennem morgentrafikken.
Laver papirsflyvere og tegner hjerter i mine mapper hele formiddagen, smiler chefen rød og rund i ansigtet. Tager telefonen og siger hej skat, hver gang det kimer for mine ører, jeg bygger fjollede ordrim af dit navn, og glemmer igen og igen at jeg allerede har sendt dig tre floragrammer.
På hjemvejen glemmer jeg cyklen, og danser tango med lygtepælene. Hos bageren griner jeg hjerteligt, og køber favnen fuld af dine yndlingskager. På vej op af trapperne når jeg i farten at forfatte endnu et genialt elskovskvad.
Som en tosset skoledreng, cykler jeg døden i øjnene gennem morgentrafikken.
Laver papirsflyvere og tegner hjerter i mine mapper hele formiddagen, smiler chefen rød og rund i ansigtet. Tager telefonen og siger hej skat, hver gang det kimer for mine ører, jeg bygger fjollede ordrim af dit navn, og glemmer igen og igen at jeg allerede har sendt dig tre floragrammer.
På hjemvejen glemmer jeg cyklen, og danser tango med lygtepælene. Hos bageren griner jeg hjerteligt, og køber favnen fuld af dine yndlingskager. På vej op af trapperne når jeg i farten at forfatte endnu et genialt elskovskvad.
Abonner på:
Opslag (Atom)